Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Brønderslev er beliggende i Vendsyssel mellem Nørresundby og Hjørring og har således ikke haft adgang til vandvejene. Byen er opstået som et naturligt opholdspunkt på vejen mellem Ålborg/Nørresundby og Hjørring, og stedet har formentlig haft bebyggelse langt tilbage i middelalderen.[Note 1]

Brønderslev hed Vester Brønderslev, indtil det endelige købstadsprivilegium blev givet, og var længe blot en bebyggelse i forbindelse med landevejen. I 1683 underskrev 52 indbyggere i sognet et grandebrev, en slags bylov, som underskriverne forpligtede sig til at overholde. Punkt 41 præciserede eksempelvis, at ingen, som boede i byen, måtte holde kro eller drive ølsalg, og punkt 48 præciserede næsten i samme ordlyd, at ingen måtte holde kro til byens 'skade' og 'forargelse'. Brønderslev var en del af Hjørrings opland, og disse punkter i bylovene må således have været en form for selvjustits.[Note 2]

Der må dog have været flere uprivilegerede og dermed ulovlige kroer på egnen, for i 1674 tiltaltes Lars Jensen og Niels Jensen i Vester Brønderslev for ulovligt krohold og ølsalg. Omfanget er uvist, men smugkroer var normale selv i de mindste landsbyer, og en by som Vrensted vest for Brønderslev havde efter sigende en snes smugkroer.[Note 3]

Brønderslev var i 1600-tallet og helt frem til midten af 1800-tallet, udpræget landbrugsbaseret, selvom der dog var en del pottemagerindustri i Vester Brønderslev Sogn. Pottemagerne deltog eksempelvis i Hundslund Marked i 1767, et marked, der senere blev til det landskendte Hjallerup Marked.

Indtil 1840 var den største landevej mellem syd og nord gået forbi Jerslev by, men i løbet af 1840'erne flyttedes hovedforbindelsen igennem Vester Brønderslev. Dette gav nye muligheder for byen, og i 1843 flyttedes markedet, som tidligere blev afholdt ved Bækkens Kro på den tidligere landevej, til Brønderslev Kro. Dette marked var af stor lokal betydning, for det var blevet en tradition, at man forsamledes her dagen efter de store markeder i Hjørring og Løkken og færdiggjorde handler. Disse to oktobermarkeder blev dog først autoriseret den 7. marts 1861. Derudover havde byen et marked den første mandag i september, det såkaldte Store Brønderslev Marked, som med tiden blev en af landets største kreaturmarkeder. Fra 1861 og frem var der således hele tre efterårsmarkeder i byen, hvilket senere i 1800-tallet forøgedes med et forårsmarked. Fra 1897 afholdtes tillige månedsmarkeder.[Note 4]

Landevejstrafikken, kroen og markederne udviklede byen og gjorde den til et lokalt centrum, og dette fremmedes kun af næringslovens vedtagelse i 1857. Efter denne liberalisering af handelen kom der flere høkere og købmænd til byen, og i 1874 fik byen et bryggeri. Jernbanen blev viderført til Brønderslev i 1871 og befæstede byen som et lokalt center for handel.[Note 5]

I løbet af 1880'erne fik stationsbyen et opsving, og bymidten flyttedes i praksis fra landevejen til området omkring banegården. Brønderslev søgte første gang om at få eget tingsted i 1885, men da Hjørring var imod, lykkedes det først byen at få et såkaldt bitingsted i 1920.

Den 1. april 1921 fik Brønderslev status af købstad, og selvom dette understregede byens position i forhold til egnen, forblev købstaden af mindre betydning, da Ålborg og Hjørring begge var middelalderlige købstæder med vigtige havne.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur