Den Digitale Byport » By og opland » Hovsør
Opland |
Region |
Købstadssogne. | |
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). | |
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. | |
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. | |
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. | |
Sogne med skiftende eller omstridt status. | |
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Hovsør var sammen med Thisted så tidligt som 1367 en losse- og ladeplads i Limfjordens vestlige halvdel.[Note 1] Begge byer er formentligt opstået som fiskerlejer, der efterfølgende blev til handelspladser, men med kun halvanden mil mellem byerne har der givet ikke været handelsmæssig basis for begges eksistens. Forholdene omkring Hovsørs opståen skal ses i relation til den senere udvikling og reformationen i Danmark, idet Thisted var underlagt de magtfulde Børglumbisper som et birk, hvorimod Hovsør var ejet af kongen.
Omkring år 1500 fik Thisted officiel status af købstad, og da Thisted i 1524 blev begunstiget med samme privilegier som Viborg, herunder eneret på handel inden for hele fire mil, er det en naturlig følge, at Hovsør ikke kunne blive andet end en landsby uden handelsrettigheder. I 1528 fik Thisted stadfæstet privilegiet af 1524, og det præciseredes, at der ikke måtte bygges med henblik på forprang ved Hovsør, som der så småt var antræk til.
I 1532 fik Hovsør told- og skattefrihed i fem år, hvilket i praksis kom til at gælde i ti år. Byen blev aldrig en egentlig købstad, idet reformationen definitivt ændrede magtforholdet i kongens favør, og på et tingsvidne senere samme år fastslog bønderne og ridderne i Thy, at Thisted havde en bedre beliggenhed for en købstad. Fra 1542 havde Hovsør ikke mere told- og skattefrihed, og den 26. maj 1547 blev Thisted begunstiget med flere privilegier, heriblandt at bønderne fra herrederne omkring Thisted skulle søge torv i købstaden. Herrederne omkring Thisted må være Hundborg, Hillerslev og Vester Hanherred, hvor sidstnævnte også omfatter Hovsør. Fra 1542 og senest 1547 kan Hovsør ikke have haft privilegier. Decideret købstad blev byen aldrig, og Hovsør fik ej heller defineret et handelsmæssigt opland.
Hovsørplanerne og privilegierne i 1532 var et resultat af magtkampen mellem de gejstlige og kongemagten i tiden inden reformation, og Thisteds købmænd og diverse landprangere på egnen var aktive medspillere på begge sider. Hovsør forblev en ladeplads helt frem til 1841, hvor Thisteds nye havn stod klar.[Note 2]
1528 13. juli | Kong Frederik 1. stadfæster Thisteds privilegier og præciserer, at der ikke må bygges en ny købstad ved Hovsør til forfang for Thisted.[Note 1] |
1532 | Kong Frederik 1. giver borgerne i Hovsør skatte- og toldfrihed i fem år.[Note 2] |
1536 | Tingsvidne af bønder og riddere i Thy, der bedømmer Thisted som en bedre beliggende købstad end Hovsør.[Note 3] |
1542-26. maj 1547 | Thisted får endnu flere begunstigelser den 26. maj 1547, og Hovsørs told- og skattefrihed var ikke mere gældende efter 1542.[Note 4] |