Søfarten i Rørvig
Indhold
- Rørvig tolddistrikt
- Rørvig 1700-tallet
- Handelsveje og –varer: Få skibe, mange forbindelser
- Import og eksport
- Hen over århundredet
- Resumé
- Noter
Rørvig tolddistrikt
I 1700-tallet var Rørvig fælles toldsted for området omkring Isefjord og Roskilde Fjord. Således skulle samtlige skibe undervejs mod købstæderne Frederikssund, Holbæk, Nykøbing Sjælland og Roskilde fortolde i Rørvig. Rørvig tolddistrikt omfattede altså et meget stort område, hvilket gav let spil for snighandel særligt langs den nordsjællandske kyst.[1]
Rørvig 1700-tallet
Rørvig tolddistrikt var et af kongerigets største, hvad den indkomne tonnage angik. Imidlertid var den stedlige handelsflåde i løbet af 1700-tallet af meget varierende størrelse. I starten af århundredet bestod Rørvigs handelsflåde af ni skibe med en samlet drægtighed på 78 læster. De besværlige kår under Den Store Nordiske Krig (1709-20) medførte dog en betydelig reduktion i antallet skibe. Derimod undgik de stedlige skippere at lægge deres skibe op under den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur. Søfarten fik dog gode kår omkring 1750’erne, hvor næringslivet var kommet sig oven på krigen og krisen. Selv om søfarten i perioden 1750-1778 på landsplan var præget af stabilitet og sine steder endog en jævn tonnagetilvækst, så forsvandt søfarten hjemmehørende i Rørvig tolddistrikt næsten fuldstændigt i denne periode. De hjemmehørende skibe i Rørvig stod gennem hele 1700-tallet for en meget lille andel af den samlede mængde af udskibede varer fra tolddistriktet.
Fra 1750 til 1780 foregik besejlingen af Rørvig næsten udelukkende på fremmed køl, hvilket i første omgang ville sige af skippere fra Dragør og Norge. Da Den florissante handelsperiode (1778-1807) satte ind, fik Rørvig derimod sin part af den tonnagetilvækst, som udnyttelsen af dansk neutralitet muliggjorde. Således voksede Rørvigs samlede handelsflåde fra seks skibe med en samlet drægtighed på fjorten læster i 1778 til 16 fartøjer med en samlet drægtighed på mere end 200 læster i 1807.[2] Holbæk var den købstad i toldsted, som havde flest hjemmehørende handelsskibe. De andre købstæder havde kun sjældent skibe.[3]
Handelsveje og –varer: Få skibe, mange forbindelser
Et øjebliksbillede fra 1733 giver en karakteristik af søfarten i Rørvig. Under tolddistriktet var der kun registreret en håndfuld skibe. Undtaget var imidlertid fartøjer, som kun sejlede internt i fjordsystemet. Når lasten var angivet ved toldstedet i Rørvig, var sejladsen videre ind i fjordene toldfri. Når skibene anløb Rørvig for at fortolde, omladede flere af de større fartøjer til mindre skibe, frem for at begive sig ud på den besværlige sejlads gennem Isefjord til Holbæk eller Nykøbing eller den endnu mere vanskelige sejlads gennem den lange og smalle Roskilde Fjord til Roskilde eller Frederikssund. Holbæk var den største anløbshavn, idet 35-40 pct. af skibene gik hertil. Nogle procent mere gik til Roskilde og Frederikssund, mens Nykøbing Sjælland kun modtog ca. 12 pct.[4] Tolddistriktets egne fartøjer stod i 1733 kun for sølle 7 pct. af den samlede indkomne tonnage til hele tolddistriktet.
Import og eksport
Norske skibe eller skibe med norsk tømmer var et hyppigt syn i Rørvig i 1733, hvor tonnage indkommet fra Norge langt oversteg tonnage indkommet fra København og for den sags skyld resten af kongeriget.[5] Samme år anløb også hele 30 skibe fra København – siden overtog skipperne fra Dragør meget af københavnernes part.[6] Det kan siges, at såvel København som Helsingør modtog, selv om der ikke foreligger en samlet varestatistik fra 1733, forsyninger fra Rørvig. Der var tale om kornvarer fra både købstæderne og de mange godser langs de to fjorde. Blandt tolddistriktets fire købstæder var Holbæk og Nykøbing Sjælland langt de største udskibningshavne.[7] Til Rørvig tolddistrikt indkom der i 1733 dog også skibe fra Århus, Fladstrand, Hadsund, Aalborg, hertugdømmerne og Sverige. Trods Rørvigs få hjemmehørende skibe, så plejede området mange forbindelser. Mod 1700-tallet var orienteringen mod Norge fortsat udtalt for Rørvigs vedkommende.[8]
Hen over århundredet
Englandskrigen (1807-14) medførte store vanskeligheder for handelsflåden hjemmehørende i Rørvig tolddistrikt, der ved krigens udbrud kun dækkede over Nykøbing Sjælland og Rørvig. Ved krigens afslutning var den samlede tonnage faldet med godt 75 pct. i forhold til niveauet før krigen. Mens Rørvig således blev hårdt ramt af krigen, så slap tolddistriktet relativt pænt gennem landbrugskrisen fra 1818 til 1828, hvor tonnagen holdt sig på et stabilt leje. Allerede fra midten af 1820’erne begyndte tonnagen imidlertid at stige. Gennem 1830’erne og 1840’erne oplevede området en meget pæn vækst.[9]
Resumé
Rørvig tjente på grund af sin beliggenhed ved indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord som toldsted for købstæderne Frederikssund, Holbæk, Nykøbing Sjælland og Roskilde. Med andre ord var Rørvig tolddistrikt i 1700-tallet meget stort, og den samlede mængde af indkommet tonnage var tilsvarende stor. Derimod foregik besejlingen af Rørvig primært på fremmed køl, hvilket i første omgang vil sige norske og københavnske skibe. Siden blev skipperne fra Dragør også hyppige gæster i Rørvig. At dømme efter den indkomne tonnage var Rørvig orienteret mod Norge, selv om en pæn del af de udskibede varer gik til hovedstaden.
Noter
[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 81
[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 32, 81-2 og 134
[3] Niels-Peter B. Andersen: "Søfart og handel på Rørvig Toldsted 1731-1798" s. 29
[4] Niels-Peter B. Andersen: "Søfart og handel på Rørvig Toldsted 1731-1798" s. 28-29
[5] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 81-2 og 129
[6] Ole Feldbæk: "Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 28
[7] Niels-Peter B. Andersen: "Søfart og handel på Rørvig Toldsted 1731-1798" s. 39
[8] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 81-2 og 131
[9] Anders Monrad Møller: "Jagt og skonnert" s. 43-6