Magistratens indberetning - Ekstrakt

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Herom vides ingen Beskaffenhed at berette, men Amptsforvalteren sampt Herredfogderne (Siunes mig) kand best giøre Illustration.

Byens handel og næring

Warde Byes Indvaaneres Høyeste Handtæring bestaar af en Ringe Ager Dyrchning og aufling hvoraf dend største Deel lefuer og sig opholder undtagen de Negocerende som kun ere faa og vides ej deres Lejlighed og Vilkor, nemlig Raadmand Søren Ølgoed, Niels Joensen, Knud Ølgoedog Rasmus Ølgoed, 4re Farfuere, samt nogle faae Løbe Kremmere som gaar ud undertiden med Kramkorfuen paa Landet, 2de Guldsmede ? 1 Paruchemager ? 1 Hatmager ? 2 Bødkere og Drejre ? 1 Muurmester ? 1 Tinstøber ? 2de Glarmester ? 1 Reebslager, Item 4re grofue og 3de Kleinsmede ? 14 á 16 Skoemagere som icke kand Estimeris andet end for Skoeflecher helst fordj de hafuer ingen Forlag ? 7 a 8te Skræddere ? 3de Reemsnidere ? 5 á 6 Feldberedere som alle dog mest nærrer sig meere af aufling ind Handværchet, huoraf de fleste ere gandske fattige forarmede, ja huusarme folch.

Om bevægelser i handel og næring

At Byen er saa forarmet og aftaget har forvoldet: 1ste dend skadelige Pestelence, som Anno 1652 grasserede Her I Byen, da her var rige formuende folch, huor da heele Familier bortdøde. ? Derefter for det 2det skeede 1652 dend svenskeindfald da mangfoldige Brandskatter motte udreedis, huorofuer Byen kom I gield til da værende Borgemester Stephan Nielsensamt andere som forstragte Byen Penge dertil. Derefter hafuer dend Sl. Mands Arfuinger og de andere Creditorer søgt Byen ved Lov og Domb og ved Udlægget bekommet Eendeel Enge fra Byen. hvilche dend hidindtil aldrig har kundet eller kand fuerkomme igien at indfrj eller løsse.

Skibsfart og varetrafik

Her I Byen boer ingen Skippere mens i Hoeog Hiertinghuor Lade og Losse Steden er, huor mange Skibe og deris Drægtighed vides ej, Huorom Tolderen som boer i Hierting kand gifue dend beste underretning. De sejler og farrer til Holland, Hamborgog Altanamed Korn og Sorte Jydepotter, saa vel som til Norgemed Korn og andet, og fører Tømmertræe igien tilbage.

Fabrikker og manufakturer

Udj 40 Aar Jeg har været Raadmand har her ej været nogen Manufactur af nogen Slags.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her er ingen i nogen Maader til huilche Privilegia ere gifne enten Monopoliske eller Eksklusive uden alleene Barberen Christian Henrich Wolfog Danske Skoelle Holderen Jens Mathiasen Bolderup.

Lav, societeter og næringsdrivende

Handværchs Lauger har der aldrig været eller er her i Byen. Her er Handværchsfolch meere end noch til fal, men søger meere at nære sig af aggerdyrchning end Handværchet.

Agerdyrkningen

Jndbyggere er her saa mange som kand dyrche Landet. ? Landvæsenet og aggerdyrchelsen kand ej vides Midel til at forbedere uden med Heede at opbryde og Pløye med mindre Engene som er kommen fra Byen som for er Meldet kunde komme tilbage igien, saa Jorden dis bedere med Giødning kunde forsiunes. Mens motte det allernaadigst behage deris Kongl. Maytt. at anbefalle Skipperne i Hoeog Hiertingat indfløtte og Needsætte sig her i Warde, kunde det Blifue en stoer Hielp til dends Opkomst Thi saa blef Baade Huuse og gaarde Beboede af dem, som kunde svare Kongens og Byens ud Redseler. Item om Langprangere blef afskaffede var det efter min Enfoldige Tancher ej ubilligt om motte optages udj naadigst Consideration, helst fordj de omstriffer Landet og opsnapper hvad de kand ofuerkomme være sig flesk, smør, Tallig, Honing, Vox samt andere feede Vahre, Item Fæhuder, Faareskind, Buche og geedeskind, Kalfue og Lammeskind og førrer det bort andensteds hen til Fridericia, Colding, Horsensetc. Saa disaarsags kommer her indtet af sligt til fals I Ringeste Maader.

Afslutning

Denne min Enfoldige Beretning formodis naadig optages. - Forblifuer Høyvelbaarne Hr. Geheime Raad. Min Høybydende Stiftsbefallings Herris Allerydmygste undergifne Tienner.

Warde d. 15 Aug. 1735

Lt: Peders:

L.S.