Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Thisted har formentlig sin oprindelse i et fiskerleje, som omtales første gang i kilderne i 1374. Da var byen ligesom Hovsør lidt nord for byen blot en losse- og ladeplads. I 1300-tallet og 1400-tallet har Thisted blot været en mindre landsby, og Vestervig var med sit kloster og sine velbesøgte markeder væsentligt større.

Thisted blev i 1454 til et birk under Børglumbisperne, og den gryende uenighed med kongemagten, der i 1536 førte til reformationen, skulle vise sig at få stor betydning for Thisteds udvikling. Omkring år 1500 fik Thisted status af købstad, men det første egentlige privilegium, der kendes, er fra 1524. Her stadfæstedes gældende privilegier, og Thisted blev begunstigey med samme rettigheder som Viborg. Da Viborg allerede i 1505 fik defineret sit opland som værende fire mil, må det siges at være et betydeligt opland, Thisted fik handelsmonopol på.

Thisteds grundlæggelse som købstad dateres normalt som værende 10. august 1524. Der har i disse år været stor uoverensstemmelse mellem Thisted og Hovsør, for i 1528 stadfæstedes gældende privilegier med den præcisering, at der ikke måtte bygges en ny købstad ved Hovsør til forprang for borgerne i Thisted. I denne tid gik der rygter på egnen om Thisteds nedlæggelse til fordel for Hovsør, og i 1532 fik Hovsør sit første og så vidt vides eneste privilegie. Hovsør er beliggende kun 1,5 mil fra Thisted og tilgodesås med fem års told- og skattefrihed, der så vidt vides var gældende i ti år.[Note 1] Hovsør var ejet af kongen, og konflikten med Thisted var i realiteten en kamp mellem kongemagten og de mægtige bisper i Børglum. Thisteds borgerstand og de skudehandlende på egnen bidrog dog også til interessekonflikten. Efter reformationen i 1536 afholdtes et vidnesting, hvor bønderne og ridderne sammen konkluderede, at Thisted havde en bedre beliggenhed end Hovsør; en henstilling, som kongen valgte at rette sig efter. I 1547 defineredes Thisteds opland igen, og da Hovsør ikke her eller andre steder siden omtales som købstad med privilegier, har byen med sikkerhed mistet sin særstatus. Det må siges, at Hovsør på intet tidspunkt var en typisk dansk købstad, men nok nærmere var en bondeby, som kongen valgte at give frihed for told og skat for at genere de gejstlige.

Thisteds handelsopland i 1524 var fire mil, men i 1547 pålagdes bønderne fra de omkringliggende herreder at søge torve i købstaden hver lørdag. De omkringliggende herreder må være Hundborg, Hillerslev og Vester Hanherred, og området var således noget mindre end den nævnte firemilegrænse. Denne grænse var dog stadigvæk gældende, og præciseringens formål var klart at presse i det mindste de tre nævnte herreder til at søge torv i købstaden.

Torvedagen ændredes i 1770 til onsdag.[Note 2] Thisted havde dog generelt svært ved at få indførsel til byen, og med tiden blev torvedagen kun afholdt i eftersårstiden, hvor torvedagen mere fik karakter af egentlige markedsdage.[Note 3] Nogle mil syd for byen lå Vestervig kloster, der fra ældre tider har haft flere markeder årligt. I 1547 flyttedes markederne, som hidtil var afholdt ved klostret på Skt. Hans dag, Midsommer og Skt. Olafs dag, til Thisted, hvilket dog blev omgjort i 1573. Omkring år 1800 har Thisted haft hele fire markeder.[Note 4]

Trods et veldefineret opland er det tydeligt, at Thisted, som i 1500-tallet mere var landsby end købstad, ikke har haft store muligheder for at håndhæve sine privilegier. I 1572 klagede borgerne over, at bønderne selv drev sejlads på egne skibe, og i forbindelse hermed også drev landkøb. Der klagedes over antallet af håndværksfolk i landsbyerne og manglende indførsel til torvet af brændsel. I slutningen af samme århundrede sigtedes nogle bønder fra Vestervig Kloster, fordi de havde skibe og skuder, en sag, kongen dog afviste, idet klostret havde ret til at sejle korn til Ålborg og andre steder. Konflikten med Ålborgkøbmændene var et gennemgående træk, og selvom der i 1581 blev indgået overenskomst mellem byerne, fortsatte Ålborg med at handle inden for firemilgrænsen, som Thisted mente, byen stadig havde.[Note 5] I 1619 var der stadig konflikt mellem Ålborg og Thisted, og kongen præciserede utvetydigt, at Ålborg har ret til at handle i hele Limfjorden, også selvom det er inden for fire mil af Thisted.[Note 6]

I 1631, 1636 og 1639 klagede borgerne over, at nordmænd købte korn til levering i Vildsund. Uenigheden om, hvorvidt bønderne måtte udskibe direkte til Norge uden om Thisted, blev først afgjort ved dom af 21. juli 1651, hvor det tillodes bønderne i 'dårlige egne' at købe tømmer og betale med landbrugsprodukter i henhold til recessen af 1558.

Thisted blev under syvårskrigen i 1563 til 1570 hårdt ramt af krigens byrder, hvad gentog sig under svenskekrigene i 1600-tallet. I 1672 var en del borgere flyttet på landet som en konsekvens af krigen, og den borgerlige næring var i høj grad truet af skude- og strandhandel fra Vesterhavskysten især fra Klitmøller, Hansted og Vigsø. I 1666 præciseredes, at ’strandmændene’ i Hansted og Klitmøller havde ret til at sælge korn i Norge og lovlige varer iøvrigt. I 1680 mistede Hansted dog retten, mens Blokhus og Tornby Strand fik samme vilkår som Klitmøller. Samtidig præciseredes foruden Hansted, at Stenbjerg, Tvorup, Vigsø og Torup Strand ikke havde tilladelsen.[Note 7] Denne lov varede dog ikke længe, idet kong Christian 5. kun en måned senere pålagde skudeejere og landkøbmænd at flytte ind til købstæder eller helt at stoppe med at drive sejlads og handel. I 1682 mistede flere mindre købstæder retten til at handle med udlandet, heriblandt Thisted.[Note 8] Året efter blev det dog lovfæstet, at alle, der boede mellem Klitmøller, Blokhus og Tornby Strand havde tilladelse til at sejle med korn og mel til Norge og hjemføre tømmer, kalk og sten.[Note 9] Det er tydeligt, at Thisted havde svært ved at håndhæve sine privilegier, et forhold, som forstærkedes af det faktum, at lovgivningen i forhold til skudehandlerne i Thy var yderst kompleks med hyppige ændringer.[Note 10]

Håndhævelsen af privilegierne skulle vise sig at blive lige så problematisk i 1700-tallet. I 1695 klagede borgmesteren over strandhandelen, hvad kongen dog afviste, så længe varerne blev fortoldet. De strandhandlende var en torn i øjet på borgerne, og selvom flere købmænd i Thisted havde pakhuse i Klitmøller, så var situationen klart hæmmende for Thisteds udvikling som handelscentrum. I en indberetning fra 1735 gentages klagerne, og det nævnes specifikt, at handelen i Klitmøller og Vigsø var et problem. Selv præster handlede ulovligt, og landprang var mere hyppig nu end tidligere.

Thisted havde efter sigende ingen deciderede købmænd, men kun nogle kræmmere, der alle købte deres varer i Ålborg. Det ekstra distributionsled var fordyrende, og Ålborg må siges at været blevet begunstiget på bekostning af de øvrige købstæder på Limfjordsegnen (se u/Ålborg). Havnen var på dette tidspunkt meget dårlig, men da der næsten ingen sejlads var mere efter lovgivningen i 1680'erne, blev der intet gjort for at forbedre forholdet. Som vinterhavne blev Hovsør, Vildsund, Nykøbing Mors eller Kvols anvendt.[Note 11]

Handelen blev fra omkring år 1800 bedre. Skudehandelen var aftaget, og indbyggertallet fordobledes i løbet af kun 50 år.[Note 12] Vigtig var brændevinsbrændingen og handelen med oplandets bønder, for selvom Thisted på alle måder var i fremgang, var fjernhandelen efter Englandskrigen i 1814 ikke væsentlig for Limfjordens mindre købstæder.

Hvor Thisted i århundreder var plaget af uheldige omstændigheder, blev den som andre købstæder ved Limfjorden positivt overrasket i 1775, da en storm gjorde sejlads via Løgstør væsentlig nemmere og ikke mindst billigere. I 1825 gennembrød havet ligeledes Agger Tange, og fra omkring midten af 1830'erne havde Thisted vandveje til både øst og vest. Skibsfarten var i vækst, og en ny havn stod klar i 1841, hvor Thisted også fik eget toldsted. Det fik de øvrige købstæder i Limfjorden også, og Ålborgs dominans var nu på retur.[Note 13] I løbet af 1840'erne og 1850'erne forbandt flere dampskibruter Thisted med Ålborg og de øvrige købstæder i Limfjorden, og fiskeriet spillede igen en større rolle. I 1861 åbnedes Frederik 7’s Kanal ved Løgstør, og problemet med lavvande ved Løgstør grunde var nu definitivt løst.

Næringslovens af 1857 var af mindre betydning for Thisted, idet byen intet håndværkerlav havde og i praksis heller ikke havde et opland, den kunne miste, idet firemilegrænsen, som blev defineret i 1524, på intet tidspunkt reelt kunne håndhæves.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur