Søfarten i Rødby
Indhold
- Rødby i 1700-tallet – den lange nedtur
- Hård konkurrence fra Ærøboerne
- Handelsveje og -varer
- Hen over århundredet – krisen fortsætter
- Besejlings- og havneforhold
- Resumé
- Noter
Rødby i 1700-tallet – den lange nedtur
Søfartens historie i 1700-tallets Rødby kan meget rammende beskrives som én lang nedtur præget af mistrøstighed og vanskeligheder. Den Store Nordiske Krig (1709-20) skabte også store problemer i Rødby. Byen oplevede i krigsårene en afmatning, og da freden kom, satte den økonomiske lavkonjunktur ind. Mens mange købstæder i 1740’erne og 1750’erne oplevede en jævn og siden sine steder en kolossal vækst fra 1770-80’erne, så gik det fortsat tilbage i Rødby. Fra at have en samlet tonnage på godt 80 kmcl. ved århundredes begyndelse havde Rødby i årene frem til Englandskrigens udbrud i 1807 kun få og ganske små skibe, hvis samlede tonnage var omkring ti læster. Årsagerne til, at handelen og søfarten nærmest var gået i stå i Rødby omkring år 1800, er mange. Først og fremmest var besejlings- og havneforholdene elendige. Dernæst beklagede byens købmænd sig over, at flere af de nærtliggende godser udnyttede deres privilegier til at handle uden om Rødby-købmændene.[1]
Hård konkurrence fra Ærøboerne
Desuden havde Rødby svært ved at konkurrere med ærøboerne, som i løbet af 1700-tallet tiltog sig en stigende andel af den lollandske handel, hvilket bidrog til at forværre stemningen ikke mindst i Rødby, hvor man beskyldte ærøboerne for at bedrive "smughandel". Dette udtryk dækker over handel direkte med bønderne uden om købstaden.[2] Rødbys vanskelige besejlingsforhold foranledigede antageligt også mange skibe til at fortsætte til Nakskov, som trods store besværligheder i størstedelen af 1700-tallet oplevede en eksplosiv vækst i århundredets sidste årtier. Kort efter århundredeskiftet beskrives situationen i Rødby således: "Som Kjøbstad betragtet kan den ansees for den ringeste i Landet, da den har mere Udseende af en stor Landsbye, og lever virkelig mere af sit Jordbrug, end af Kjøbstadsnæring."[3]
Handelsveje og -varer
Fartøjer fra Rødby havde kontakt med provinsbyer (for eksempel Odense, Kerteminde, Kolding og Assens), Østersøbyer (deriblandt Lübeck og Femern) og Holsten.
Kun ærøboerne trodsede de vanskelige besejlingsforhold i Rødby – og først fra omkring 1740’erne. Indtil da var Rødby selvforsynet med tonnage, selv om handelen dog ikke antog et ret stort omfang. Således eksporterede byen i 1733 kun 3.000 tdr. hvede, som derimod blev omsat mange forskellige steder. Meget atypisk orienterede Rødby sig hverken mod København eller for den sags skyld Norge. De små Rødby-fartøjer anløb derimod provinsbyer som Odense, Kerteminde, Kolding og Assens etc. med sildefisk og hvede. Byen handlede også på Østersø-byer som Lübeck, hvor man hentede kramvarer. Relationen sydpå blev også varetaget af en uregelmæssig færgefart til Femern og det øvrige Holsten.[4]
Hen over århundredet – krisen fortsætter
Ved indgangen til Englandskrigen (1807-14) bestod Rødbys handelsflåde af to skibe med en samlet drægtighed på sølle 9 kmcl. På denne baggrund kunne krisen næsten ikke blive værre. Krigen medførte da heller ikke en forværring. Den indtraf derimod, da landbrugskrisen satte ind i 1818. I begyndelsen af 1830’erne var der således kun ét hjemmehørende skib i Rødby. Besejlingen af byen var nærmest ophørt – i hvert fald med egne skibe. For nu at gøre ondt værre, så bedredes forholdene ikke i første halvdel af 1800-tallet.[5] Selv om problemerne ikke ophørte, blev fremtiden dog lysere, da den nye fiskeri- og trafikhavn, Rødbyhavn, blev indviet i 1912. Samme år var jernbanen, som i 1870 var nået til Rødby, blevet forlænget helt til Rødbyhavn.[6] Den nok vigtigste årsag til Rødbys problemer i 1800-tallet var besejlings- og havneforholdene.
Besejlings- og havneforhold
I en indberetning fra 1803 kundgjorde byfoged Klein, at der havde været en god havn ved Dragsminde, men at den nu var tilsandet. Derfor var man nødt til at benytte denmådelige og noget fjernere havn ved Kramnitze. Ifølge byfogeden var handelen ringe, men den kunne stimuleres, hvis havnen i Dragsminde blev istandsat, der savnedes blot penge til dette projekt.[7]
Rødby lå i hine dage før marskindvindingen ud til Rødbyfjord, som var afgrænset fra Østersøen af nogle små landstykker: Humminge Land, Tjongebjerg og Saltholmen. Vanddybden i fjorden var selv ved højvande meget lav. Derfor lå Rødbys havn, Dragsminde, ude ved fjordens munding – selv hér var vanddybden dog meget lav. Således kunne Dragsminde, som ligger seks-syv km fra Rødby, kun besejles af mindre fartøjer. I 1740’erne blev havnen flere vintre i træk sandet til, hvilket medførte, at man endelig opgav den udsigtsløse vedligeholdelse.
I 1745 blev Rødbys havn flyttet til det noget fjernere Kramnitze, hvorved ind- og udskibningen af varer til Rødby blev yderligere besværliggjort, fordi Kramnitze var fjernere fra Rødby end Dragsminde. Flere gange diskuterede rødbyerne at flytte havnen tilbage til Dragsminde, som også Klein ønskede, men hver gang strandede det på finansieringen af opmudring af den tilsandede havn. En anden bevæggrund for at flytte havnen tilbage var også, at havnen i Kramnitze blev besejlet væsentligt mindre end Dragsminde, hvilket de lokale fremhævede som en vægtig grund for Rødbys vanskelige kår i særligt anden halvdel af 1700-tallet og fremefter.[8]
Resumé
Rødby var en af landets fattigste købstæder, og blandt de vigtigste grunde var handelens og søfartens besværlige kår i byen. I begyndelsen af 1700-tallet gik der fortsat en pæn handel gennem byen, men lidt over 100 år senere var både handel og søfart nærmest ophørt med at eksistere i Rødby. En væsentlig årsag var de dårlige besejlings- og havneforhold. Byens havn, som lå én mil fra Rødby ved Dragsminde, tilsandede jævnligt. Derfor så man sig i 1745 tvunget til at flytte havnen til Kramnitze, som lå endnu længere væk. Konkurrencen med primært fartøjerne fra Ærø, men også i nogen grad med nakskovitterne fra slutningen af 1700-tallet, var heller ikke i Rødbys favør. Tillige gik en del handel ganske enkelt uden om byen, idet de omgivende godser havde ret til at handle uden om købstadsprivilegierne. Med andre ord, søfartens historie i Rødby 1700-1832 er en lang, bitter nedtur og krise.
Noter
[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 88
[2] C.C. Haugner: "Rødby købstad og Fuglse Herreds søndre del" s. 16-34
[3] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster bd. II" s. 664
[4] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 88
[5] Anders Monrad Møller: "Jagt og Skonnert" s. 43-8
[6] C.C. Haugner: "Rødby købstad og Fuglse Herreds søndre del" s. 37-41
[7] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster bd. II" s. 665
[8] C.C. Haugner: "Rødby købstad og Fuglse Herreds søndre del" s. 17-36