Den Digitale Byport » By og opland » Ry
Ry
Oplandskort
 Opland |
 Region |
 | Købstadssogne. |
 | Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). |
 | Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. |
 | Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. |
 | Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. |
 | Sogne med skiftende eller omstridt status. |
 | Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Historisk oversigt
Ry har i middelalderen været et valfartssted dels på grund af byens helligkilder, der gav området velbesøgte markeder, dels på grund af det nærliggende Øm Kloster. Det er uvist, hvornår Ry fik officiel status af købstad, men sidst i 1400-tallet og frem til 1560 er det rimeligt at antage, at Ry var købstad, idet byen i 1492 havde egen byfoged, i 1536 betragtedes som købstad ved Københavns Reces og slutteligt i 1660 blev sammenlagt med landsogne til et birk, hvorved den mistede sin købstadsstatus.[Note 1]
Ry har fra gammel tid haft to velbesøgte årsmarkeder på henholdsvis St. Søvrens dag og Hellig kors dag.[Note 2] Disse flyttedes i 1578 til købstaden Horsens, men flytningen har tilsyneladende ikke været nogen succes, idet de allerede året efter flyttedes tilbage til Ry. I 1583 fik Skanderborg 1,5 mil sydøst for Ry status af købstad, og det var givet på grund af klager fra borgerne i Skanderborg, at kong Christian 4. i 1616 indskærpede, på hvilke tidspunkter der måtte handles på markedsdagene.
Efter at Ry havde fået frataget købstadsprivilegiet omkring 1660, flyttedes begge markeder definitivt til Skanderborg i 1683, og Ry forblev den landsby, den formentlig altid har været. I 1727 fik Ry dog efter anmodning fra Ryttersessionens deputerede tilladelse til at afholde et marked hvert år den 3. november.[Note 3]
Først i 1871, da Ry blev stationsby på strækningen fra Skanderborg til Silkeborg, voksede byen atter. Men på dette tidspunkt havde Silkeborg haft ubrudt vækst i 40 år, og Silkeborg blev da også senere købstad.
Kilderne giver ikke mulighed for at belyse Rys handelsopland, og måske er privilegierne udelukkende givet byen for bedre at kunne tjene på de store årsmarkeder i byen og ikke så meget på baggrund af handelen mellem by og land.
Privilegier og bestemmelser
| 1578 18. december | Kong Frederik 2. flytter markederne, som hidtil afholdtes i Ry på St. Søvrens dag og Hellig kors dag, til Horsens med afholdelse samme dage.[Note 1] |
| 1579 24. december | Kong Frederik 2. flytter markederne på St. Søvrens dag og Hellig kors dag tilbage til Ry med afholdelse samme dage.[Note 2] |
| 1587 10. februar | Åbent brev om at Chresten Pederssen i Ry indtil videre må drive købmandsskab i Ry og sælge bønderne i Ry birk, humle, stål, salt, jern og andre sådanne købmandsvarer til en rimelig pris. Han vil drive handel, for at bønderne i Ry ikke skal rejse så langt for at handle og vil nu have tilladelse for at de omkringboende borgere og købstadsmænd ikke skulle lægge ham hindringer i vejen. |
| 1600 25. august | Åbent brev om, at Anders Dominissen i Ry indtil videre, ligesom hidtil, må sælge humle, stål, salt og andre købmandsvarer i Ry og bruge handel til lands ogtil vands, dog skal han sælge sine varer til en rimelig pris. |
| 1616 8. oktober | Kong Christian 4. skærper kravene til markederne i Ry med hensyn til tidspunkterne for køb og salg.[Note 3] |
| 1633 8. december | Åbent brev, hvori Laurs Ottesen får bevilling til alene at holde købmandsvarer i Ry, således som Anders Giertsen sammesteds har gjort før ham. Han må uhindret opskibe sine købmandsvarer, når de indkommer i lovlige havne, dog kronens told og rettigheder uforkrænket i alle måder. |
| 1680 9. oktober | Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op. |
| 1683 29. december | Kong Christian 5. flytter Skt. Sørens og Hellig kors markederne, som tidligere afholdtes i Ry, til Skanderborg med afholdelse 14. september og 23. oktober. Markederne, som tidligere afholdtes ved Hads herredsting første mandag efter Helligtrekongers dag, samt de der holdte kvæg- og hestemarkeder, flyttes ligeledes til købstaden.[Note 4] |
| 1692 13. december | Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring. |
| 1727 14. november | Kong Frederik 4. tillader Ry at afholde et marked hvert år den 3. november.[Note 5] |
| 1845 23. april | Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter. |
| 1856 8. marts | Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857. |
| 1857 29. december | Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. |