Den Digitale Byport - Stiftsrelationerne i 1735

By- og herredsfogedens indberetning

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Morslandbestaaende udi 2de Herreder, nemlig Sønder- og Nør herreder, er beliggende for sig selv og allene under Dueholm Amt, strækker sig i Længden fuldkommen 2de og udi Breden ligesaa andre 2de Mile, naar dette sidste reignes fra Kiøbstæden Nyekøbing, som er paa søndre Siden af Landet ungefæhr midtveis, og tvert over til de to Sundsteder Neesog Vils Sunde, som gaar til Thye Land, der grendser paa nørre Siden. - Er med Limfiordenganske omgived, og saaledes hel dybt Seiglingsvand paa alle Kanter. - Temmelig høi af Cituation, og har ellers Salling Landpaa søndre Side over Fiorden, som er ½ Mil eller ringere sammesteds at reigne.

Jorden paa ermelte Morslandfindes nogle Steder skarp og sandig og andre Steder igien meget lerrig og sumpig, ja faa Steder ret sortmuldigt Aggerland, desaarsag de fleste Aaringer hel vanskelig at dyrke og, ligesom Aaringerne samt Tiderne med vaadt og tørt Veier indfalder, skaffer Landmanden nok at giøre mens for stor Møje og Arbeide ikkuns giver temmelig Frugt af sig.

Hedejord er der fornemmelig udi det søndre Herred, hvor der allene voxer noget kort og stakket Liung. Moeser eller Kiær er ikke nogen, som er af nogen Betydenhed. Engbund er ganske faa Steder noget af, der kan reignes eller ansees mod andre Steder. Skov eller Krat er der aldeles ikke uden allene en ganske liden Underskov ved Hovedgaarden Højeris[Note 2], der tilhører sal. Hr. Conferenceraad Poul von Klingenbergs Frue. - Sandflugt er her paa Landet endelig ikke, eiheller Dyner eller Marehalm. - Odder eller Øer ikke heller af Mærkværdighed, mens Landet i sig self temmelig iefnt og uden Bakker noget højt beliggende. - Kalk eller Steenbrækning til Bygninger er her ikke. Ganske liden Tørveskiær de fleste Steder, saa Landmanden der deels Steder maa kiøbe og hendte sin Ilding og Liung langt borte. Kalkstene, Rav eller noget til Farverier brugeligt er her ved eller paa Landet ikke. - Rug, Byg og sort Aure er den Sæd, der er brugeligt, og ikke noget af anden Slags af nogen Betydenhed.

Creaturer[Note 3]opfødes her en ringe Del som af Heste, Hopper, Stude og Kiør, men Faarcreaturerne er af en sær Svaghed i disse Aaringer mærkeligen og storligen død og bortfalden. Svin falder her og nogle mens ikke uden til Landets egen Brug og Ophold. Item deelssteder ligesaa Giæs, Ænder og smaa Høns til egen Fornødenhed og ei til videre.

Vildt falder her i Landet ikke uden nogle Ræve, og af det, som til Spisning er tienlig, nogle Harer og Aggerhøns samt faa Vildgiæs og Ænder, som alene er for de previligerede Proprietariers egne Borde og ei strække sig til andre. Af Fisk falder sine visse Tider nogle Sild og nogle Aal samt Helt mens ikke anden Slags som er for noget at reigne[Note 4].

Landets Indvaanere af Bønder er som Hiemfødinge endelig underskeedlig af Tilstand, dog ikke nogle at melde om, der kan kaldes rige, mens faa af temmelig og maadelig Tilstand og Resten fattige og meget armelige, som Proprietarierne mesten maa hvert Aar forstrække med Æde- og Sædekorn, om de vil holde dem ved Gaardene, fornemmelig for at faa deres Hovarbeide giort.

Herregaardene og deres Ejere:

1. Høyeriisog Dueholm: Fru Conferentsraadinde Klingenbergs[Note 5]besiddende en Del Gods og Kongetiender med mange Slags Vanskeligheder til samme at conservere foruden at tale om store Rentepengeudgifter.
2. Lund, Blidstrupog GlomstrupGaarder: Kammerjunker Klingenbergs[Note 6]med en Del slet Gods dertil, foruden at derpaa forrentes store Capitaler.
3. Damsgaard, Capitain Rings[Note 7], bestaaende af Gaard, Gods og Tiender 408 Tdr. Hk., kiøbt for 5000 Rixdlr., forrenter ikke aleneste Størstedelen herpaa mens endog maa svare og aarlig betale for Godset en stor Del Penge i Contributioner.
4. ØrndrupGaard: Herlow Stiernholm[Note 8]kiøbte denne Gaard med Gods ogTiender, som er 381 Tønder, under den Capital af 6000 Rixdr. og dem forrenter, mens da dette Gods som alt foregaaende er i slet Tilstand, kommer Skatterne paa Hosbondens Udlæg og Betaling for de fleste.
5. Ullerup: Sal. Amptsforvalter Hansens Enke[Note 9], og derpaa forrenter mere, end Gaard og Gods nogentid kan gielde eller indbringe til vedkommendes Betaling.
6. NandrupGaard: Consistorialraad og Proust Hr. Rubech Humble[Note 10]haver ved Credit og faaet kiøbt denne Gaard og Gods og dem forrenter. Derforuden paa MorsLand 3de previligerede Gaarder, dog ufri, siden dertil er fast lidet eller intet Gods nemlig:
7. Sindberggaard : Christen Nielsen[Note 11].
8. Jølbygaard: Anders Endvoldsen[Note 12]og
9. Søe: Søren Nielsen[Note 13], som ere ordinaire Bønder og ikke af nogen Tilstand at reflektere paa.

Byens handel og næring

Skibsfart og varetrafik

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Lav, societeter og næringsdrivende

Belangende Nye KiøbingsByes Handel, Negotie, Håndtering og Næring, da bestaar sligt størstedelen udi Korn vare, som af Landmanden kiøbes og ved egne eller befragtede Skibsrumme føres til Norgeog der afsættes dels undertiden paa Credit, dels imod rede Penges eller Vexelers Bekommelse og dels ved Studsning[Note 14]imod Jern, Jernkakkelovnes samt adskilligt stort og smaat Tømmers Erlangelse, hvilket igien til Landmanden efter enhvers Fornødenhed udbringes. Prisen er alletider foranderlig, ja af- og tiltager, ligesom falde kan og Afgrøden her bliver, og er umuligt at forklare, hvad Qyantitet enten af Kornvare indskibes eller af andre fornte Species igien indføres.

Ellers sælges og den største Del af, hvis Korn her i Landet avles, til AalborgBorgere, som det her dels ved egne, dels ved befragtende Fartøjer lader afhente og som meldt enten med rede Penge betaler eller ved Studsning i andre Maade fornøjer.

Byen Nyekiøbinghar endelig siden den erlidte og seneste overgangne store ulykkelige Ildebrand[Note 15]formedelst den de skadelidende erviste højkongelige Naade med gifne 10 Aars Frihed for alle Slags Contributioner som og Indvaanernes egen Flid og Vindskibelighed, sig nogenlunde igien recruieret og paa Fode kommet, saa den Gud være lovet kan holde Balancen, saa længe den gode Gud sparer den fra fremdeles Ulykke. - Af Manufakturer og Fabriqver findes her ikke nogen, ikke heller Feldtgarberie, Teigle-, Potte- og Glasbrænderier, Saltbrænderier eller deslige, mens vel en Del Steder Vævere, som væver Vadmel og Lærret til egen og andre Landets Indbyggeres Fornødenhed.

Previlegier er her ikke nogen som haver. Laug for Håndværkere paa dette ringe Sted ikke. Aleneste findes et Par af hver Slags, saasom Skomager, Feldbereder, Skrædere og Smede[Note 16].

Agerdyrkningen

Til Landets Dyrkning er her Folk og Indbyggere nok, saasom Eiendommene ikke er af nogen Vitløftighed, ikke heller er det af den Bonetethe (!), at Landmanden sig noget synderligt der ved kan reise eller forbedre. I Særdeleshed at Gaardene og Stederne altfor højt de fleste Steder er matriculeret og, saa længe derved ingen Lindring eller Forandring paa nogen Slags Maade skeer, umuligt kan blive i ønskeligere Velstand, hvorom et fast og haandgribelig Vidne eller Kiendetegn haves deraf, at saa meget Gods Tid efter anden, særdeles af dette MorsLand, for resterende Skattecontributioner til Ampstuen henfalder og hans kongl. Majt tildømt vorder, hvoraf siden ganske faa Reveneur indhentes, og Eierne dog dermed ere skilte.

Noter

[Note 1]	Denne findes omhandlet i 3 Relationer, affattede henholdsvis af Amtmand Skinkel, Amtsforvalter Caspergaard og By- og Herredsfoged Rasmus Jørgensen i Nykøbing. Af disse lægges her den sidstnævnte til Grund, idet Jørgensen vel maa formodes at have været den mest stedkendte af de tre Mænd; den er dateret Nykøbing d. 29/12 1735. Rasmus Jørgensen var Byfoged i Nykøbing 1714-1737 og fra 14/8 1716 tillige Herredsfoged over Nørre- og Sønder Herred. By- og Herredsskriveren var Peder Lassen Tychonius (1730-1745), og Tingstedet var paa Nykøbing Raadhus. Om disse to Embedsmænd, Tingstedet og Jurisdiktionsforholdene iøvrigt findes udførlige Oplysninger i Dr. Willads Christensens Bog om Nykøbing, hvortil henvises.
[Note 2]	Schade bemærker i sin Bog om Mors (1811) at Brænde nu ikke kunde faaes nærmere end fra Aalborg eller Randerskanten, da der ikke mere solgtes noget fra Højris Skov. Han anbefaler derfor at plante Birk, El eller Skørpil og bemærker, at han nylig har erfaret, at Proprietær Giedde til Glumstrup har til et lidet Skovanlæg der ved Gaarden indtaget omtrent 7 Tdr. Sædeland og begyndt at beplante samme. Endvidere omtaler D. Atl. under Blidstrup Sogn "nogle smaa Busker kaldet Blidstruplund", samt under Ø. Assels Sogn. »Sillerslev Krat«.
[Note 3]	Amtmanden bemærker herved: »Ellers er der en og anden af Proprietarierne, som holder smaa Stutterier men uden synderlig Fordel, siden Heste ej er i nogen Pris og Omkostningen stor. Øxenhandelen paa dette Land for Proprietarierne er og meget slet i Henseende, det er en omfløt Ø, hvor alle Ting med største Hazard og Besværing maa fra og tilføres, og er det virkelig for nogle Aar siden passeret, at af Staldøxen, som sal. Hr. Conferentzraad Poul v. Klingenberg til Høyriis hafde soldt til udenlandske Kiøbmænd er ved Oversætningen eller Transporten en ganske Færgefuld af Øxen undergangen, tillige og nogle Mennisker, saa at udenlandske Kiøbmænd nødig vil handle paa dette Land af anførte Aarsag, hvorover de Proprietarier, som her stalder Øxen, ofte maa lide et fast uopreiselig Tab ved det, de i 2 à 3 Aar ej kan sælge deres Øxen.
[Note 4]	Caspergaard meddeler om Fiskefangsten, at den bestod af Pulsvaad-Aal fra St. Hansdag til »Bartholomaj« (24/8) og derefter og før den Tid af Sild, Helt, Gjedder, Aborrer og Ørreder - alt alene »til Landets fornøden Subsistence« bortset fra Aalene, af hvilke de, der kunde afsees, blev sendt til København.
[Note 5]	Ulrica Augusta von Spechhan, E. e. Poul v. Klingenberg d. y. samt D. a, Geheimer. Frantz Eberhard v. S., Stiftamtmand i Ribe, og Hstr. Elisabeth v. Raben, blev efter Liørslev Kirkeb. d. 8/6 1712 viet til sin nævnte Mand, med hvem hun ikke ses at have haft Børn. Han døde paa Højris d. 3/4 1723, og hun blev derefter Ejer af Højris og Dueholm, som ved hendes Død 1754 blev solgt til hendes Stedsøn Major Poul Klingenberg. I et Gravkapel i Liørslev Kirke henstaar to Marmorkister med Ligene af hende og hendes Mand.
[Note 6]	') Friederich Christian v. Klingenberg, S. a. den i forrige Note omtalte Konferensr. v. K. af dennes Ægteskab med Rigsadmiral Henrik Bielkes Datter Edel Elisabeth. Han blev d. 19/6 1744 viet til Anna Catharina v. Bülow, D. a. Major Friederich v. B. og Hstr. Anna Salome v. Festringen. Han, der d. 30/3 1742 var bleven Etatsraad, døde 1750, 46 Aar gl., hvorefter Enken giftede sig med Oberst Th. G. v. Samitz. Han blev begr. under Taarnet i Blidstrup Kirke.
[Note 7]	Anders Mortensen Ring blev 1712 Fændrik i Aarhusstiftske Infrgt. 1715 Sekondlt., 1717 ansat som saadan i Hillerslev-Hundborg Herreds Komp. under det Aalborgstiftske nat. Infrgt., 1718 Prmlt. og tog d. 15/7 1726 sin Afsked som Kaptajn. 1729 købte han Damsgaard og 1732 Halvparten af Votborg. Han døde 1739, og hans Enke Ingeborg Marie Jørgensdatter Gleerup, D. a. Jørgen G. til Sebberkloster og Hstr. Else Hansd., blev senere gift med Gaardens to følgende Ejere Niels Hansen og Chr. Nørbæk. Anders Ring havde kun to Børn, af hvilke Datteren Else døde som ung og Sønnen Jørgen Martinus blev Major og Ejer af Liungholm. (Jfr. nærmere Lengnicks Stamt. o. Slægten Gleerup Tab. III).
[Note 8]	Herlov Jensen Stiernholm til Kjeldgaard i Salling, f. d. 6/8 1679 i Horsens, d. 17/1 1710 i Skive g.m. Marie Overgaard. E. e. Amtsforvalter Frederik Winterberg, erhvervede 1734 Ørndrup, blev efter Ansøgning adlet 3/11 1747, døde paa Kjeldgaard d. 20/2 1759. Han med Hstr. og flere Efterkommere begr. i Selde Kirke. (Jfr. iøvrigt J. S. I-IV-S 194.)
[Note 9]	Karen Christensdatter, E. e. Amtsforvalter i Thisted Jens Hansen, der døde 1718, 77 Aar, og foruden Ullerup en Tid ejede Momtoft. Hun gav 1719 50 Rd. til Thisted Kirke for sin og Mands Begravelse, og D. Atls Tid fandtes der sammesteds et Epitafium over dem. Deres Børn var Mag Hans Hansen, Sgpr. til Skjelby og Gunderslev samt Provst i Tybjerg Herred, og Kommandør Peter Hansen, 1737 afhændede hun Ullerup ved Aukt. til de Berregaardske Arvinger paa Kjølbygaard.
[Note 10]	Rudbek Christensen Humble var f.1687 i Hundstrup Præsteg. og S. a. Sognepr. Christen Pedersen, fra hvis Moder Slægtsnavnet Humble stammer. Han blev Stud. fra Aalborg 1706, Kandidat 1712, 1714 Spr. til Hundstrup og Østerild, 1731 Provst i Hillerslev Hrd. og 1733 Konsistorialraad. Foruden Nandrup, som han købte 1729, ejede han ogsaa Ullerup, som 1739 blev ham tilskødet af Berregaards Arvinger. Han døde 1742.
[Note 11]	Christen Nielsen Nandrup, der var g. m. forrige Ejer Peder Tæbrings Datter Sidsel, til hvem Gaarden 1728 var bleven overdraget. Han døde 1745, og Enken overdrog 1763 Sindberggaard til deres Søn Vennich.
[Note 12]	Svigersøn af forrige Ejer Peder Knudsen, efter hvis Død 1726 han erhvervede Gaarden, som han 1746 afhændede til Degnen i Galtrup, Sejer Olufsen Leth.
[Note 13]	Søren Nielsen Nandrup, der ejede Sø 1731-49, var, da han kiøbte den, Forpagter paa Nandrup, som han 1742 ogsaa blev Ejer af men atter afhændede 1754.
[Note 14]	Tuskning.
[Note 15]	Den 20/9 1715; bl. a. brændte Kirken og 18-19 af de bedste Gaarde (jfr. nærmere Villads Christensen: Nykiøbing p. M. S. 72 f.)
[Note 16]	Da der ikke her som i de fleste andre Byrelationer findes nogen nærmere Angivelse af Stedets Købmænd og Haandværkere, skal i Mangel heraf en saadan gengives paa Grundlag af Kop.-, Formue-, Karosse- og Hesteskattemandt. fra 1743: Jens Colding ernærede sig af lidt Handel, dog uden aaben Bod, men væsentligt af Gæstgiveri, Jacob Wilse >>liden Kiøbmand«. Peder Færgemand, do., Peder og Søren Børgesøn, Kiøbmænd »under Fællig med hverandre« og tillige Ejere af Frøslevgaard, Melchior Meldahl, »liden Kiøbmand', Maren Læsøe, sal. Las Mortensens Enke, do., Niels Nielsen Erslef, do., men svarede dog 30 Rd. i Formueskat, Niels Madsen Raabye, do., Jens Schierbech, do., Christian Eschov, do., Ole Nielsen, Købmand, svarede 60 Rd. af Formue, Peder Schallerup, ligeledes, svarede 30 Rd., Jens Madsen Elsom, en fattig og svagelig Mand, der bruger en ringe Handel, Niels Kraeg, Købm., svarede af Formue 8 Rd. Af Haandværkere fandtes følgende: Anders Trælborg, Niels Schytte samt Jens, Christoffer og Anders Skomager, der alle synes at have været fattige; Skrædderne Søren Nielsen og Sejer Andersen, ligeledes fattige, Garvere: Toer Jensen, der »bruger et lidet Feldberederi«, Mogens Kandberg samt Hans og Laust Feldbereder, alle ubemidlede eller forarmede, hvilket ogsaa gjaldt de øvrige Haandværkere nemlig: Jens Svane, Maler, Niels Snedker, Chr. Bødker, Anders Melsøn og Jens, Handskemagere, Mikkel Hattemager og Adolph Casper Mersch, en forarmet Barbér. Der nævnes ikke udtrykkeligt nogen Bager, med mindre det skulde være Mette Marie Bager, »en fattig Kone, forladt af hendes Mand«, etc. Mandtallet tyder i det hele paa alt andet end Velstand; blandt de fattige nævnes iøvrigt Relationens Forfatter Rasmus Jørgensen som >>en fattig Opbudsmand, der formaar aldeles intet«, og Kordegnen Jens Ibsen med Vedtegning >>. . har neppe det daglige Brød«.