Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Frederiksværk fik status af købstad 1. april 1907 og er således en af Danmarks absolut yngste købstæder. Beliggenheden har ikke været nogen handelsmæssig fordel, og først da kanalen fra Arresø blev udgravet i 1719, kan man sige, at forudsætningerne har været til stede. Den 28. april 1751 fik franskmanden E.J. de Peyrembert privilegium på at smede kanoner og morterer. Han opførte en større fabrik, hvis grund i dag udgør det egentlige Frederiksværk.

Peyrembert gik konkurs, og kanonværket, som industrikomplekset blev kaldt, blev viderført af general J.F. Classen, som ved kongelig resolution af 25. august 1756 fik tilladelse til at kalde byen Frederiksværk. Classen betragtes som byens grundlægger, og købstadens nuværende struktur blev skabt i disse år. Værket var efter datidens forhold særdeles stort, og i 1786 ernærede 2.800 personer sig af fabrikken alene. Classen havde privilegium på brænderi, bryggeri og småhandel, og arbejderne fik til tider lønnen udbetalt i naturalier. Især Englandskrigen i 1801 gav arbejde til værket. Perioden efter englændernes landgang i 1807 var dårlig for værket, da staten ikke længere kunne opruste militært, hvad Frederiksværk mere end nogen anden dansk by var afhængig af.

Værket manglede en havn, og indtil 1866 var det kun muligt at lægge til byen ved pramning. Den 2. juni 1850 blev Frederiksværk ved kongelig resolution en officiel handelsplads og samtidig en selvstændig kommune.[Note 1] Byen lå forholdsvis isoleret i det nordsjællandske, selvom det dog hjalp, at byen fra 1837 fik tre ugentlige forbindelser til København, samt at et dampskibsselskab i midten af 1800-tallet også gjorde byen til et stop på ruten i Roskilde fjord. Først på dette tidspunkt fik byen sin egen kirke.

Værket havde et monopol, som gav to butikker lov til at handle i byen, men byens grænser var på ingen måde defineret, så reglerne kunne fortolkes efter forgodtbefindende.[Note 2] Efter at handelspladsen i 1907 blev købstad, var det først og fremmest afsætning af industriprodukterne til Norge og Sverige, der var byens økonomiske grundlag.

Frederiksværk var, som navnet antyder, et industrielt værk og dermed ikke en traditionel handelsby med opland. Købstadens grundlæggelse efter næringslovens indførelse i 1857 og byens særegne karakter gør, at byen ikke har haft egentlige torvedage, årsmarkeder eller et privilegieret handelsopland i øvrigt.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur