Tolddistrikter

Søfarten i Thisted

Indhold

  1. Thisted tolddistrikt
  2. Thisted tolddistrikt i 1700-tallet – den pressede købstad
  3. Handelsvarer og –veje: Skudefart på Norge
  4. Hen over århundredet
  5. Gennembruddet ved Agger – Thisteds guldalder
  6. Resumé
  7. Noter

Thisted tolddistrikt

Thisted tolddistrikt var meget udstrakt. Det omfattede området fra Harboøre i syd til Slettestrand i nord. Inden for dette område langs vestkysten lå blandt andet Ferring Strand, Agger, Vestervig, Vorupør, Torup Strand, Klim Strand, Klitmøller, Vigsø og Hanstholm. Før Agger Tanges gennembrud i 1825 skulle alle skibe til/fra Limfjorden fortolde ved Aalborg. Derimod var fjordens indre søfartsforbindelser en art toldfri zone. Udskibningen fra Thisted tolddistrikt foregik dog snarere med sandskuder fra vestkysten end fra købstaden, som var meget underlagt Aalborg.[1]

Thisted tolddistrikt i 1700-tallet – den pressede købstad

Thisted tolddistrikt kom igennem både Den Store Nordiske Krig (1709-20) og efterkrigstidens økonomiske lavkonjunktur med forøget tonnage. Området oplevede en jævn tonnage tilvækst frem til 1770’erne, om end fremgangen i distriktet fra 1750’erne til 1770’erne ikke var helt på højde med provinsens gennemsnitlige fremgang.[2]

Mens ladestederne langs kysten – særligt Klitmøller, Klim og Torup Strand – i høj grad havde gavn af tilvæksten, så var deres skudefart meget skadende for Thisted, for selv om flere af byens købmænd havde pakhuse ude ved kysten, så gik meget af handelen uden om købstaden. Som følge af, at skibe til og fra Limfjorden fortoldede i Aalborg, gik mange told- og acciseindtægter ganske enkelt byen forbi. Fra midten af 1770’erne faldt tonnagen påfaldende, mens store dele af den øvrige provins oplevede gyldne tider forårsaget af den danske neutralitetsudnyttelse under Den florissante handelsperiode (1778-1807).

Handelsvarer og –veje: Skudefart på Norge

Ingen af ladestederne langs kysten havde en havn, så derfor blev skuderne trukket op på land. Undertiden var skudefarerne nødt til at smide en del af trælasten overbord for i det hele taget at komme tæt ind under land. Ved Thisted, som også savnede en havn, måtte anløbne skibe opankre på åben red, og derfra omlade til pramme. Sejladsmønstrene for fartøjer fra Thisted tolddistrikt var meget traditionsbestemte. Et øjebliksbillede fra 1733 giver et indtryk. Der var under distriktet registreret 21 skibe på mellem fire en halv og seks læster. Selv om toldindberetningen ikke udspecificerer hjemstedet, tegnede Klitmøller sig antageligt for broderparten, mens Klim og Torup Strand tegnede sig for en god del af de resterende.

Tolddistriktet besejlede udelukkende Norge, og 66 pct. af den indkomne tonnage fra Norge var med egne fartøjer. Ifølge eksportstatistikken udskibedes i 1733 5.500 tdr. byg, 1.800 tdr. havre, 1.300 tdr. rug og godt 700 tdr. ærter. Desuden beretter stiftsrelationen fra 1735, at tolddistriktet også eksporterede flæsk, gryn, smør, ost, groft lærred o. lign. Retur fra Norge bragte skudefarerne tømmer, brædder, lægter, båndstager, jern og brænde – alene 52 favne brænde i 1733. Præcis hvor mange af købstadens skibe, som gik i fart inden for fjordsystemet, melder tolderen i 1733 intet om. Thisted tolddistrikt forblev gennem hele århundredet orienteret mod det norske marked. Mod slutningen af 1700-tallet foregik udskibningen fra tolddistriktet i stigende grad på egen køl.[3]

Hen over århundredet

Tonnagen fortsatte med at være vigende i det første årti af 1800-tallet. Købstadens handel var dog fortsat mådelig. Thisted havde kun få skibe, fordi skudeejerne ved vestkysten opkøbte og udførte en stor del af Thys produktion til Norge, lige såvel som de også hjembragte varer til bønderne. Meget handel gik således forbi Thisted.[4]

Skudefarerne havde det dog heller ikke let. Langs hele vestkysten herunder også den del, som hørte under Thisted tolddistrikt, pålagde staten under Englandskrigen (1807-14) lokale skippere at sejle korn til Norge, hvilket indebar en stor risiko for opbringelse og tilfangetagelse af englænderne. Netop ved Torup Strand, Vigsø og Klitmøller lå der pakhuse med opmagasineret korn til Norge.[5]

Efter krigen og Statsbankerotten i 1813 oplevede området på ny en vækstperiode, og den sløjede ikke af under landbrugskrisen (1818-28). Snarere tværtimod. Denne gang var vækstens hjemsted imidlertid ikke ladestederne slags kysten, men derimod selve Thisted.

Gennembruddet ved Agger – Thisteds guldalder

I 1825 brød havet under en stormflod gennem den smalle landtange ved Agger. For ferskvandsfiskeriet i Limfjorden og lavtliggende områder var saltvandets indtrængen i Limfjorden en katastrofe. For Thisted medførte gennembruddet ved Agger nye maritime muligheder. Købstaden kunne med den nye vestvendte rute frigøre sig fra sin afhængighed af Aalborg. Aalborgenserne kæmpede da også i mange år for en lukning af Agger, men i 1840 stadfæstede en kongelig resolution, at Agger Tange skulle forblive åben. Samtidig var skudefarten aftagende, ligesom de økonomiske konjunkturer i slutningen af 1820’erne på ny bedredes oven på landbrugskrisen.

I Thisted havde man held til at udnytte de bedre tider. Oven på over hundrede års tilværelse i skyggen af Aalborg og skudefarerne oplevede købstaden en voldsom tonnagetilvækst, som satte ind i slutningen af 1820’erne. I slutningen af 1830’erne var forbindelsen Thisted-Aalborg under hurtig afvikling – skipperne i Thisted gik mod vest. I 1840-41 fik købstaden desuden en ny havn, som satte yderligere skub i købstadens maritime liv.[6][7]

Resumé

Thisted tolddistrikt dækkede et område fra Harboøre i syd til Slettestrand i nord. Distriktets mange sandskuder sejlede efter sædvane fortrinsvis med kornvarer i pendulfart mellem ladestederne langs vestkysten og Norge. Thisted derimod var klemt mellem sandskuderne og regionens altdominerende købstad, Aalborg, som også var toldsted for al trafik til og fra Limfjorden. Ved Aggers gennembrud i 1825 frigjorde Thisted sig fra Aalborgs greb og blev samtidig med, at skudefarten var aftagende, de følgende årtier et maritimt center med en kolossal vækst.

Noter

[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 103-9

[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 32

[3] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 103-9, 129-31 og 147

[4] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Nørrejylland III" s. 196

[5] Ole Feldbæk: "Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 208-10

[6] Svend Sørensen: "Thisted købstads historie bd. 1" s. 116-18

[7] C. Brunsgaard: "Thisted gennem tidende" s. 48-54