De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Skælskør

Skælskør

Oplandskort

Opland

Region

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Det første kendte privilegium for Skælskør er fra 1414, men byen var tydeligvis blevet købstad på et tidligere tidspunkt, formentligt allerede omkring 1240, hvor byen optræder i kong Valdemars jordebog.[Note 1] Byens kirke blev grundlagt i 1200-tallet, og Skælskør har endvidere også haft mindst et kloster. I 1288 nedbrændte dele af Skælskør, der så til gengæld undgik større brande i senere århundreder.

Skælskør opstod formentlig som et fiskerleje i 1100-tallet , og byen fungerede ligesom nabobyen Korsør som overfartssted fra det vestlige Sjælland til Fyn. Skælskør var formentligt vigtigst i tidligere tider, men i perioden 1200-1400 tog Korsør teten. Der var således gennem århundreder en rivaliseren mellem de to købstæder, som Korsør vandt blandt andet i kraft af sin borg og fæstningstårn, der gjorde den til et mere sikkert alternativ.

Privilegierne tyder ikke på, at Skælskør er blevet specielt begunstiget af kongerne, og stort set alle kendte privilegier er tidstypiske. Foruden de generelle bestemmelser rettet mod at fremme købstædernes handelsmonopol i 1472, 1514, 1516 og 1521 er der dog enkelte handelsprivilegier. I 1524 udgik forbud for ikke-borgere mod at drive handel i Skælskør, men hvor stort problemets omfang har været, er uvist. I 1582 præciseredes endvidere, at hollandske skibe ikke måtte lade deres tjenere sælge deres gods på landet i små partier i købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør. I 1593 ind- og udskibning fra den ulovlige havn Horlishaf forbudt, mens senere privilegier for Korsør omtaler problemer med losse- og ladepladserne Gedehuset og Båsen ved Skælskør.[Note 2] I 1524 klagede borgmesteren til kong Frederik 1., som herefter pointerede, at præster, fogeder og bønder drev handel og købmandskab til skade for Skælskør, samt at skottere og bissekræmmere løb om i landet. Endvidere pointeredes, at de såkaldte ulovlige havne kun måtte bruges til fiskeri.[Note 3]

Selvom privilegierne kun i enkelte tilfælde præciserede rettigheder i forhold til oplandet, så har Skælskør haft store problemer. Det største problem var, at Korsør lå kun lidt mere end en mil nord for Skælskør, og det gjorde det naturligvis ikke bedre, at kongerne netop valgte at begunstige Korsør på de konkurrerende købstæders bekostning. Hermed være sagt, at Skælskør stort set ikke havde et opland nord for købstaden, og selvom der var fremgang fra slutningen af 1500-tallet og frem, så var handelen minimal, og der var stadig stor afhængighed af agerbruget og fiskeriet. Kvægavl spillede tillige i perioder også en større rolle.

Skælskør handlede mest med Flensborg, og denne forbindelse har som i andre byer givet en del ulovlig handel på landet. I 1561 fik en slesviger eksempelvis en bøde for at have handlet med bønder.[Note 4]

Skælskør fik ikke defineret et egentlig opland, og da Korsør fra 1400-tallet blev dominerende, har Skælskør ikke haft noget videre opland nord for købstaden. Oplandet syd og øst for Skælskør var dog nogenlunde sikkert. Slagelse fratog ganske vist byen noget opland i nordøst, men til gengæld var der omkring fire mil østpå til Næstved.[Note 5]

Privilegierne omtaler ikke egentlige årsmarkeder, men det kan bestemt ikke udelukkes, at Skælskør på linje med andre købstæder har haft et eller flere af slagsen.

Fra omkring år 1600 voksede Skælskør ud af sin landsbyagtige størrelse og fik mere og mere præg af købstad. Særligt økonomisk velfungerende var den dog ikke, og frem til den krigen i 1657 blev der indført mindre korn end tidligere. Der var torvedag hver torsdag, men bønderne i det naturlige opland valgte ofte at købe ind i andre købstæder.[Note 6] Selvom Korsør i 1661 fik status af stabelstad for Vestsjælland og således havde monopol på handel med udlandet, så fik det ikke i sig selv en altafgørende betydning, da Skælskør som andre købstæder ofte omgik loven eller slet og ret ignorerede den.

Skælskør voksede sig langsomt større, og selvom 1700-tallet beskrives som en tid med armod og med en fjord og indløb, der besværliggjorde handel, så var der nu flere købmænd end i 1600-tallet. Nye problemer kom til, såsom at mange håndværkere valgte at bosætte sig på landet, hvad godt nok var lovligt for enkelte fag, men som i praksis har betydet, at Skælskør blev endnu mindre attraktiv for oplandets bønder.

Havnen og til dels beliggenheden var i 1700-tallet stadig et stort aktiv for byen, og der blev indført en hel del tysk øl til Sjælland via Skælskør. Fra starten af 1800-tallet blev der ligeledes udskibet en hel del af den landskendte Skælskør-snaps. Trods vækst kan man sige, at Skælskørs muligheder for at blive en regional betydningsfuld købstad forsvandt, da Korsør i slutningen af middelalderen både blev vigtigste havn og senere fik dette lovfæstet i privilegierne.

Noter

[Note 1] Der hersker store uoverenstemmelser mellem historikerne. La Cour mente ikke, byen var købstad i 12-1300-tallet, hvorimod Edvardsen fandt, at byen fik privilegium før år 1000. la Cour 1932:20. Edvardsen Friis 1983 (1759):22. En datering omkring 1240, som Gunnar Olsen anslår, lyder mest sandsynligt. Olsen 1943:bilag 1.
[Note 2] Se evt. Korsørs privilegium af 1664, der forbyder en række ulovlige havne i henhold til købstadens stabelret af 1661.
[Note 3] la Cour 1932:37. Ikke et decideret privilegium.
[Note 4] la Cour 1932:85.
[Note 5] I 1600-tallets første halvdel afskaffede en vægter i Smidstrup angiveligt forprang i byen. Smidstrup var nærmeste nabo øst for købstaden, og det er oplagt at formode, at der på det tidspunkt blev begået brud på Skælskørs monopol i landsbyen. Edvardsen 1983 (1759):92.
[Note 6] la Cour 1925:92.

Privilegier og bestemmelser

1240 Kong Valdemar 2. Sejr giver Skælskør status af købstad.[Note 1]
1414 23. december Kong Erik af Pommern stadfæster gældende privilegier, som tidligere konger har givet byen.
1422 25. februar Kong Erik 7. af Pommern dikterer borgerne i København bestemmelser vedrørende købstæderne som reaktion på de klager, kongen er blevet præsenteret for. Det præciseres, at håndværkerne og embedsmænd skal ernære sig af deres fag og handel overlades til borgerne. Landkøb forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. Gæsters ret til at købe på torvedage begrænses til efter klokken ti.[Note 2] Det antages, at forordningen kun omfattede Sjælland.[Note 3].
1441 2. januar Kong Christoffer 3. af Bayern stadfæster gældende privilegier og præciserer rettigheder.
1455 13. marts Kong Christian 1. stadfæster gældende privilegier og præciserer rettigheder.
1472 25. februar Kong Christian 1. forbyder bønderne på Sjælland at drive købmandskab og håndværk samt at opkøbe kvæg og andet. Der præciseres endvidere, at bønderne ikke må slagte og føre flået kød til byen, men skal sælge levende kvæg.
1475 30. september Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 4] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 5]
1483 25. oktober Kong Hans stadfæster gældende privilegier og giver borgerne i Skælskør samme rettigheder som borgerne i Køge.
1516 23. marts (omkr.) Kong Christian 2. forbyder bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn at sejle til Tyskland med eget skib og varer. Privilegierne over for bissekræmmere og landkøbere skal overholdes, og hverken gejstlige eller adelige må opkøbe for fremmedes penge. Det præciseres, at der for fremtiden kun må afholdes marked i Roskilde og Ringsted, og at andre markeder er ulovligt at besøge. Derudover indskærpes, at byens håndværkere skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab.
1521 Kong Christian 2. stadfæster gældende privilegier.[Note 6]
1521 10. februar Kong Christian 2. forbyder handel på landet og henlægger således både markederne og handelen generelt til købstæderne. Markeder i landsbyerne forbydes, og i købstæderne er markederne kun tilladt med privilegium. Det præciseres, at borgerne skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab. Handel og udskibning ved ulovlige havne forbydes. Forordningen havde kun kort levetid.[Note 7]
1524 Kong Frederik 1. forbyder ikke-borgere at drive handel i Skælskør.[Note 8]
1534 29. juni Grev Christoffer af Oldenborg stadfæster gældende privilegier.[Note 9]
1550 Kong Christian 3. stadfæster gældende privilegier.[Note 10]
1558 13. december Reces, bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som han kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. I samme reces (§33) forbydes det alle at benytte sig af nogen form for købmandskab til forprang i bygderne og landsbyerne. Alle som bor på landet og pløjer og sår, skal dog have lov til at købe sædekorn og hvad de ellers har brug for til deres husholdning.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning om, hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som den kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning, der præciserer, at det skal stå adelen frit at handle med udenlandske købmænd.
1560 1. juli Kong Frederik 2. stadfæster gældende privilegier.[Note 11]
1575 21. juni Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald- eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne.
1575 28. april Åbent brev om afskaffelse af alle markeder på landet på Sjælland, der ikke er minimum tyve år gamle. De ældre bøndermarkeder skal henlægges til nærmeste købstad på samme dag og samme tid. Gribes nogen herefter i at holde eller søge et landsbymarked, vil deres varer blive konfiskeret af kronen.
1582 1. maj Kong Frederik 2. præciserer, at det er ulovlig købmandskab, når hollanske skibe lader deres tjenere sælge deres gods på landet i små partier i købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør.[Note 12]
1590 20. august Åbent brev om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne. Man har erfaret, at der bliver drevet omfattende forprang og landekøb (altså handel udenfor købstæderne) med korn og andre varer, der krænker både de borgerlige privilegier, og kronens ret til told. Efter denne dag må ingen bruge nogen landekøb eller forprang på landsbyerne eller andre steder, hverken med korn eller andre varer, som er imod recessen. Også drift af ulovlige havne skal høre op, og det gælder både opskibning og udskibning. Bliver man efter denne dag taget i at bedrive landekøb eller gøre brug af ulovlige havne, vil disse varer blive konfiskerede af kronen. Det påbydes, at man går til kongens fogde eller embedsmænd, hvis man kender til sådanne ulovlige drifter. Ser en lensmand igennem fingre hermed, da skal den, der gør, havde forbrudt det len, han er forlent med.
1593 Kong Christian 4. forbyder al handel, indskibning og udskibning fra havnen Horlishaf.[Note 13]
1598 24. maj Kong Christian 4. stadfæster gældende privilegier.[Note 14]
1619 22. marts Det befales Ebbe Munk, der har fået kongens befaling til at forhandle med borgerskabet i Slagelse, Korsør og Skælskør om at drive køb, salg og handel på København, at han skal bringe den sag til ende så snart som muligt.
1623 19. november Forordning om liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt om bissekræmmere. Angående udenlandske liggere, der opholder sig i købstæderne og bedriver borgerlig handel og landekøb. Derforuden om bissekræmmere, der rejser fra by til by. Ingen sådanne liggere skal i riget efter denne dag ”lidis eller tilstedis”, og al gæsteskud skal derfor afskaffes. Ingen skal herefter have lov til at omløbe med kramvarer fra en købstad til en anden og sælge af dem, med mindre han først havde vundet borgerskab, nedsat sig i riget og betaler skatter lig med andre undersåtter. Ingen skal drive bissekræmmeri på landet og embedsmænd, fogder, borgmestre, rådmænd m.fl. skal sørge for at denne forordning bliver holdt og efterkommet.
1623 25. juli Forordning om land- og studehandel. Udstedt pga. det store misbrug mod recessen og stadsretten om landekøb og forprang. Ingen ufri mand må herefter drive nogen form for køb eller salg på landet, med mindre han har søgt og fået borgerskab i en købstad. Ingen må købe græsstude uden at indberette det. Det skal stå de købmænd, som driver okse, frit for at købe græsokse, såfremt de kan opstalde dem på deres eget foder og straks opstalder dem på kongens eller adelens ladegårde. Forprang med græsokser skal herefter ikke være tilladt.
1642 23. maj Åbent brev om, at alle må handle i købstæderne med fremmede, så længe købstædernes privilegier og friheder ikke krænkes.
1648 30. november Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier.[Note 15]
1670 12. oktober Kong Christian 5. stadfæster gældende privilegier.[Note 16]
1671 22. november Forordning om konsumtion over hele Danmark, hvori konsumtionen genindføres. Konsumtionen var først blevet søgt indført i 1657, men blev det ikke før den såkaldte konsumtionsfred af 18. november 1660, som gjaldt for hele kongeriget. Denne blev dog ophævet igen (undtagen for Københavns vedkommende) allerede i 1662. I forordningen opremses alle de forskellige varer, der pålægges konsumtion, herunder de varer, der blev pålagt portkonsumtion ved indførsel til byen.
1680 9. oktober Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op.
1681 16. april Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I 1. kapitel §9 bliver det bestemt, at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad.
1683 15. april Kong Christian 5.s Danske Lov, der afløste landskabslovene og dermed skabte retsenhed i Danmark, om end lovgivning om bl.a. skatter og told samt andre dele af forvaltningsretten er udeladt. Mange af landskabslovenes forskelle var med tiden og med den stadige strøm af landsdækkende rigslove efterhånden blevet udjævnet, og Danske Lov var derfor først og fremmest et lovkorpus af stadfæstende karakter. Angående købstadslovgivning (herunder privilegier og rettigheder) er den tredje af de seks bøger ’Om Verdslig- og Huus-Stand’ den væsentligste. Heri blev det blandt andet fastslået, at bonden uhindret skal kunne sælge sine varer til hvem, han vil (kap 13, § 16), men også at han er forpligtet til at føre varerne til købstæderne og sælge dem her, frem for at sælge dem til høkere og forprangere ”som landet omløbe” (kap. 13, § 26). Såfremt det er til eget brug (og ikke til forprang), har bonden dog ret til at købe sædekorn og andet, han har behov for i sin drift, herunder foder samt tømmer til vedligeholdelse af bygninger, plove og vogne, ”hvor han det bekomme kan” (kap. 13, § 27).
1689 Kong Christian 5. ophæver stabelstadsordningen af 1682.
1689 4. juni Om unyttig krohold samt destileer-pander og brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes. Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet.
1692 13. december Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring.
1734 30. april Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion, gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde. De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde brændevin og må ikke eje udstyr til destillering.[Note 17]
1775 13. februar Forordning hvorved al omløben med handels-, kram-, galanteri- og håndværksvarer i købstæderne og på landet i kongeriget Danmark aldeles forbydes. Det forbydes alle og enhver at rejse rundt som handelskræmmere på landet og i købstæderne og afsætte varer udenfor markeds tider. Det er heller ikke tilladt at medtage varer til markedet, med mindre man har lov dertil.
1794 22. oktober Forordning angående den almindelige frihed til at tilvirke, forarbejde og forhandle leer og skæreknive. Dette tillades alle i købstæderne og på landet.
1797 1. februar Forordning om tolden og købstadskonsumptionen i Danmark og Norge.
1817 23. april Anordning angående handelsberettigelse m.m. Enhver, der vil drive handel, skal have borgerskab. Fremmede handelsrejsende har tilladelse til at slutte handel med alle danskere under deres ophold i det danske rige. Dog er det dem ikke tilladt at sælge varer, som de har købt her i landet. Den fremmede, som driver videre handel, end den han er berettiget til, bør modtage straf. De bestemmelser i ’Forordning angående kommercen af 4. august 1742’ i hvis følge varer i almindelighed skulle forskrives fra første hånd, bliver hævet; og det skal herefter være enhver vedkommende tilladt, at forskrive sine varer fra det sted han finder mest tjenligt. Dog for så vidt toldordningerne i dette henseende ingen indskrænkning indeholder.
1825 17. november Retten til at tilvirke leer og skæreknive udvides til at gælde alle redskaber, der hører til agerdyrkningen. Dette gælder for alle i købstæderne og på landet.
1839 27. november Nærmere bestemmelser om omløben med varer. Straffen for bissekræmmerhandel fastsættes og det fastslås, at sognefogeden kan blive straffet, hvis han forsømmer at anholde en bissekræmmer.
1845 14. maj Forordning om ulovlig brændevinsbrænden og -besiddelse på landet i Danmark, da de allerede virkende foranstaltninger er blevet forældede og utilstrækkelige. Bliver man fra da af taget i at brænde brændevin eller være i uberettiget besiddelse af brændevin uden for købstæderne, straffes det med bøde og konfiskation. Herefter følger en udførlig præcisering af lovens detaljer.
1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1847 24. marts Brev, hvori forordningen om købstadsjorder i kongeriget (af 14. august 1741) erklæres for ophævet.
1851 7. februar Lov om konsumtionens ophør, brændevinsbeskatningens forandring og den inderste toldgrænses ophævelse (mellem Nørrejylland og Slesvig). Indførsels- og personalkonsumtion samt formalingsafgifterne ophæves i hele landet (for København dog indtil d. 1. april 1852 kun delvist), og som følge heraf bortfalder told- og konsumtionsvæsenets eftersyn ved byportene samt formalingskontrollen ved møllerne i og ved købstæderne. Den kommunale ’accisse’ (brændevinsafgift) oppebæres til fordel for stadens kasse, og loven indeholder i forlængelse heraf nye afgiftssatser for brændevinsbeskatning samt foranstaltninger mod - og straf ved illegal destillering.
1851 9. december Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at anlægge bryggerier på købstadens jorder. Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og afsætte øl både i København og i de andre købstæder.
1852 14. april Lov om møllenæring. Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet.
1854 15. april Lov indeholdende bestemmelser angående handel med kornvarer og brød. Herunder, at handel med uformalede kornvarer i købstæderne skal stå enhver aldeles frit, ligesom alle, der er bosiddende på landet, her skal have ret til at indføre, holde og afhænde såvel formalede som uformalede kornvarer.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1862 20. november I et brev til Københavns Magistrat meddeler justitsministeriet, hvad udtrykket ’borgerlig næring’ skal være at forstå som, nemlig: ”…enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller Fabriksdrift, der drives som selvstændigt Erhverv, uden hensyn til om det er bunden Næring eller ikke…”.
1863 10. april Nye vedtægter angående bunden næring, hvor der bestemmes, hvad der i hver købstad og i hvert amt er at anse som bunden næring. De bundne erhverv opremses.

Noter

[Note 1] Olsen 1943 bilag 1. Dateringen er meget usikker, men sikkert er det, at Skælskør blev købstad langt tidligere end 1414-stadfæstelsen. Edvardsen Friis 1759:22 daterer det første privilegium til at være fra før år 1000, hvilket dog ikke virker troværdigt.
[Note 2] Kroman 1955. Bind 3:74f.
[Note 3] Degn 1991:665
[Note 4] Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff.
[Note 5] Degn 1991:655.
[Note 6] Edvardsen Friis 1759:25.
[Note 7] Derudover præciseres visse forhold vedrørende fiskeri og handel i byerne.
[Note 8] Hertig (udg.): Atlas Danicus. Vestsjællands købstæder/Peder Hansen Resen 1996:69.
[Note 9] Edvardsen Friis 1759:26ff.
[Note 10] Vor Frue Dag 'conceptionis mariæ' ifølge Edvardsen Friis 1759:27f.
[Note 11] Bekræftet af Edvardsen Friis 1759:27
[Note 12] Friis 1975 (1875):36ff.
[Note 13] Hertig (udg.): Atlas Danicus. Vestsjællands købstæder/Peder Hansen Resen 1996:69.
[Note 14] Bekræftet af Edvardsen Friis 1759:27.
[Note 15] Bekræftet af Edvardsen Friis 1759:28.
[Note 16] Edvardsen Friis 1759:30.
[Note 17] Denne forordning blev skærpet ved forordningerne af 1. februar 1757, 23. november 1757, 2. september 1773 og 26. april 1776. Disse forordninger blev afskaffet i forordningen af 2. august 1786, hvor loven blev gentaget og indskærpet endnu en gang.

Litteratur

Skelskør: Bidrag til Byens Historie

Cour la, L.F., Skælskør, 1932

Næringslovgivning (artikel i E. Alstrup og P.E. Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, s. 654-658)

Degn, Ole, Åbyhøj, 1991

Bidrag til Slagelse bys historie

Friis, F.R., Slagelse, 1975 (1875)

Underretning om Skælskør

Friis, P. Edvardsen, København, 1983 (1759)

Atlas Danicus, Vestsjællands købstæder / Peder Hansen Resen

Hertig, Henrik, Odense, 1996

Danmarks gamle Købstadslovgivning - Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland

Kroman, Erik, København, 1955

Skelskør før og nu

Madsen, Christian, Skelskør, 1983

De danske købstæder gennem tiderne

Olsen, Gunnar, København, 1943

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.