Søfarten i Randers
Indhold
1700-tallet
Som så mange andre steder i provinsen oplevede Randers krisen, som følge af den Store Nordiske Krig 1709-1720. Købstædernes folketal steg kun langsomt, og efterspørgslen på varer var begrænset af den udprægede selvforsyning i landbruget. I 1789 var Randers godt med igen, der var omkring 3500 indbyggere mod typisk 500-1000 i andre købstæder. Handelsflåden havde i forhold til andre byer færre og mindre skibe, størrelsen skyldtes den lange smalle fjord der vanskeliggjorde besejlingen med større skibe.[1]
Norgesfarten
Randers havde ikke ret mange hjemmehørende skibe, men derimod en forholdsvis stor besejling i forhold til andre østjyske byer, derfor blev byens egen andel kun på 35 pct. af den samlede besejling. Af de 79 anløb fra Norge som Randers havde i 1733, var de 45 norske skibe, 25 var fra Randers egen handelsflåde og de sidste ni kom fra hertugdømmerne. Der gik 10.000 tønder malt, samt nogle tusinde tønder byg, rug og havre til Norge, varerne blev sejlet på skibe af en størrelse på sekst til ti læster, hvilket var lidt mindre end normalt for skibe i denne fart.[2]
I 1779 var norgesfarten stadig vigtig, typisk gik man til Norge med korn og fedevarer, og man havde jern og tømmer med hjem. Ud af 59 anløb af fremmede skibe i 1779 kom de nitten fra Norge og resten fra det øvrige danske rige, de norske bådes dominans syntes at være aftaget en smule i forhold til 1733. Salt var en af de største indførte varer efter tømmer og jern, det blev brugt til fremstilling af byens vigtigste udførselsvarer, der var saltet flæsk og kød. I øvrigt gik en del skibe i ballast enten til eller fra Randers, hvilket antyder at man hentede bestemte laster eller, at man måske ikke kunne få en last med efter at have losset i Randers.[3]
Indenrigsfart
I sejladsen på København i 1733 havde Randers handelsflåde omkring 75 pct. af turene frem og tilbage, skibene havde som regel varer med både ud og hjem. Skibene i denne fart var typisk i størrelsen mellem 4½ og seks læster, men også større skibe kunne af og til ses i denne sejlads. Den øvrige trafik til andre dele af landet var ikke af nogen videre betydning for Randers, omkring 5000 tønder kornvarer blev udskibet til indenrigske destinationer, hovedsageligt København.[4]
Tiden op til 1800
I de sidste årtier af 1700-tallet var skibsfarten for alvor i fremgang i Randers, fra omkring 1770 og frem voksede flåden. Udenrigshandlen i Danmark blev øget i forbindelse med Den Amerikanske Frihedskrig 1776-1783, de franske og engelske handelsflåder var bundet i krigen, og der var derfor god plads på markedet. Det Væbnede Neutralitetsforbund mellem det dansk/norske rige, Sverige og Rusland sikrede handelsflåderne i de enkelte lande under krigen. Hvor meget langfart Randers-skibene præcist sejlede under Den Amerikanske Frihedskrig og 1700-tallets sidste årtier er noget usikkert, men Vestindien, Spanien og Frankrig omtales i Skipperlavets regnskaber, samt naturligvis Nord- og Østersøen, herunder også Island.[5]
Fremgang og krig – Randers indtil 1832
Fremgangen i slutningen af 1700-tallet fortsatte indtil Englandskrigen i 1807-1814, som gik hårdt ud over Randers handelsflåde. I løbet af krigsårene frem til 1813 blev 31 skibe blev opbragt, 21 blev bortsolgt, fjorten forliste og kun to blev nyindkøbt, følgelig blev flåden kraftigt reduceret. Randers havde af og til gode indtægter i forbindelse med kapervæsnet, idet en lokal købmand i 1808, som den første tog initiativ til at udruste et skibe til kapervirksomhed.[6]
Efter krigen trak tabet af Norge og kraftigt faldende priser på landbrugsvarer mørke skyer over Randers. Byen var blevet ramt på de to absolut vigtigste punkter, der var Norge og handelen med landbrugsvarer. På lidt længere sigt gik det dog langsomt fremad, og niveauet i handelsflåden fra årene omkring 1800 var genvundet i løbet af 1850’erne.[7]
Noter
[1] Ole Warthoe-Hansen m.fl. "Søkøbstaden Randers" s. 119-121
[2] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease", s. 102-103
[3] Ole Warthoe-Hansen m.fl. "Søkøbstaden Randers" s. 119-121
[4] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease", s. 103
[5] Ole Warthoe-Hansen m.fl. "Søkøbstaden Randers" s. 125-127
[6] Ole Warthoe-Hansen m.fl. "Søkøbstaden Randers" s. 128-135
[7] Ole Warthoe-Hansen m.fl. "Søkøbstaden Randers" s. 136-137