De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Herning

Herning

Oplandskort

Opland

Region

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Herning fik først status af købstad i 1913, og da købstædernes handelsmæssige læbælter definitivt afskaffedes med reformen i 1920, kan man ikke tale om et egentligt lovfæstet handelsopland for købstaden. En sammenligning med middelalderlige købstæder er således uvedkommende.

Landsbyen Herningby nævnes første gang i kilderne i 1320 og lå under godset Vig, det senere Herningholm Gods.[Note 1] Området var typisk hedeegn, tyndt befolket og relativt isoleret i forhold til købstæderne.

I 1600-tallet og 1700-tallet ernærede mange bønder sig som uldkræmmere og overtrådte systematisk herredsloven, der fastlagde, at de ikke måtte handle uden for herredet med deres produktion. Den 14. februar 1741 ophævedes denne lov, hvilket gav opsving i Hammerum Herred, hvor uldproduktionen var stor.[Note 2] Der var hele 6-7 mil til nærmeste købstad, og kun det store Lund marked i det nærliggende sogn Gjellerup tiltrak folk fra nær og fjern. Den isolerede position betød, at mange kriminelle gemte sig på egnen, og i 1827 oprettedes et Ting- og Arresthus i byen. Et apotek fulgte efter i 1832, hvilket i 1838 fik tilladelse til at handle med grove varer og i 1848 til at handle med urtekram og vin.[Note 3] På dette tidspunkt har apoteket fungeret som en kro, selvom Herning fik et egentligt gæstgiveri i 1839.

I 1840 var der kun 41 beboere i Herning, og det var først de senere udvidelser i infrastrukturen med veje til Holstebro, Ikast og Vejle i perioden 1847 til 1862, der gav byen vækst. Efter anlæggelsen af et uldspinderi i 1873 blev Herning gjort til stationsby i 1876. I 1882 var Herning blevet toldklareringssted og i 1894 et egentlig toldsted, og i 1913 blev byen formelt en købstad. Hernings købstadsstatus kom efter en forholdsvis hastig byudvikling, der i høj grad var betinget af jernbanenettets udbredelse samt hedens opdyrkning fra 1866 og frem.

Noter

[Note 1] Jepsen 1980:98.
[Note 2] Jepsen 1980:94.
[Note 3] Frølund 1981(1874):24. Dateringerne svinger lidt i andre kilder, hvad kan skyldes, at nogle benævner tidspunktet for beslutningen eller bevillingen frem for grundlæggelsestidspunktet.

Privilegier og bestemmelser

1827 Herning får ting- og arresthus.[Note 1]
1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1882 1. juli Herning får eget toldklareringssted.[Note 2]
1894 23. juli Herning får eget toldsted.[Note 3]
1913 1. april Kong Christian 10. giver Herning status af købstad.[Note 4]

Noter

[Note 1] Hansen 1987 (1916):9.
[Note 2] Hansen 1987 (1916):31.
[Note 3] Hansen 1987 (1916):31.
[Note 4] Jepsen 1980:93.

Litteratur

Herning Sogn og Plads før og nu

Frølund, L. Ch. Th., Herning, 1981 (1874)

Herning By

Hansen, H.P., Herning, 1987

Herning by og egn. Strejflys over en egns udvikling fra istider til nutid

Jepsen, Eli, Herning, 1980

Herning By og Egn i Billeder

Lövstad, S., Herning, 1963 (1917)

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.