Søfarten på Nykøbing Falster
Indhold
- Nykøbing Falster i 1700-tallet – stabilitet
- Hård konkurrence
- Handelsveje og varer
- Hen over århundredeskiftet – fra nedgang til vækst
- Nykøbing Falster nådigt gennem krigen
- Resumé
Nykøbing Falster i 1700-tallet – stabilitet
Handelsflådens størrelse i Nykøbing Falster var gennemgående stabil gennem det meste af 1700-tallet. Dette betyder imidlertid, at byen derved ikke fik andel i den fordobling af provinsens tonnage, som fandt sted i løbet af det 18. årh. Med andre ord mistede den by, som Pontoppidan i 1767 beskrev somlandets bedste købstad, relativt set maritime markedsandele. I løbet af Den Store Nordiske Krig (1709-20) og den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur blev byens handelsflåde reduceret med godt en tredjedel. Frem mod 1750’erne oplevede byen dog en pæn tonnagetilvækst, selv om hoffet, med de gode afsætningsmuligheder det gav, var stoppet med at benytte Nykøbing Slot – slottet blev siden solgt og nedbrudt i 1767.
Hård konkurrence
Som århundredet skred frem, fik nykøbingenserne til stadighed sværere ved at konkurrere mod de stedse mere aktive ærøboere og Dragør-skippere. Nok fik Nykøbing Falster andel i vækst, som prægede den Florissante Handelsperiode (1778-1807), men fremgangen var ringere i Nykøbing Falster end så mange andre steder – samme mønster genfindes i øvrigt i mange andre lollandske og sydsjællandske købstæder. Nykøbing Falsters guldalder indfandt sig senere, men først skulle byens handlende og søfolk gennemgå flere besværligheder i 1800-tallets første årtier.
Handelsveje og varer
Nykøbing Falster var søfartsmæssigt i kontakt med København, Norge og Lübeck.
Et øjebliksbillede fra 1733 giver en karakteristik af søfarten i Nykøbing Falster. Byens handelsflåde havde et bredt operationsfelt, selv om de fleste skibe var engageret i handelen på København. Til hovedstaden udskibede byen kornvarer og malt, mens returvarerne blev udgjort af salt, tjære, hør, hamp, jern, sæbe, tobak, læder, tran og vin.
Enkelte og som oftest de største af byens skibe gik derimod til Norge med kornvarer, mens de hjembragte norsk tømmer og fisk. Således gik byens største skib, den 22 læster galeothHaabet, ført af skipper Knud Iversen, i 1733 både til Drammen og Bergen. Andre begav sig til Lübeck, hvor de hentede kramvarer og krydderier. Kornvarer og malt var den altdominerende eksportartikel fra Nykøbing Falster. Således udskibede byen i 1733 17.000 tdr.
Hen over århundredeskiftet – fra nedgang til vækst
Stabilitet prægede også Nykøbing Falster i de første år af 1800-tallet. Borgmester Broch indberettede som Pontoppidan, at Nykøbing Falster "Er Landets bedste Kjøbstad." Byens skibe besejlede ifølge Broch København og Norge. Det eneste, der hindrede byens videre opkomst, var bøndernes udbredte snighandel langs kysterne – en aktivitet, mange købstæder beklagede. Siden indtraf Englandskrigen (1807-14). Under krigen steg priserne i takt med varemanglen. Til yderligere gene for handelen og søfarten var, at byens skibe blev beslaglagt til transporter for staten. Ingen af byens fartøjer blev under krigen udrustet til kaperfartøjer.
Nykøbing Falster nådigt gennem krigen
Nykøbing Falsters handelsflåde slap dog relativt nådigt gennem krigen. Allerede i 1815 havde byens flåde nået niveauet fra før krigen – fartøjernes gennemsnitsstørrelse var dog markant mindre. Således tyder intet på, at Statsbankerotten i 1813 besværliggjorde handelen og søfarten i Nykøbing Falster. Det gjorde derimod landbrugskrisen (1818-28). Antallet af fattige familier steg eksplosivt, ligesom byens handelsflåde reduceredes kraftigt det følgende årti. Blandt byens få maritime lyspunkter i denne periode var, daCaledonia, Danmarks første dampskib, i sommeren 1819 anløb byen. Det var særligt de mange små fartøjer, som blev lagt op under landbrugskrisen. Den vækst, der mange steder indfandt sig i slutningen af 1820’erne, fandt aldrig vej til Nykøbing Falster. Først fra slutningen af 1830’erne gik det fremad for byens maritime sektor, men så blev tonnagetilvæksten også meget markant.
Resumé
Selv om Nykøbing Falster af flere blev betragtet somlandets bedste købstad, så havde søfarten ikke just lette kår i perioden 1700-1832. Handelsflåden lå overordnet set på et nogenlunde stabilt niveau, hvorved det kan konkluderes, at byen ikke fik sin relative andel af den tonnagetilvækst, som prægede anden halvdel af 1700-tallet. Nykøbingenserne havde ganske enkelt vanskeligt ved at konkurrere med de meget aktive skippere fra Ærø og Dragør. De vanskelige forhold fortsatte tillige gennem de første urolige årtier af 1800-tallet, men fra slutningen af 1830’erne tog fremgangen for alvor fart i Nykøbing Falster. Byen var engageret i den traditionelle pendulfart til København, selv om flere af byens større skibe også besejlede Norge.