Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Angaaende et hvert Ampts tilstand beskaffenhed og Producter

Bornholms Ampt! bestaar udi 4re Herreder, derudi er 7 Kiøbstæder, og 15 Sogner, alle Sognerne Strecker sig Rundt omkring Landet til Stranden, Midt i Landet er dend, de Kalder Store Lyngen, som Strecker sig fra Synder til Nør, i Lengden lidet over 6 Miile, og i breden ungefæhr een, og vel 11/2 Miil, Midt i Stoer Lyngen er Almingen, som er Kongens Skov og Wildbahne, huor udi om Winteren er hen ved 100 Støcker Wildt, men om Somren gaar Wildted over alt i andre Skove, Een hver Bonde har sin gaard med lidet Skou, Ager og Eng, sampt Fædrifft, saa her ingen Landsbyer findis, Landet er /: Gud vere loved :/ i Megen goed Stand, Hver Foraar i January og February holdes bogklaring af Mig og Amptskrifveren i Huert Sogn, og da betahler en huer Bonde sin skatt, og ved huer Quartals Begyndelse betahlis Quartal skat, Strax efter St: Hans'dag betahler Bonden Smørskatt og ved Alle helgen = Sædwahre skat, saa at Naar Aared er omme, er liden eller ingen Restantz af ordinaire Skatter paa Landet;

Byens handel og næring

Hvor udi en hver Byes Districts handel, Negoce, handtering og Næring bestaaer

Herom haves af en huer Byes indsendte Rapport underretning noch, og bestaar alle Byernis handel Negoce og handtering meest med Sædvahre, som Rug, Biug, Haure og Haure gryn, Staldstude /: som ichun er smaa :/ oxse og Lamme Kiød, Smør ferske og tørre Lax, sampt Anden fiskerie, Item og af Aufling, AaKirchebye kand iche profitere af denne handel, saasom dend ligger midt i Landet, huor ingen Seilads til eller fra er,

Om bevægelser i handel og næring

Om samme har aftaged eller tiltaged, og hvad der til kand vere aarsage

Rønnebye Har siden Min Ankombst her til Landet, Merckelig tiltaged, baade i handel og alt for meget med Mennisker, huilc ket er Aarsag, at naar her kommer en dreng fra Landet, og faar tienniste hos en Borger, Naar Hand saa har tiendt et pahr Aar, saa faar hand en Nøgen Tøes ved laared, de bliver saa af Geistligheden Copulerede, siden af Byens Øvrighed, tvungen til at tage borgerskab, ej at forrespørge dem huor med de dem kand ernære, Maatte det forbydes Geistligheden ingen at Copulere, og Byefogden ingen at tvinge til borgerskab, vden de dem med et Erligt handwerck, eller anden skichelig brug kand ernære Koene og børn, saa blev her iche saa mange Prackere som her nu er;

Hvad Borgemester og Raad,som Rønne Mænd melder om, gierne at ville have, hvilke i forrige tiider her veret haver, anbelanger, det kunde vel vere got, men ieg maa bede om tilladelse at Spørge, huor løn, til en Borgemester og toe a tree Raadmænd skulle komme fra, Byen har ingen ejendom som kunde tillegges dem, og Borgerskabet Resoluerer aldrig til at lønne dem, altsaa er det vel deris tancher at Kongen skulle lønne dem, Var her en fornuftig, og ædruelig Byefoged /: som her nu iche er :/ saa kunde hand Ligesaa vel, som Borgemester og Raad holde goed Poletie, Thj en huer har Ioe Loven og forordninger til Rette Snoer, Vel er det sandt, at Rønne er dend Største Bye her paa Landet, Men en Stoer deel af Borgerne ere fattige, At Landets Indvaanere i Krigs tiider, maa forssuare dem self, det er alle voris skyldighed, om Vj iche vil liide;

Dend Svenske Gouverneur Prisen Schioldblef vel i Rønne Ihielskudt, Men en HerredsCaptain Skiød Ham; huor efter Hand og med sine Vuderhavende Borger og bønder, bemegtiged, sig iche alleene Hammerhuus. Men end og alle de Svenske Ryttere som enda laa paa Skibene Ved Sandvig, og skulle have debarquered, dem toeg hand til fange, Reiste saa tillige med toe Andre till K:haufn, og foræred Sahl: Kong Friderich dend 3diehøyloflig Ihukommelse Landet, huor forre dem paa Slotted blef presentered tree af Sølv forgylte Pocaler med Riinsk Wiin, og da, de var Vddrocken befalte dend Høj Sahl: Konge, at huer skulle beholde siin, hvilke Pocaler er, endnu her paa Landet, Captainen som skiød Gouverneuren blef med en Gaards skatt recompensered, hvilcken hans efterladte Kone Endnu frie besidder, Wille Hanss Kongel: Majtt Aller Naadigst befrie Kiøbstæderne her paa Landet for Consumption at give af de 4re Specier, Nemlig Wiin, franskBrendeviin, Salt og Tobach, Var det en temmelig lettelse for dem, de har derfor Altiid vaared befried, indtil dend sidste Krieg, da dem igien er bleven paalagt, sligt at betahle, Hvad de LybskeKiøbmands Svenne Anbelanger huor om baade Rønneog NexøeByefogder, og borgere Melder, da er det vist noch, at de Aarlig kommer, undertiiden med Egne skibe, og somme tiider, med vore, hvilket her har wæred brugelig over 100 Aar, de bringer da hid, Wiin, franskbrendeviin, Specerier af alle slags, Humble, Hør, Hamp, Tobach, alle slags Klæde, Silche Stoffer, fiin Lærred, Strømper, og Iisenkram. Af alt dette og Andet som de hiidføres faar Kongen sin Rettighed, og om det iche skeer, er det Toldbetienternis skyld at de iche Paapasser /: huor om Vel meere var at melde, Mens maa beroe indtil ieg faar Order om Toldvæssenet at give min betenchning :/ Wille nu Kiøbmænde ne, eller Borgerne inted kiøbe af dem, kunde de lade Lybskerne Seigle tilbage igien med deres Kram; Mens naar de alle handle med dem, saa er billigt at de og betahler huad de faar, dend Forprang som de melder om, skeer af Lybeckerne, det er en Bagatel, Thi som de melder at iche alleene Prester og Bønder kommer at kiøbe af dem, Mens end og Kiellinger løber omkring i Landet at Selge af deris Wahre, Nu logerer Lybskerne hos nogle af de fornemmeste Kiøbmænd i Rønne, De kunde Ioe lettelig lade dem slig Handel forbyde, som og forgangen 1734 skeede, Da Borgerne indgaf til mig, deris besuering over Lybskernis Misbrug Litra A. dends 1te post, Da ieg loed befahle at de skulle bringe deres Wahre paa Raadhuussed, der Kunde de selge til huem dem lystede; dette skeede med Humblen, men det fornemmeste af Wahrene, holde Kiøbmændene alt borte, Slutningen blef da at Kiøbmændene Kiøbte Humblen af Lybskerne for 10 a 11 mk liisspundet, siden maatte dend fattige betahle Igien for Liipundet 16 a 17 mk Nu Spørgis her, om det er at Soulagere dend fattige eller for at berige dem self, af lige beskaffenhed er det med alt Andet, som Lybskerne bringer.

Nu tager ieg mig dend frihed at Melde om, hvad nøtte Kongen og Landet har af LybskernesHandel her paa Landet, som er først huad de bringer faar Kongen nogenledes Told af, dernest Kiøber de huer Aar de Kommer her, over 100 Stude, og endskiøndt de ere meget smaa, saa faar dog Kongen 2 rdr i told for Støcked, Af dette Lands Stude, maa 11/2 Stuud til en tønde Kiød, i Steden for at i skaaneeller Jyllandaf een Stuud Kand leggis 11/2 tønde Kiød, for en Stald Stuud i Jylland Kand faaes 18 til 20 rdr, da dend her Selges i det allerhøyeste for 8 rdr og mange der under, Alligevel er tolden lige høy; For da nu at treffe en Middel Punct, at Kongen Kand faa sit; Forprang Kand blive ophæved, og Bonden Kand faa sine Stude soldte, huilcket altiid skeer til Borgerne, og borgerne selger dem Igien til Lybskerne, saa var det iche v=tienlig, at et aarlig Marcked alleene i Rønneblef ordoneret, huilcket dend Sahl: Konge Christian dend 5tehøylovlig Ihukommelse allerNaadigst d: 17 April 1671 har befahlet aarlig at skulle holdis fra d: 1te Juny indtil d: 12te dito, som er 12 dage, deraf hossfølgende Litra B. wiiser, og ligeledis i de aarlige trøgte Danske Almenacher findis anteigned, Til hvilcket Marcked da alle, baade Lybsker og Andre Kunde Indfinde dem, dermed blef da forprang ophæved, thi ingen Kunde Komme til at Kiøbe af Lybskerne, uden Werten Kunde viide det, som da, lettelig slig handel Kunde forhindre; De andre Kiøbsteder, som Aakirckebye, Nexøe, Suaniche, Allinge, Sanduigog Hasle, Nærer dem, som udi No 2. er meldt, saaog med Aufling og fiskerie,

Skibsfart og varetrafik

Angaaende vores ved Søen beliggende, og til Vands Negotierende Provincer og Byer maa i Særdeelished Indhendtes Efterretning, om de Ind og Udgaaende Vahre ved egne eller fremmede blive førte, huorledis et huer Steds skibsfart er beskaffen, huor Mange og huor Store Skibe ved huer Sted befindes, huor deris fahrt egentlig gaar hen, og huor udi deris befragtning frem og tilbage bestaar, ligeledis Skal og indberettes, huad egentlig føris til og fra LandStæderne

Om denne Post findis i enhuer Byes indgifne Specification vdførlig og tilforladelig Forklaring, huor Imod iche behøves noget at Melde, vden alleene om Rønne, der allerunderdanigst Soliciterer /: huorom de i Lit: C. under No 2 og No 3 melder :/ Om at faa en Haufn; Jeg tilstaar at det var heel Nødvendig og for Byen meget gaunlig, Thi det de i deris Specification melder at deris Skibe om Winteren i dend liden Haun de nu har, tager skade, er mig til fulde bevist, og for 4re Aar siden dref 7 Skiibe med Høy Wande op paa Landet, af huilcke de fleste blef knused, og bekom Stoer skade, Nu har ieg ladet giøre en Afritzning paa Byen, dends nu havende Haufn, og huorledes en Anden Haufn Kunde indrettes, som afritzningen Lit: D. wiiser, huor ved og findes Forklaring om Reden og Haunens Indrettelse, men Meeningen er denne, at bekostningen ville vel falde paa Kongen, Thi Byen Kand der til iche meget Contribuere, huor høy bekostningen paa en Nye haufn Kunde løbe, Kand ieg iche melde, Men min Søn under Conducteur Lieutnant Westsom har Maalt dybet, baade paa Reden, dend gamle og Nye haufn, Obligerer sig ved hans Hiembkombst fra Engeland, at entrepenere haufnen for det billigste mueligt er, Naar Hand ichun Kand faa de requesiter som de har paa Christiansøetil dends Haufns indrettelsse;

NexøeHaufn Kunde hielpes med en Snees Eege Bielcker til et bolwerck, Kunde de faa bielcherne ville Borgerskabet self bekoste Bolwerckets forferdigelsse; Ved SvanicheKand iche vel giøris Haufn, thi dend Bye ligger for Aaben Strand, huor der Tet uden for den liden haufn de har, er over 30 Faufne Wand, saa for 4re Aar siden Støtte paa Klipperne tet ved Haufnen et Stoer HollandskSkib, og Sanck med top og Raul, for alles Øyne, og iche det ringeste, undtagen folckene, blef bierget, Disse toe Byer, som Nexøe og Svaniche, sampt Allingeog Sanduigligger Øster paa Landet, deris Seilads falder dem meget besuerlig, Thi de skal Skibe med Modvind, som er Væst og Norvæst, og saa blive liggende indtil de faar østen, Norøst, eller Sydøst Winde, Kommer der Imidlertiid en Storm paa dem, Ligger de i fare, der Imod er fra Rønneog Haslemegen goed Vdsejling

Fabrikker og manufakturer

Om Nogle og huad slags Fabriquer eller Manufacturer, det vere sig under huad Naufn det vel, udi en huer Bye, Ampt og province befindes, i huad Stand de ere ? Om der tilforn har være Andre og huad slags? Af hvad Aarsag De have aftaget, eller ere gandske undergangne

Fabriquer eller Manufacturer Veed ingen paa Landet at sige af, nogen tiid her har Værred, men Vackert hiemmegiort tøy af alle Coleurer væfvis her, som er langt bedre end de DantzigerStoffer som indføris Og er her iche Mange Huusse som Ioe er en Væf udi,

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om, Hvorledis og til hvem privilegia i saa maade ere ud givne? Af hvilken beskaffenhed, om de ere Monopoliske eller exclusiue; Hvilche der ere paa en viss tiid, og hvilche der ere bestandige?

Privilegier Har Almuen paa Landet I Mange Aar haft, Fra Sahl: Kong Christian dend 3de, og siden Af alle Høy Sahlige Konger, og nu sidst af denne nu levende, og Gud give i mange løcksalige Aar, Maa leve allerNaadigste Konge, Confirmered

Lav, societeter og næringsdrivende

Huilche og huor mange slags Socieeteter og Laug een hver Bye og Province haver, Saavelsom og Tallet paa Kiøbmænd, Kræmmere, Haandverks=Folck og alle Dem, der drive handel, samt omtrent deres Tilstand, saa vidt viides Kand? Om Haandverks=Folck fattes Dem, og hvad Slags?

Societeter eller Laug har her aldrig waaren, men en huer kiøber af bonden som de best Kand accordere, og forsømmer KiøbMendene; og Andre iche at reise omkring i Landet, og byder dend eene over dend Anden, bonden for sine Vahre, Huilchet iche er skade for bonden, mens vel vndertiiden for Kiøbmændene, thi de Giver bonden 2 mk 4 sk 2 mk 8 sk. Ioe og vel 3mk for en tønde haure, Da de dog mangen Gang i Kiøbenhaufn maa selge tønden for 3 mk og vel Ringere, der af skal Folche hyre told og acciise, sampt skib med Redskab betahlis, dette bliver iche at endre, thi det har saa waared fra Arelds tiid, Kiøbmænd er her i alle Byer noch af, Somme Staar Dem heel vel, Andre Streber dog temmelig, Handwercksfolck af alle Slags, fattes her iche.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere noch til at dyrke Landet? Om Land Væssenet og Ager Dyrckelsen icke kunde være at forbedre? Hvad begge deele maatte fattes?

Indbyggere til at dyrcke Landet, er her Noch af, og bestaar Mandskabet af 17 Compagnier der beløbersig over 4000 Mænd foruden dem der er over 60 og Unge, under 16 aar, Og bliver Agerdyrckelsen her saa vel dreven, som i Nogen Land,

Dette er saa alt huis ieg efter Deris Excellences høygunstig befahling om Bornholms Lands tilstand, Kand Raportere, Stiller det saa til Deris Excellences Naadige behag,

1.: Om de vil hos Hanss Kongel: Maytt for Kiøbstæderne, giøre allerunderdanigst Ansøgning om, at de for Consumption af de 4re Species at give, som er Wiin fransk brendeviin, Salt og Toback, allerNaadigst maatte befries, dernest for det

2det: Om deris Excellence finder for tienlig, at et aarlig Marcket ligesom tilforn i 12 dage at holdes skeed er i Rønne, Der imod maatte ald for og land prang baade for Lybskerneog Kiøbsted Mænd, forbydes, under Wahrenes Confischation, Item for det

3die: At Geistligheden maatte forbydes, ingen at Copulere, uden dem som sig med Koene og Børn, af et ærligt Handwerck, eller paa anden skichelig Maade, /: vden at betle :/ Kand ernære, Ligeledes at Øvrigheden i Kiøbstederne maatte forbydes ingen at tvinge til Borgerskab, vden dem som sig paa ovenskrefne maade, Redelig Kand ernære, saa og for det

4de: Maatte det Allernaadigst behage Hanss Kongel: Maytt, at Moderere Tolden paa Studene som føris her fra Landet, war det heele Landet en liden hielp. saa blef Der flere Stude kiøbt og udført, og Hanss Maytt bekom da meere Told, Thi De Bornholmske Stude, er iche half saa Stoere som de JydskeOxser, Ligeledes for det

5te: At Hanss Kongel: Maytt wilde allernaadigst forhielpe Byen Rønne, med en goed haufn efter dend afRidtzning under Litra D. som ved No 4 findes anført, Hvilcket var Byen Rønne, og Landet til Stoer gafn og Nøtte, samme Haufn kunde bæst forretages, naar Arbeidet paa Christiansøe, bliver Fuldfærdiget, hvorved Hanss Kongel:Maytts Casse aarlig Kunde forbædres med haufne penger, saavel af Byens som af fremmede Skiibe, der gierne søgte haufn, Naar Storm og ondt Vejrlig paakommer. Saa og at NexøeBye, maatte forhielpes med een snees Eege Bielcker til haufnen og bolverchets forbædrelsse; Hvilcke forskrefne 5 Poster, ieg Wil have Deris Excellence, ved sin allerunderdanigste forrestilling og Demonstration, hoss Hanss Kongelig Majestet, Naadigst Recommanderet, og til min Død forblifver