De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Esbjerg

Esbjerg

Oplandskort

Opland

Region

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Esbjergs oprindelse er af nyere dato og kan i store træk henføres til Ribes tilbagegang efter 1600-tallet og Vardes dårlige indsejlingsforhold. I første omgang førte dette til, at fiskerlejet Hjerting lidt nord for det nuværende Esbjerg blev en vigtig udskibningshavn, men med tiden blev forholdene her også utilstrækkelige.

Danmark mistede med grænserevisionen af 1864 hertugdømmet Slesvig og hermed rådigheden over den for den danske eksport så vigtige vej sydpå. En velfungerende udskibningshavn på den sydlige del af den jyske vestkyst var af national betydning, og den 14. februar 1865 fremlagde indenrigsminister Tillisch et udkast til lov om jernbane fra Vamdrup til Strandby og anlæg af havn samme sted. Havnen blev i første omgang ikke godkendt, men den 24. april 1868 stadfæstede kong Christian 9. et nyt lovforslag om anlæggelse af havneanlæg. Esbjerg by var indtil 1870'erne kun en samling primitive huse med en havn og en banegård, og det nærmeste opland var stadig tæt knyttet til købstæderne Varde og Ribe.

Den 1. januar 1899 fik Esbjerg status af købstad, men byen voksede hovedsageligt i kraft af havnens betydning, og allerede da Esbjerg fejrede 75-års jubilæum i 1943, var den på størrelse med ældre jyske købstæder såsom Kolding og Vejle.

Privilegier og bestemmelser

1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1865 14. februar Indenrigsminister Tillisch fremlægger et udkast til lov om jernbane fra Vamdrup til Strandby og anlæg af havn. Bygningen af havneanlæg afvises.[Note 1]
1868 24. april Kong Christian 9. stadfæster lovforslag om havneanlæg i Esbjerg.[Note 2]
1899 1. januar Kong Christian 9. giver Esbjerg status af købstad.[Note 3]

Noter

[Note 1] Høyer-Nielsen u.å:11.
[Note 2] Høyer-Nielsen u.å:14.
[Note 3] Høyer-Nielsen u.å:8.

Litteratur

Esbjerg 1868-1943

Høyer-Nielsen, L., Esbjerg, u.år.

Esbjerg før 1925 i malerkunst og farver – Træk af Esbjergs historie

Sørensen, Tage, Esbjerg, 1983

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.