Søfarten i Hjørring

Indhold

1. Hjørring i 1700-tallet
2. Landkøbstaden langt fra havet
3. Fra ugunstige forhold til vækst
4. Handelsvarer og -veje: Skudefarten til Norge
5. Hen over århundredet
6. Resumé
7. Noter

Hjørring i 1700-tallet

Landkøbstaden langt fra havet

Hjørring ligger godt ti km fra havet både i vestlig og nordlig retning. Hjørring var derfor en landkøbstad uden adgang til havet, og således var agerdyrkning og ikke som normalt handel og søfart købstadens væsentligste næring i 1700-tallet. Byens maritime kontakt med omverdenen udgik primært fra Løkken og Blokhus samt i nogen grad fra Kettrup og Lønstrup. Alle disse små byer langs kysten hørte da også under Hjørring tolddistrikt.[1] I det følgende beskrives søfarten i Hjørring tolddistrikt som helhed.

Fra ugunstige forhold til vækst

I første halvdel af 1700-tallet var søfarten i Hjørring tolddistrikt ganske ubetydelig. Den var så ringe, at tolddistriktet målt i tonnage var blandt provinsens absolut mindste.[2] Forholdene var heller ikke just ideelle, for ikke nok med at købstaden lå langt fra havet, ingen af de små byer langs kysten havde en havn. De lokale sandskuder måtte derfor hales op på stranden. For at gøre det lidt lettere lempede man ofte en del af den norske trælast over bord for derved at hæve skuden en smule.[3]

I anden halvdel af 1700-tallet oplevede tolddistriktet en betydelig vækst. Alligevel betegnede Pontoppidan i 1769 Hjørring købstad som enliden by og ringe landstad. Vogntransporten fra købstaden til og fra de små udskibningsbyer var besværlig. Tilmed havde skudefarerne grundet den behørige afstand til Hjørring let ved at bedrive ulovligt landprangeri (dvs. handel udenom købstadens privilegier).[4] Så mens skudefarten var til stor gavn for den vestlige del af Vendsyssel, var den til stor skade for Hjørring.[5]

Handelsvarer og -veje: Skudefarten til Norge

Toldindberetningen fra 1733 giver en karakteristik af søfartens træk i Hjørring tolddistrikt. Skuderne var 100 pct. orienteret mod Norge, hvortil de samme år udskibede godt 1.000 tdr. rug, 600 tdr. byg, 50 tdr. smør, 30 skæpper flæsk, 10 skæpper tørret fårekød, 5 skæpper ost og 40 ankre brændevin. Retur fra Norge bragte de primært træ og tømmer. Den samlede besejling i 1733, hvoraf distriktets egne skibe varetog godt to tredjedele, var dog ikke af et voldsomt stort omfang. Antallet af den indkomne tonnage steg i løbet af 1700-tallet, lige såvel som tolddistriktets egne fartøjer varetog en stadigt stigende procentdel af besejlingen af Norge, som fortsat var det altoverskyggende mål for sandskuderne.[6]

Hen over århundredet

I de første år af det 19. årh. oplevede Hjørring tolddistrikt en tonnagenedgang. Selv om der ikke foreligger tal fra Englandskrigen (1807-14), er det meget sandsynligt, at tolddistriktet under krigen mistede mange skibe. Langs hele den jyske vestkyst tvangsudskrev kongens regering skippere til at sejle kornvarer til Norge. Mange af disse skibe blev under sejladsen til og fra Norge opbragt af engelske skibe. Denne skæbne har trods det manglede kildemæssige belæg antageligt ramt flere skippere fra Hjørring tolddistrikt.[7] Efter krigen var området dog på ny i vækst frem til starten af 1820’erne, hvor tonnagen under påvirkning fra landbrugskrisen (1818-28) faldt.

Resumé

Hjørring var en landkøbstad uden adgang til havet. Udskibningen af varer fra Hjørring tolddistrikt foregik derfor i første omgang fra Løkken og Blokhus, der ligger godt ti km fra købstaden. Ingen af udskibningsstederne havde imidlertid en havn, så besejlingen fandt sted med de sandskuder, som haledes op på stranden. Tolddistriktets fartøjer sejlede udelukkende på Norge. Under Englandskrigen tvangsudskrev enevælden en del korntransporter fra tolddistriktet til Norge, som i disse år havde et stort behov for korntilførsel.

Noter

[1] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Nørrejylland II" s. 521

[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 32

[3] Ole Feldbæk: "Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 23

[4] P. Horn: "Hjørring i fortid og nutid" s. 41-2

[5] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Nørrejylland II" s. 521-2

[6] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 108, 129-131og 147

[7] Ole Feldbæk: "Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 206-11