Søfarten i Horsens
Indhold
- Horsens i 1700-tallet
- Til Norge med landbrugsvarer
- Sejlads mod syd
- Med flæsk til København
- Havnen i Horsens – 100 år med vanskeligheder
- Bysbarnet Ove Høegh Guldberg redder Horsens havn
- Krig og landbrugskrise Horsens 1800 til ca. 1832
- Noter
Horsens i 1700-tallet
I 1733 var der i Horsens omkring 25 fartøjer hjemmehørende med en samlet tonnage på ca. 250 læster. Godt 75 pct. af fragterne gik på byens egne skibe og hovedparten gik på Norge. Men søfarten i Horsens var alsidig, en stor del af trafikken gik sydpå til Flensborg og Lübeck, Horsens-skibene sås også østpå til København.[1] Horsens var ikke en by der tjente stort på søfarten, der var ikke lokal kapital til at drive større forretningsforetagender.[2]
Til Norge med landbrugsvarer
Det var de sydlige norske havne Horsens-skibene anløb, og gennemsnitsstørrelsen af fartøjerne lå i 1733 på 11,6 læster. Lasten var, ifølge indberetningen i 1735, landbrugsvarer som korn, flæsk og smør, returladningen var hovedsageligt træ og kalk samt af og til saltet eller tørret fisk.[3] Andre varer som jern, tjære, stenkul, kommen, kakkelovne, byggesten, stangjern og forskellige slibesten sås også i lasterne fra Norge.[4]
Sejlads mod syd
I sejladsen sydpå, hvor byens egne skibe dominerede, var det de mindre både på en fem til seks læster, der sejlede. Lasterne sydfra var som regel blandede ladninger som f.eks. hør, tjære, tagsten og norsk stangjern fra Flensborg, de to sidstnævnte synes at have tjent som både ballast og ladning. Ellers var det fremmede varer som f.eks. humle, der partout skulle være fra Lübeck, Flensborg eller i hvert fald sydfra, der blev hentet til Horsens. Horsens havde af og til også kontakter med de sydligere danske havne som Nakskov, Nykøbing Falster, Skelskør, Middelfart og Vejle.[5]
Med flæsk til København
På København sejlede næsten udelukkende de mindre jagter med en gennemsnitlig størrelse på ca. fem læster. Det var almindeligvis landbrugsvarer som saltet og røget flæsk, der gik til København, hvor man hentede varer som salt, vin og sæbe til Horsens.[6]
Havnen i Horsens – 100 år med vanskeligheder
Havnen i Horsens var i de første årtier af 1700-tallet i en miserabel tilstand, den var ikke dyb nok og havneanlæggene var nedbrudte. Den Store Nordiske Krig gjorde ikke tilstanden bedre, byens finanser kunne ikke klare den nødvendige udbedring af havnen. I 1729 indsendtes der en opfordring til magistraten om hjælp til restaurering af havnen, der blev udformet forskellige løsninger, og magistraten forelagde sagen for kongen. Men først i 1735 efter en del bureaukratiske og tekniske skærmydsler godkendte kancelliet magistratens anmodning. I de foregående år fra 1729-1735 blev der arbejdet på en nødtørftig reparation af havnen og i 1736 var en brugbar havn endelig færdig, om end de oprindelige planer ikke var blevet gennemført. Men vedligeholdelsen af havnen viste sig at blive meget dyr, dels fordi havnens indtægter var små og dels fordi man ikke havde gennemført en total istandsættelse af havnen, hvilket resulterede i løbende reparationer som måtte udføres.[7]
Bysbarnet Ove Høegh Guldberg redder Horsens havn
Helt op til midten af 1780’erne døjede man med stadige udbedringer af havnen. Men i 1784 så Ove Høegh Guldberg Horsens havn, han var født og opvokset i Horsens og på dette tidspunkt var stiftamtmand i Århus. Guldberg gav efterfølgende magistraten ordre til at få bragt havnen ud af dens håbløse fatning. Fra omkring 1784-1802 blev havnen totalt fornyet med hjælp fra Guldberg, og i 1804 stod havnekommissionen med en stærkt forbedret havn med splinternye havneanlæg.[8]
Krig og landbrugskrise Horsens 1800 til ca. 1832
I 1798 var omkring 3,7 pct. af den samlede tonnage i provinsen hjemmehørende i Horsens. I 1806 kunne byfoged Carøe indberette at sejladsen gik på Norge, København, nogle få på Østersøen og et enkelt skib gik på England.[9] Forbindelsen til Norge blev afbrudt af Englandskrigen i 1807-1814, udenrigshandelen blev ligeledes forhindret og derefter fulgte statsbankerotten i 1813 og landbrugskrisen fra ca. 1818 og ti år frem. Efter 1828 bedredes konjunkturerne for landbruget og dermed handelen med korn. Men der var også andre årsager til de bedre tider i Horsens, bl.a. steg indbyggertallet kraftigt fra 2398 indbyggere i 1807 til 4846 i 1834, derudover begyndte industrien i byen at vokse. Fra lang tid tilbage havde man i Horsens haft Bønnelyckes tobaksfabrik samt et større antal brændevinsbrænderier, nu kom flere tobaksfabrikker til samt i 1828 en oliemølle, i 1830 et jernstøberi og flere mindre virksomheder. Der kom desuden gang i skibsbyggeriet på Horsens havn.[10]
Noter
[1] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 99-100
[2] Svend Aage Bay "Bidrag til Horsens historie" s.92-94
[3] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 100
[4] Svend Aage Bay "Bidrag til Horsens historie" s.92-93
[5] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 100-101
[6] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 101
[7] Svend Aage Bay "Bidrag til Horsens historie" s.77-94
[8] Svend Aage Bay "Bidrag til Horsens historie" s.87-103
[9] Ole Feldbæk "Dansk søfarts historie" bd.3, s.70
[10] Svend Aage Bay "Bidrag til Horsens historie" s.103-106