Tolddistrikter

Søfarten i Nysted

Indhold

  1. Nysted i 1700-tallet – under pres fra omgivelserne
  2. Årsager til nedgang
  3. Handelsveje og -varer
  4. Krisen rammer Nysted
  5. Resumé
  6. Noter

Nysted i 1700-tallet – under pres fra omgivelserne

Hverken Den Store Nordiske Krig (1709-20) eller den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur satte deres præg på Nysteds handelsflåde, som endog voksede lidt. Aktivitetsniveauet og antallet af skibe svingede en smule, men forblev i det store hele relativt stabilt gennem størstedelen af 1700-tallet, selv om byen dog prægedes af en nedadgående tendens i de sidste årtier af århundredet. Netop denne stabilitet bevirkede midlertidig, at Nysted samlet set tabte markedsandele, som 1700-tallet skred frem, fordi byen ikke fik andel i den generelle økonomiske vækst herunder også Den florissante handelsperiode (1778-1807), hvor dansk neutralitetsudnyttelse skabte ideelle forhold for søfarten. Nysted passer således fint i det samlede billede, i hvilket Lolland-Falster fik det stedse vanskeligere, som 1700-tallet skred frem.

Årsager til nedgang

En væsentlig grund hertil var, at de driftige ærøboer, som på Lolland blev betragtet somfarlige og skadelige, blev stadigt mere synlige også i Nysted, hvor man ellers havde formået at holde ærøboerne stangen indtil de sidste årtier af 1700-tallet. Derfor skal den væsentligste årsag til byens tabte markedsandele findes i det maritime miljøs opblomstring på Ærø. En anden årsag skal søges i Nysteds beliggenhed. Nysted lå afsides på Lolland, hvor købstæder og godser lå meget tæt. Proprietærerne og godsforvalterne i oplandet benyttede deres mulighed for selv at udskibe godsernes korn- og fedevarer, hvilket skabte en udtalt mangel på fragter i Nysted, som særligt blev negativt præget af det nærtliggende Aalholm Slot.[1]

Handelsveje og -varer

Nysteds fartøjer var primært i kontakt med Norge, København og Lübeck.

I 1733 gik byens større skibe til Norge med kornvarer og derfra retur med norske varer som tømmer, tjære o. lign. Byens mindre skibe sejlede i fast pendulfart på København, hvortil de bragte levnedsmidler. Ofte måtte de imidlertid gå retur til Nysted i ballast. Nysted plejede også hyppige forbindelser sydpå til Lübeck, hvor man hentede de eftertragtede kramvarer. Således indkom i 1733 intet mindre end elleve ladninger til Nysted fra Lübeck. Som nævnt kunne de lokale skippere have vanskeligt ved at finde fragter. Derfor var det ikke ualmindeligt, at nystederne måtte søge deres fragter andetsteds såsom i Nykøbing Falster. Trods det alsidige operationsfelt var Nysted primært orienteret mod København – et mønster, der varede århundredet ud.[2]

Krisen rammer Nysted

Nysted slap relativt billigt gennem Englandskrigen (1807-14), men da freden først havde sænket sig, oplevede byens handel og ikke mindst søfart på ny problemer. Tendensen med de tabte markedsandele fra slutningen af 1700-tallet blev i første halvdel af 1800-tallet endnu mere udtalt. Således sænkede roen sig over havnen i Nysted. Havnen var ellers ifølge byfogeden både god og sikker, men Nysteds opkomst blev hæmmet af den besværlige indsejling til byen. Sagen var den, at indsejlingen gik over meget lavt vand, hvilket byen havde søgt at råde bod på ved opmudringer.[3] Landbrugskrisen (1818-28) gjorde heller ikke forholdene bedre for Nysteds handelsflåde i 1820’ og 30’erne, der nok en gang sammen med resten af Lolland-Falster havde vanskeligt ved at holde trit med den øvrige provins – særligt det syd- og østfynske område.[4]

Resumé

I perioden 1700-1832 oplevede Nysteds handelsflåde først en pæn stabilitet, efterhånden afløst af en lille vækst, men hen imod slutningen af 1700-tallet, hvor mange andre købstæder oplevede en kolossal fremgang, stagnerede og siden faldt byens søfart med tabte markedsandele til følge. Billedet blev endnu mere udtalt efter Englandskrigen, hvor krisen for alvor kradsede i Nysted. Byen havde ellers et alsidigt operationsområde, selv om den først og fremmest var orienteret mod København, som også havde store besværligheder i kølvandet på krigen. Der kom dog på ny gang i hjulene i Nysted i anden halvdel af 1800-tallet i takt med, at den økonomiske højkonjunktur satte ind med stormskridt.

Noter

[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 30-3, 85 og 137-8

[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 85 og 129-31

[3] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster bd. II" s. 662-3

[4] Anders Monrad Møller: "Jagt og skonnert" s. 32 og 43-6