Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

1. Først om tilstanden her i Amtet, da dend vel icke saa god som dend i forrige tiider hat vaaren, dog heelpee eenhver sig tarvelig frem Men iser Rytterbønderne, som er i temmelig god tilstand, og fremdeeles ligesom hid til, under god ADMINISTRATION og opsigt, afdrager til dend Kongelige Casse deres Skatter og Contributionen, saa lenge Gud i Naade bevarre Jorden og dends grøde fra utimeligt veirligt.

2de Almuer er af begge Slags Kiøn flittige og Arbeidssomme til at fortiene Brødet og ernære dem af Gordens dørkning, og deres opdrætes forhandling som de dog een tiid land har haft slet afgang paa.

3de. Proprietarie Godset er i slettere tilstand, Deels fordi de fleestes Godser ligger i skarpe Eegne og feede Jorde, Deels ogte for de mange og lange ægter og Kiørseler de maae giøre, saa at dend fleeste deel af dem maa afdrage de Kongelige Skatter og Contributioner for Deres Bønder og Tienere, hvilcket ogsaa forvolder, at de fleeste af dette Ampts Proprietarier, i hvor tarvelige og sparsomme de end lever, ickun er i maadelig tilstand,ia eendeel af dem i Giel og vidtløftighed,som daglig forøges, og snart vil formindske deeres Tal, som ickun er 24 tilsammen, hvoraf de tolv ere Completerede, og de tolv ucompleterede Herre og Sæde-Gaarde,foruden de tvende Hands Majst.tilhørende Gaarde, Leerbechog Høygaard, som i nogle Aar har aftaget, fordi at Jorden for een trei Aar siden, blev beskadiget af Jord-Dam, der Aad Randen af Kornet, saa det visnede førend det kom til fuldkommenhed, dog mest i de Byers Marker, som vaar Skoven nærmest. Herforuden har disse Gaardees beboere i tvende Aar taget megen Skade paa deres Korn af Storm og utimmeligt veirligt som mest effectuerer i dend lige Hvor der ere saa mange Bancker og dybe Dahler, saa Storm og Vaadt Veir gier dem langt større Skade end andre omgrendsende: Saa giør og de mange høie Bancker, de maae Pløie op ad Aggerdørkningen meget meget difficult for dem, og forvolder dem langt større besætning til Gaarden af Bester, end ordinair til Avlingen udkræves. Dog er der ingne ubebygte Stæder paa bemet.tvende Gaardes Godser, men veel en temmelig deel Restantzer, som forbemte Aarsager har forvoldet.

4de. Saa er dette Ampt saavel paa Rytter som Proprietarii Godset nesten over aldt Velsignet med Skov, temmelig got Korn-Land, Eng Bund, Fædrift, Brendsel og Fiskerier, som de saa kaldede Strandhuusene i Eltang Sogn og Coldinghuus Birk beliggende i besynderlighed lever af, og kand Fournere icke allene Colding Bye, men og eendeel af landet, og iblandt Fridericiadermed - Men i Heeden er der indtet af det første,lidt af det andet, særdeles havre og Byg, mindre af det tredie, noch af det fierde og femte og temmelig af det sidste.

Andet on Beskaffenheden

1ste Da grendser dette Ampt sig I Synden til Colding og dends Arm ud til Haderslebhuus Ampt, i Vestre til Rübenhuus Amptimod Foldingbro. I Øster til SnoghøyFærgested og Fridericia, i Nor til Weileog Arm, som ved Harritskildeog Vingsted-Mølleseparerer Rytter Districtet fra Proprietarie Godset.

2det. Saa er Veiene og passagien overaldt her i Amptet i slet tilstand, som foruden de Naturlige Raisons, neml, de mangfoldige store Bancker og Backer samt dybe og stridige Elve og Aaer her er /i sær forvoldes af dend store Stude og Hæstedrift, hvoraf dette Ampt dog mindst profiterer/ samt de mange Hommel-Karer her kommer og gaaer igiennem heele Landet og, paa frem og tilbage Reiserne alleeneeste igiennemskiærer og forderver Veiene.

3de. Er Remonstrevet i dette Spørsmaals første Postes Fierde punctes besvarelse.

Tredie om Producterne-

Da bestaar de i Ruug, Havre, lidet Byg og Boghvede, hvoeraf dog meget lidet kand selges, samt Feede Vahrer hvoraf endnu Mindre er at afhende , item Fiske-Vahre, som dette Ampt dog icke nær kand forsiune sig selv med, samt Skov og Brendsel til fornødenhed. Og endelig bestaar dets fornemmeste producter, hvoraf een stor deel afsettes, i Indbyggernes opdræten af stude og Heste, som der nu, som melt er, er slet aftræk og end sletterede Priis paa.

Byens handel og næring

1. Da bestaaer dette Districtes saa got som eeneeste Handel af det som udgaaeer i Studes og Hæstes afhandling, og derimod det som indføres/ foruden hvad Landmanden fra Kiøbstaderne, hvor de har deres Axel Torv, neml.: Colding, Fridericia, Veileog Horsensyderlig og Daglig behøver og kiøbber/en fornemmelig TydskHomle, som fores hele Landet over paa Kahrer hvorforer mest gives igien Roor og Tørre Huser og Skind.

2. Indbyggernes Haandtering og Næring bestaar i Jordens Dyrkning og Handel med Deres opdræten og afgrøde af Creaturerne, item i Fiskerir af Torsk, Ørred, Aael, Flyndere, Sild og Macrel, som bespiser een stor deel af Amptets og Kiøbstadernes beboere.

Om bevægelser i handel og næring

1.Endskiønt dette Amptes beboere erre lige saa hurtige, næn- og arbeidsomme som deres Forfedre varet haver, saa erre de dog icke i dend Flor og Velstand som de for een Snees og flere Aar siden vare. Aarsagen er: Først disse tiiders slette tilstand, da fast indtet af det, landmanden kand selge og afhende er i Priis og synderlig aftreek paa imod forrige tiider, meedens Kriigen varede og blev ført uden vores grendser, da alting var i Priis og gik fra Haanden.

2. Har de mange Kiørseler, Konge og andre Ægter, samt Durch Marcher, som dette Ampt /der nesten eer aaben Port for alle dem,der enten kommer Synderfra, og vil Øster, Nør eller Vester paa, til Fyen, Siælland, Kiøbenhavn, eller og Vester eller Nor ud her i Landet , item for alle de der kommer Øster, Nor eller Vester fra og vil Synder ud/frem for alle andre Ampter, baade i Landet og Riiget, er bebyrdet med, icke liidet undertrøcked og forarmed, saavel Hands Majst. eget, som Proprietarie Godset her i Amptet, Huilcket udi nestleden Aar, da Hands Majstst Boede og glædede os med sin Allernaadigste nærværelse, Allerunderdanigst blev søgt om forlindring i eller Soullagement for i andre maader, af Mr. Commercie-Raad Lichtenberg paa samtlige Proprietaries veigne, der mest trøckes, icke undertrøckes, og omsiider total Ruineres derved og af KrigsRaad og Regimentskriver Søren Hachsenpaa RytterBøndernes Veigne, hvilcke tvende Suppliqvne af mig blev efter Embedspligt paaskrevne og Recommendere. Men som de begge til Dato ere blevne ubønhørte og frogtesløse for Supplicanterne, Saa har jeg fuundet mig skyldig til ved denne leilighed at at referere mig der til, og Repetere, hvis derudi Allerunderdanigst ere bedet om, Nemlig enten forlindring udi Ægterne og Kiørslerne, paa dend af dem Allerunderdanigst projecterede maade, eller ogsaa, at de ved andre kongelige benaadninger maatte soullageres og hielpes. Thi skeer det icke, saa skal fremtiiden Lære og forsikre os om, hvad ubodelig skade og tab Amptet og især Propritarii Godset tager derved.

3. Er dette Ampts slette og paa mange stæder plat fordervede Veie, item de mange dybe og stridige Kleve og Aaer her er, icke lidet til Hinder for Indbyggerne udi deres Handel og naring.

4. Giør Vildsviin beboerne her i Rytter Districtet, særdeeles i Aandss og Holmans Herreder icke liiden Skade paa deres Agre og Enge.

Skibsfart og varetrafik

4de Spørsmaals Post Handler allene on Kiøbstæderne.- Hvorfor det af mig som uvedkommende icke bliver besvart.

Fabrikker og manufakturer

Om nogle og hvad Slags Fabriqven, eller Manufacturen, det være sig under hvad Navn det vil, udi en hver Bye, Ampt og Provintz befindes, i hvad stand de ere, om der tilforn har været andre og hvad slags, af hvad Aarsage de have aftaget, eller ere gandske undergangne. - Derpaa Relateres og erklæres Underdanigst, at her i Amptet ei hat vaaren og er noget Manufactur og Fabriqve uden ved EngelsholmCommerceRaad Lichtenbergfor tree Aar siden har anlagt et Papiir Manufactur tæt ved en Bonde Bye Daldoverkaldet under RangbølSogn og Tørrild Herred, her i Amptet beliggende, hvilcket dog ickun er i maadelig stand, fordi det ligger langt fra SøeStæderne, hvor Hand baade skulle have sine Klude og igien afhænde eller udskibe sit Papiir. Dog er der saa god Leilighed med Vand paa Stædet, at et langt større Verch med dette derved i overflødighed kunde forsiunes.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om hvorledes og til hvem Provilegia i saa maade erre givne og af hvilcken beskaffenhed, om de erre Monopoliske eller exclusiva, hvilcke der erre paa en vis tiid og hvilcke der erre bestandige. Dette eene Papiir Manufactur er meddeelt Privilegium paa d. 21de Novembr.1732, dog icke som et Monopolium, men alleeneste med visse friiheder benaadet, og som Manufacturisten har søgt om 20de Aars Friihed for alle personele Skatter, hvilcket andre fremmede han nødt, og Hand til dato derpaa dog er bleven ubønhørt, Saa tvivler ieg paa at Hand kand subsistere derved, om Hand icke bønhøres, men maa forlade verket øde.

Lav, societeter og næringsdrivende

Spørsmaal angaar alleene Kiøbstæderne. Hvorfor indtet der paa af mig kand svares.

Agerdyrkningen

Om der erre indbyggere nok til at dørke Jorden og Landet, on Landvæsenet og Aggerdørkningen icke kunde vare at forbædre, hvad begge dele maatte fattes.

• • 1. Dette Ampt er saa Riigelig med indbyggere besat, at der ogsaa erre for mange deraf paa somme stæder. Thi Huus- og Aftægtsmand samt Inderster ere somme Byer for Riige paa, hvilcke til deels forarmer Bonden. Men derimod snapes der mange af Amptets unge og bæste Mandskab ud til Hands Majest. Regimenter i Fæestendommeren af Grevskaberne, som Mainteres ved forordningen af 12te january 1733, hvorpaa vel ved et kongeligt edict kand og bør Raades boed paa.
  • 2. Avlingen og Aggerdørkningen drives her med saadan fliid og nøtte, at dend icke kand forbædres, endskiønt Bonden er i langt slettere stand end i forrige tiider, aarsagerne erre.
  • • 1. Som mit første, andet, tredie og 4de Svar paa det andet Spørsmaal ommelder.
  • 3. Dend utrolige tynge Bønderne haver i at vedligeholde FridericiaBroen, og især med at skiære Tørv i TyrkiærMosse og henføre til bemelt. Stads Fæstning, hvilcket især belaster de langt fra liggende Proprietarier og Hands Majst. fattige Heede-Byggere, der har en 6 a 8 Miile der hen og ofte naar de Reiser til samme arbeide i got og beqvemt Veder, da inden de kommer til Fæstningen paakommer dem vaadt og utienligt veirligt, saa Tørvene bliver casseret , som ofte uden aarsage skeer, og de arme Menneskers ofte 8te dages tiid,fliid og Sved er spilt og forgieves, saa de dog, alt sligt uagted maae betale 4 sk. for hver læs Tørv, som saaledes Casseres. Det der derimod kunde hielpe Districtet og Amptet paa Foede igien ere:
• • 1. Lendring i Ægterne som forbent. er
  • 2. Veiernes og Broernes særdeles Aandst, Trudsog Heselvad Aaers Broers istandsettelse og opbyggelse, hvorom ieg d. 4de juny nestleden Aar Allerunderdanigst har Suppliceret, og indsendt overslag paa bekostningerne, hvilcket ieg fiire gange siden har giort erindring om, og forrestilled det Høiloflige CammerCollegio og indsendt hvis de til dette nøttige Vercks befordring har esked,men det hviler endnu endnu paa forestillingen og Kongelig Allernaadigste Resolution. Ville derforre Deres Excellence, som best kand vidne on dette Arbeides fornødenhed, bede med mig om dets forfremmelse, saa maaeskee Man omsider kunde Reussere derudi, som endelig faaer skee, helst med Broernes opbyggelse som idelig udviides og dybes, saa man icke uden livs fare kand passere dem, ia des værre Man har exempler nok af uløckelige hendelser paa Mennesker og Creaturer, som Aarlig drokner derudi og som passagierne u-omgeengelig falder der over og de Daglig bliver farliigere, det Deres Excellence selv nylig har erfaret. Saa faaer der endelig udfindes Raad og Hielp derforre,som ieg og vil have Deres Excellence paa det indstendigste Recommenderet til grundig forrestilling.
  • 3. Om Vildsvinene icke paa dend maade. som i det Schanderborgskkeog Dronningborgskeskied er, maatte ødes og formindskes.
  • 4. Om der icke kunde gives en billig Penge afde lengst fra liggende Proprietarier og HeedeBygger i stæden for Hovningen med Broerne og Tørve Leverancen til FridericiaFæstning, og i fald de icke paa andre maader kand hielpes derudi, da at faae taxten paa Tørven Modereret fra 4 sk. til 2 sk. pr læssbrt.,naar de icke levere dend in Natura.
  • 5. 0m icke Kiebstæderne Colding, Veileog Fridericiader har saa stor avling, at de fast indtte behøver til Huusholdningen at kiøbe,burde vare nøied med saa meget land alleene,som de behavede til Deres Koe drift og Høe Biering dertil, Thi det er ellers i Sandhed icke mindre skade for Kiebstæderne selv end for Bonden, saasom naar Handels og Handverksmanden skal beobagte det eene,forsømmes det andet,og Man har exempel paa, at de Florisanteste Kiebstæder har en andet landbrug end græsning og Høe til deres Kiøer og iblandt andre Byer, vil ieg alleene allegere Oddense til beviis, thi dertil er ingen anden avling end græsning og Høebiering til Deres Kiøer, og dog er dend, nest Kiebenhavndend beste Bye i Landet og Riiget, hvor baade Borger og Bonde florerer, men her tvertimod, thi naar dend stackels Bonde kommer 3 a 4re Miile og lengere fra til sit Axel Torv, maae Hand tage imod hvad der bydes Ham for Hands Vahre, for at faae noget til sine Skatter, og skaane paa sine bæster, at de icke skal belesses hiem igien dermed. Det var derforre at ønske, at disse tvende Byer Imponeret at giøre ligesom Borgerne i Randersgire,der eier endnu meere Jordegods end disse, men dørker det icke selv anderleedes end under Forpagtning og og blev Jorden ei paa dend maade brugt her, og meere fliid anvendt paa Manufacturer og Fabricqver at oprette, saa skulle baade Borger og Bonde snart komme i Rimelig god tilstand, hvilcken Post ieg underdanigst vil have Recommenderet.
  • 6. 0m der icke kunde skee Limitation i Forordningen af 22de April nestleden Aar, saavidt at Bonden maatte faae friihed til, i de tvende skarpeste Foraars Maaneder at brende og brøgge saa meget, at Hand kunde med Spøel og Mask hielpe sine skrøbelige Høveder og Foedre sine Sviin. Ligeledes var det billigt at Møllerne maatte exciperes i Forordningen, thi de svarer io Consumption ligesom Kiebstæd Manden, og kand icke holde deres Mølle Giæster paa anden maade, særdeeles Hans Majest. Møllere, thi Proprietarii Møllerne kand ved Deres Hosbonde finde Raad til Oel og Brendeviin at skienke deres Mølle Giæster og derved locke Mølle-Giæsterne fra Kongens Møllere som paa dend maade total bliver Ruinerede.
  • 7. Drester ieg toode melde on Forlindring og Moderation i Stude og Hæste Tolden. Saa vilde det Mildne snart hielpe dend Handel , som nu nesten er fordervet, paa foede igien.
  • 8. Er her i Amptet een stor Heede, ongefehr een 2 a 3 miile Vesten for Veile, over trei Mill i begreb ved Nayn Rangbøl Heede, streckende sig omtrent 4re fra Vester og 4½ fra Øster som meget vel kunde tiene een stor deel af til Agger Land, og der ogsaa gierne fantes libhabere til at bryde Heeden, som dog koster een deel Penge, hvis dennem icke for deres møie og bekostning skulle skee forhøielse i Skatterne, naar Jorden var bleven beqvem til Sædeland, og i medens de brøed og dørkede dend, de da maatte blive befriede for Tiende at svare saa vel til Presten som til Kongen og Kircken, som i det ringeste maatte vare i tvende aar. Og ville Hands Majst.Allernaadigst accordere disse Friheder, Saa forsikrer ieg Deres Excellence underdanigst, at der inden faae tiider skulle blive got Korn Land udi bem. Jorde,hvor der nu ickun er Loug for de omgrendsendes Stude og andre Creaturer,som i overflødighed græsser der, og giødsker dend, hvorfor er dend ogsaa er desto beqvemmere til sæde land. Jeg indstiller derforre denne Post, som virkelig tringe til landets opkomst og Amptets forbedring til Deres Excellences grundigere forrestilling, hvorved Hans Kongl. Majests Allernaadigste bevilning og Approbation forhaabentlig kunde erholdes.
  • 9. Saa har og Hans Majst. een Gamme1 Sæde-Gaard her i Amptet ved navn Synderst Hoved-Gaard, som udi Landmaalingen ongefehr er anset for 18 tønder Hartkorn, hvilcken Gaards Jord skal være heel tienlig til Schätterie,hvorom og i indeværende Aar en Mand ved Navn Jes Madsenaf Tøndern har Projecteret og Corresponderet med det Høiloflige Cammer-Collegio. Men som Hands Propositioner være aldt for projet interesserede, Saa blev derpaa ei heller viidere Reflecteret. Dog forsickrer ieg underdanigst om bemte Jord dertil b1ev employeret, skulle dette Stæd ei allene derved mægtig blive forbædret, men end og andre derved encourageres til det samme, som vilde blive et Middel til et Manufacturs oprette1se, hvorved mange familier kunde ernæres og mange Penge, som ellers udgaar af Landet, spares.