De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Rønne

Rønne

Oplandskort

Opland

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Rønne købstad er beliggende på Bornholms vestkyst på et sted, hvor to undersøiske rev stikker ud fra nord og syd, således at den naturgivne havn lå godt beskyttet. Rønne omtales første gang i 1277, og i 1327 omtales Rønne by og herred. Rønne var således med stor sikkerhed købstad i 1327, og helt sikkert i 1378, hvor købmænd fra Greifswald havde privilegier i Rønne købstad.[Note 1]

Bornholm havde en god beliggenhed i forhold til den internationale handel i perioden 1050 til 1270, men først fra begyndelsen af 1300-tallet blev Rønne en populær handelsplads for handlende fra den pommerske hanseby Greifswald. Tyskernes rolle var overordentlig stor i byen, og da de gejstlige på Hammershus Slot var tilfredse med den aktivitet, tyskerne bragte med sig, havde tyskerne held til at få gode handelsbetingelser på Bornholm, hvad eksempelvis privilegiet af 7. september 1499 vidner om. For Rønne var tyskernes tilstedeværelse både en fordel og en ulempe. Den gav øget handel til byens borgerstand, men samtidig blev det normal praksis, at tyskerne drev forprang over hele Bornholm. Det var også udbredt, at fremmede købmænd sejlede ind til alle mindre naturhavne på øen og solgte via kræmmersvende.[Note 2] Greifswalderne fik med tiden et kapel i byen, og først i begyndelsen af 1500-tallet mistede de dominansen i Rønne. Desværre for Rønne ikke til byens egne borgere, men til lübeckerne, der fra 1525 til 1576 sad trygt på Rønne.

Kilderne vidner om, at købstæderne på Bornholm i 1500-tallet havde svært ved at håndhæve deres handelsrettigheder, og i 1543 klagedes eksempelvis over, at købmænd fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Greifswald og Kolberg opkøbte varer over hele øen. I 1555 blev det forbudt udlændinge at gøre landkøb i de fire købstæder ved kysten, men allerede i 1563 var det nødvendigt at gentage loven. I 1577 indskærpedes, at ingen udlændinge måtte opstille kramboder uden for de tilladte perioder, hvad igen var et forsøg på at undgå systematiske overtrædelser af købstædernes handelsrettigheder. Borgerstanden var presset, og privilegierne af 1592 og 1593, der forbød naturaliehandel mellem bønderne og den lokale præst, skal givet ses i det lys.

I 1556 blev en handelsmand fra Lübeck ved navn Ketting "høvidsmand" over hele Bornholm og udnyttede straks sin position til at overtræde alle regler vedrørende bryggeri og udskænkning. Tyskerne havde lov til at handle i markedstiden, men overholdt sjældent lovgivningen, og dette var til stor gene for borgerne. I 1573 blev kræmmere fra Lübeck ligefrem jagtet ud af byen. Allerede året efter var der dog allerede igen problemer med lübeckerne, som ifølge privilegium af 21. april 1574 opkøbte og solgte over hele Bornholm, ofte via bodssvende og under dække af, at de skulle opkræve tilgodehavender.[Note 3] Syvårskrigen fra 1563-1570 var samtidig ødelæggende for øen, og for at føje spot til skade forsvandt silden i samme periode fra Østersøen.

Hvor stort et handelsopland, Rønne har haft, er uvist, idet det ikke blev defineret i privilegierne. I 1499 pålagdes bønderne på øen at søge til de tre eksisterende købstæder, heriblandt Rønne, og indtil Hasle fik privilegier i starten af 1500-tallet, har det nordlige Bornholm formelt set måttet søge torv i Rønne. Med vejene på Bornholm og østkystens mange fiskerlejer taget i betragtning er det dog rimeligt at antage, at Rønnes opland har været koncentreret i en cirkel omkring byen, der strækker sig fra den senere Hasle købstad over Almindingen midt på øen til sognene nord for Åkirkeby. Da Hasle senere blev købstad, må handelsoplandet i nord have derefter have været afgrænset til sognene syd for Hasle. Med tiden voksede Rønne forholdsmæssigt i størrelse, men med Hasle i nord og Åkirkeby i syd har det kun været muligt at forøge oplandet i østlig retning. Dette område var svagt befolket, og Rønnes udviklingsmuligheder var klart hæmmet af øens mange købstæder.

Da told og accise i 1574 var blevet indført i hele Danmark, klagede Bornholm, og det resulterede i 1579-privilegiet, der sparede øen for store skattebyrder. Dette privilegium blev først frataget øen af kong Christian 4. i 1618. Rønne var klart øens største købstad, og da øens eneste tolder boede i byen, blev byen forholdsvis hårdt beskattet. En tolder i Rønne kunne med det daværende vejnet ikke kontrollere handelen i købstæderne, og de mange store fiskerlejer. Ulovlig handel var fortsat et stort problem, og først i midten af 1700-tallet blev det muligt at skabe mere ordnede forhold.

Beretninger fra 1625 og 1658 fortæller om, at Rønne havde øens bedste havn og var den dominerende købstad på øen. De forholdsvis mange byer på Bornholm var dog en ulempe for Rønne, der således ikke formelt kunne få koncenteret hele øens handel i byen.

Bornholm indtog dog en særstilling i det danske rige efter 1600-tallets dansk-svenske krige, og øens perifere placering og de realpolitiske vilkår betød, at øens indbyggere havde held til at undgå eller formindske skattekrav, som gjaldt det øvrige rige. I 1786 fik bornholmerne eksempelvis omgjort loven fra året før, der forbød udførsel af heste og svin samt forbød bønderne at brænde brændevin.

I slutningen af 1680'erne blev Rønne befæstet med bygningen af kastellet,og det bragte livlig aktivitet til byen. Omkring en femtedel af øens indbyggere var en del af den bornholmske milits, og da Rønne forblev en garnisionsby perioden ud, har det haft stor betydning for købstadens udvikling.[Note 4] Generelt var det dog dårlige tider for de danske købstæder indtil 1760'erne, og for Rønnes vedkommende var der dødvande helt frem til år 1800. Rønnes største problem i 1700-tallet var, at det ikke lykkedes at få bondehandelen i det østlige Bornholm til Rønne, hvad i høj grad skyldtes et utidssvarende vejnet. Det var meget svært at få bornholmerne til at betale told, og Rønneborgerne var kendt på hele øen for helst at ville købe og sælge ufortoldede varer. Der var omfattende smugleri til langt op i 1800-tallet.

Rønne har formentlig haft en fast torvedag siden 1300-tallet, men kilderne er yderst sparsomme. Torvedagen blev i 1623 flyttet til onsdag, og i 1671 ændredes den til lørdag. Det er uvist, hvor stor betydning torvedage har haft på de bornholmske købstæder, men Rønnes størrelse må have trukket oplandets bønder til torvs. I 1671 fik Rønne øens første formelle marked, der var fastsat til de to uger fra 1. til 15. juni. Meget tyder dog på, at det ikke har været godt besøgt, for i 1744 og igen i 1747 var det nødvendigt at gentage privilegiet, og i 1763 afholdtes markedet på én dag.[Note 5]

Trods Rønnes dominans på Bornholm var købstaden i høj grad stadigvæk en by, der ernærede sig af fiskeri og landbrug på sine store bymarker, mere end af handel og håndværk. Et lavsvæsen var der ikke basis for på øen, men Rønne havde som eneste købstad et gildelav. I 1789 forsøgte øens købstæder at gøre Bornholm til frihavn. Måske var det i erkendelse af øens gode mange naturhavne, der muliggjorde ulovlig handel i en sådan grad, at handlende måske ligefrem undgik købstæderne.

Bornholmerne forsøgte gennem tiderne at undgå at svare skat som andre danske købstæder, hvad begrundedes med øens placering og købstædernes størrelse. I 1762 valgte kongen at beskatte Bornholm på lige fod med det øvrige land, hvad endte med en slags skattekrig mellem Bornholm og kong Frederik 5. Købstæderne var bange for at miste de bornholmske særrettigheder, og det lykkedes dem flere gange at få lempet beskatningen, for eksempel i privilegiet af 1789, hvor øen fritages for formue-, indkomst- og næringsskatter.

Selvom Rønne på ingen måde var i eksplosiv vækst i 1700-tallet, så var der dog fremgang at spore. I løbet af 1750'erne kom der gang i sten-, ler- og kalkbrud, og det blev en ikke-uvæsentlig næringskilde for byen. I forhold til de øvrige byer vandt Rønne endnu mere terræn, og fremgangen fortsatte, så Rønne i 1927 var større end de øvrige købstæder på øen tilsammen.

Rønnes naturgivne havn var i lange perioder den bedste på øen, men trods sporadiske forbedringer var havnen kommet i temmelig dårlig stand omkring år 1800. Rønnes havn, der i 1800 blev uddybet, var i 1815 blevet Danmarks største provinshavn, og det var sket uden et stort og rigt opland, som flere af de jyske og fynske købstæder ellers havde. I 1866 fik Bornholm et dampskibsselskab, hvad igen nødvendiggjorde udbygning af havnen og gav Rønne en endnu større regional betydning.

(Fællesprivilegier for Bornholm eksisterer formelt set ikke, men det præciseres klart i flere af privilegierne, at de gælder hele Bornholm og ikke kun eksempelvis Rønne. Ifølge Kroman er Bornholm omfattet af fællesprivilegierne for det østlige Danmark, hvad foruden Bornholm vil sige Skåne, Halland og Bleking. Dette har muligvis været aktuelt i perioder, men med Bornholms særegne placering in mente og skiftende ejerforhold i øvrigt har vi valgt ikke at lade disse privilegier indgå i fortegnelserne. For slavisk gennemgang af fællesprivilegierne henvises til Erik Kroman: Danmarks gamle Købstadslovgivning. Bind IV. København, 1961, s. 333-371).

Noter

[Note 1] Andrén 1985:174. Egevang og Thomsen underbygger tesen med informationer om, at Rønne formentlig er omtalt i 1303 og daterer købstadsprivilegiet til værende fra 19. til 25. oktober 1327. Egevang og Thomsen (red.) 1977:21. Lind:1986:24 daterer Rønne til 1319, hvilket ikke virker troværdigt.
[Note 2] Egevang og Thomsen (red.) 1977:29f. Jørgensen 1980 (1900). Bind 1:71f.
[Note 3] Udover datoen kendes ikke indholdet af privilegiet af 21. april 1574. Zahrtmann 1927:47f.
[Note 4] Så sent som i 1977 var Almegårds Kaserne i Rønne stadig øens største arbejdsplads. Egevang og Thomsen (red.) 1977:253.
[Note 5] Zahrtmann 1927:139.

Privilegier og bestemmelser

1327 19.-25. oktober Rønne blev med stor sandsynlighed købstad.[Note 1]
1475 30. september Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 2] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 3]
1490 18. august Ærkebisp Jens af Lund fritager borgerne i Rønne for ægtkørsel til Hammershus af bøndernes produkter og pålægger de 'omboende' bønder selv at føre deres varer til slottet.
1490-1501 Ærkebisperne beslutter, at bønderne og almuen på Bornholm fremover skal søge torv i købstæderne Rønne, Åkirkeby og Neksø på deres rette torvedag og forbyder samtidig købmænd at gøre landkøb.[Note 4]
1499 6. juli Ærkebisp Birger forbyder landhandel og præciserer, at det påbydes bønderne at søge torv på rette torvedag ,og forbyder samtidig købmænd at gøre landkøb.[Note 5]
1499 7. september Ærkebisperne stadfæster de fremmedes rettigheder, dog med skatteforhøjelse.[Note 6]
1525 Lübeckerne overtager pantet på Bornholm, øen hører stadig formelt under den danske krone, men alle afgifter og skatter går til lübeckerne.
1555 12. november Kong Christian 3. forbyder udlændinge at gøre landkøb til forprang for byerne Rønne, Neksø, Svaneke og Hasle på Bornholm.[Note 7]
1558 13. december Reces, bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som han kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. I samme reces (§33) forbydes det alle at benytte sig af nogen form for købmandskab til forprang i bygderne og landsbyerne. Alle som bor på landet og pløjer og sår, skal dog have lov til at købe sædekorn og hvad de ellers har brug for til deres husholdning.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning, der præciserer, at det skal stå adelen frit at handle med udenlandske købmænd.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning om, hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som den kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told.
1562 3. december Kong Christian 3. gentager privilegiet af 12. november 1555 om, at udlændinge ikke må gøre landkøb til forprang for byerne Rønne, Neksø, Svaneke og Hasle på Bornholm.[Note 8]
1567 7. december Kong Frederik 2. pålægger Bornholm krigsskat.
1569 29. april Kong Frederik 2. pålægger Bornholm krigsskat.
1570 2. april Kong Frederik 2. pålægger Bornholms bønder at svare skat som andre områder i Danmark på grund af udgifter til krig.
1574 14. juni Kong Frederik 2. påbyder alle, der udfører hest og kvæg, og dem, der indfører fremmede drikkevarer, at fortolde.
1575 21. juni Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald- eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne.
1576 5. november Kong Frederik 2. indskærper, at saltet kød ikke må udføres.
1577 12. juni Kong Frederik 2. forbyder alle udlændinge i byen, der ikke er borgere, at opholde sig i byen og opstille deres kramboder og sælge med vægt og alen uden for markederne samt mellem 24.8.-29.9. (høstmarkedet).[Note 9]
1579 17. juli Kong Frederik 2. giver alle indbyggerne på Bornholm tilladelse til toldfrit at udføre og udbringe heste, okser, køer og al slags kvæg samt alt saltet kød fra øen. Derudover fastsættes afgiften på indførsel af alle slags drikke til halv zise.
1584 21. september Kong Frederik 2. forbyder udførsel af byg indtil videre.
1584 26. oktober Kong Frederik 2. tillader igen udførsel af byg.[Note 10]
1586 9. juni Kong Frederik 2. stadfæster adelens privilegier.
1588 Kong Christian 4. forbyder udførsel af saltet kød.[Note 11]
1590 Kong Christian 4. ophæver forbudet mod udførsel af saltet kød.
1590 20. august Åbent brev om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne. Man har erfaret, at der bliver drevet omfattende forprang og landekøb (altså handel udenfor købstæderne) med korn og andre varer, der krænker både de borgerlige privilegier, og kronens ret til told. Efter denne dag må ingen bruge nogen landekøb eller forprang på landsbyerne eller andre steder, hverken med korn eller andre varer, som er imod recessen. Også drift af ulovlige havne skal høre op, og det gælder både opskibning og udskibning. Bliver man efter denne dag taget i at bedrive landekøb eller gøre brug af ulovlige havne, vil disse varer blive konfiskerede af kronen. Det påbydes, at man går til kongens fogde eller embedsmænd, hvis man kender til sådanne ulovlige drifter. Ser en lensmand igennem fingre hermed, da skal den, der gør, havde forbrudt det len, han er forlent med.
1592 20. maj Kong Christian 4. påbyder præsterne ikke at tage skænk og gave for bøndernes afløsning eller begravelse.[Note 12]
1593 22. februar Kong Christian 4. præciserer, at ingen skal tage skænk eller gave for nogen person, som skal annammes til det hellige prædikeembede og gudstjeneste.[Note 13]
1596 9. juni Kong Christian 4. stadfæster privilegium af 17. juli 1579 angående toldfrihed ved udførsel af heste og kvæg.
1596 9. juni Kong Christian 4. tillader bornholmerne toldfrit at udføre alle slags kvæg og dyr fra øen.[Note 14]
1597 10. oktober Kong Christian 4. pålægger tolderen i Rønne ikke at fortolde eller udføre saltet kød til Tyskland, da det skal føres toldfrit til København.
1597 28. juni Kong Christian 4. stadfæster adelens privilegier.
1601 27. juli Kong Christian 4. forbyder udførsel af levende kvæg i et år.
1618 Kong Christian 4. fratager Bornholm øens privilegier af 1579.[Note 15]
1623 18. november Kong Christian 4. forbyder udførsel af korn.
1623 19. november Forordning om liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt om bissekræmmere. Angående udenlandske liggere, der opholder sig i købstæderne og bedriver borgerlig handel og landekøb. Derforuden om bissekræmmere, der rejser fra by til by. Ingen sådanne liggere skal i riget efter denne dag ”lidis eller tilstedis”, og al gæsteskud skal derfor afskaffes. Ingen skal herefter have lov til at omløbe med kramvarer fra en købstad til en anden og sælge af dem, med mindre han først havde vundet borgerskab, nedsat sig i riget og betaler skatter lig med andre undersåtter. Ingen skal drive bissekræmmeri på landet og embedsmænd, fogder, borgmestre, rådmænd m.fl. skal sørge for at denne forordning bliver holdt og efterkommet.
1623 25. juli Forordning om land- og studehandel. Udstedt pga. det store misbrug mod recessen og stadsretten om landekøb og forprang. Ingen ufri mand må herefter drive nogen form for køb eller salg på landet, med mindre han har søgt og fået borgerskab i en købstad. Ingen må købe græsstude uden at indberette det. Det skal stå de købmænd, som driver okse, frit for at købe græsokse, såfremt de kan opstalde dem på deres eget foder og straks opstalder dem på kongens eller adelens ladegårde. Forprang med græsokser skal herefter ikke være tilladt.
1623 28. juni Kong Christian 4. påbyder de bornholmske købstæder at holde torv om onsdagen.
1624 Kong Christian 4. forbyder udførsel af al slags korn fra Bornholm.[Note 16]
1625 Kong Christian 4. ophæver forbudet mod udførsel af al slags korn fra Bornholm.[Note 17]
1628 3. august Kong Christian 4. forbyder borgerne på Bornholm at købe bøndergods.
1628 5. maj Kong Christian 4. tillader indbyggerne på Bornholm at udskibe så meget korn og andre varer, som de har at sælge fra Bornholm til Lübeck eller andetsteds.
1642 23. maj Åbent brev om, at alle må handle i købstæderne med fremmede, så længe købstædernes privilegier og friheder ikke krænkes.
1647 15. maj Kong Christian 4. forbyder, at man omløber og falbyder sko og støvler i landsbyerne på Bornholm.
1648 30. november Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier.
1649 maj Kong Frederik 3. stadfæster adelens privilegier.
1650 28. november Kong Frederik 3. stadfæster privilegiebrev af 1593 angående forholdet mellem Bornholm og Lübeck.
1650 29. juni Kong Frederik 3. tillader, at Rønne indtil videre må indkræve afgift af nærmere specificerede varer og anvende dem på havnens reparation, indtil andet præciseres.
1650 31. marts Kong Frederik 3. tillader, at Rønne i to år må indkræve og beholde de havne- og lastpenge samt de penge, som til Helsingborgs skibsbro var tiltænkt, da Rønnes havn ikke kan repareres uden vor hjælp.
1652 12. oktober Kong Frederik 3. fritager borgerskabet i købstæderne på Bornholm for en højere told på udskibning af heste til Tyskland.
1653 24. februar Kong Frederik 3. tillader, at Rønne fortsætter med at indkræve 8 skl. af hver okse eller hest, der udskibes til havnens vedligeholdelse og ikke til Helsingborg skibsbros forbedring, som tiltænkt.
1655 12. august Kong Frederik 3. tillader, at Rønne i tre år må indkræve og beholde de havne- og lastpenge samt de penge, som til Helsingborgs skibsbro var tiltænkt, til at vedligeholde egen skibsbro.
1658 29. december Kong Frederik 3. informerer Bornholm om, at da øen har sværget troskab til kronen, vil han sørge for at for at give den privilegier på udskrivning af skat til landets bedste udvikling.
1659 3. maj Kong Frederik 3. stadfæster privilegiet af 29. december 1658.[Note 18]
1670 24. oktober Kong Christian 5. stadfæster gældende privilegier.[Note 19]
1671 17. april Kong Christian 5. ændrer markedstiden, flytter torvedagen til lørdag og gentager forbudet mod forprang. Derudover præciseres, at sømandspas for Bornholm skal udstedes i Rønne.[Note 20]
1671 22. november Forordning om konsumtion over hele Danmark, hvori konsumtionen genindføres. Konsumtionen var først blevet søgt indført i 1657, men blev det ikke før den såkaldte konsumtionsfred af 18. november 1660, som gjaldt for hele kongeriget. Denne blev dog ophævet igen (undtagen for Københavns vedkommende) allerede i 1662. I forordningen opremses alle de forskellige varer, der pålægges konsumtion, herunder de varer, der blev pålagt portkonsumtion ved indførsel til byen.
1680 9. oktober Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op.
1681 16. april Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I 1. kapitel §9 bliver det bestemt, at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad.
1683 15. april Kong Christian 5.s Danske Lov, der afløste landskabslovene og dermed skabte retsenhed i Danmark, om end lovgivning om bl.a. skatter og told samt andre dele af forvaltningsretten er udeladt. Mange af landskabslovenes forskelle var med tiden og med den stadige strøm af landsdækkende rigslove efterhånden blevet udjævnet, og Danske Lov var derfor først og fremmest et lovkorpus af stadfæstende karakter. Angående købstadslovgivning (herunder privilegier og rettigheder) er den tredje af de seks bøger ’Om Verdslig- og Huus-Stand’ den væsentligste. Heri blev det blandt andet fastslået, at bonden uhindret skal kunne sælge sine varer til hvem, han vil (kap 13, § 16), men også at han er forpligtet til at føre varerne til købstæderne og sælge dem her, frem for at sælge dem til høkere og forprangere ”som landet omløbe” (kap. 13, § 26). Såfremt det er til eget brug (og ikke til forprang), har bonden dog ret til at købe sædekorn og andet, han har behov for i sin drift, herunder foder samt tømmer til vedligeholdelse af bygninger, plove og vogne, ”hvor han det bekomme kan” (kap. 13, § 27).
1689 4. juni Om unyttig krohold samt destileer-pander og brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes. Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet.
1692 13. december Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring.
1701 12. februar Kong Frederik 4. stadfæster gældende privilegier.[Note 21]
1731 7. december Kong Christian 6. stadfæster gældende privilegier.[Note 22]
1734 30. april Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion, gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde. De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde brændevin og må ikke eje udstyr til destillering.[Note 23]
1738 10. januar Kong Christian 6. forbyder omløben (ulovlig handel) under strenge straffe.[Note 24]
1741 25. august Forordning om land- og forprang. Købstæderne er angiveligt ‘meget fornærmede i deres lovlige handel og næring’, da land- og forprang har taget så meget overhånd, at mange slet ikke længere ved, hvad der er gældende ret. Det præciseres derfor, at landprang er, når nogen på landet boende eller omrejsende – hvem det end måtte være – ude på landet sælger eller faldholder de varer, som alene må sælges i købstæderne og skal afhentes der af bonden. Forprang – også kaldet utilladeligt forkøb på landet – er, når nogen (borger, bonde eller helt tredje) med henblik på at drive handel og søge profit opkøber korn, kvæg eller andre varer ude hos bonden uden at have privilegium dertil, vel at mærke varer, der ellers burde indføres til akseltorvene i købstæderne, og som overstiger, hvad han måtte behøve til sin egen husholdnings fornødenhed eller til at drive sin håndværksbedrift. Dette omfatter dog ikke sædegårdene (godserne). For at ingen herefter skal være i tvivl om, hvad der står i loven, gentages en lang række forordninger og andre love (f.eks. Danske Lovs bestemmelser 3-8, 3-9-3, 3-13-16, 23, 24, 25, 26 og 27, forordning af 9. oktober 1680 om købmandshandling på landet og forordning af 13. december 1692 om forprang med kornkøb på landet), “samt alle andre Kiøbstæderne enten i Almindelighed eller enhver især givne Privilegier, saadan Handel angaaende”. Der bliver også givet en indskærpelse af straffen for at overtræde lovene.
1744 5. juni Kong Christian 6. stadfæster privilegiet af 17. april 1671 omhandlende Rønnes årlige marked.[Note 25]
1747 14. april Kong Frederik 5. stadfæster privilegiet af 17. april 1671 omhandlende Rønnes årlige marked.[Note 26]
1747 21. februar Kong Frederik 5. stadfæster gældende privilegier.[Note 27]
1763 15. august Kong Frederik 5. nedsætter de bornholmske købstæders ekstraskat til det halve.[Note 28]
1770 21. september Kong Christian 7. afgør fortolkningen af Bornholms privilegier med kongebrev, der tilgodeser øen.[Note 29]
1775 13. februar Forordning hvorved al omløben med handels-, kram-, galanteri- og håndværksvarer i købstæderne og på landet i kongeriget Danmark aldeles forbydes. Det forbydes alle og enhver at rejse rundt som handelskræmmere på landet og i købstæderne og afsætte varer udenfor markeds tider. Det er heller ikke tilladt at medtage varer til markedet, med mindre man har lov dertil.
1785 26. oktober Kong Christian 7. forbyder udførsel af heste og svin fra Bornholm og forbyder samtidig bønderne at brænde brændevin.[Note 30]
1786 23. august Kong Christian 7. tillader igen udførsel af heste og svin fra Bornholm og tillader igen bønderne at brænde brændevin.[Note 31]
1789 11. marts Kong Christian 7. fritager bornholmerne for formue-, indkomst- og næringsskatter.[Note 32]
1794 22. oktober Forordning angående den almindelige frihed til at tilvirke, forarbejde og forhandle leer og skæreknive. Dette tillades alle i købstæderne og på landet.
1797 1. februar Forordning om tolden og købstadskonsumptionen i Danmark og Norge.
1812 23. december Kong Frederik 6. beslutter at lade alle brændevinsredskaber på Bornholm konfiskere på grund af krigens behov for korn.[Jørgensen 1980 (1900). Bind 2:230.]]
1817 23. april Anordning angående handelsberettigelse m.m. Enhver, der vil drive handel, skal have borgerskab. Fremmede handelsrejsende har tilladelse til at slutte handel med alle danskere under deres ophold i det danske rige. Dog er det dem ikke tilladt at sælge varer, som de har købt her i landet. Den fremmede, som driver videre handel, end den han er berettiget til, bør modtage straf. De bestemmelser i ’Forordning angående kommercen af 4. august 1742’ i hvis følge varer i almindelighed skulle forskrives fra første hånd, bliver hævet; og det skal herefter være enhver vedkommende tilladt, at forskrive sine varer fra det sted han finder mest tjenligt. Dog for så vidt toldordningerne i dette henseende ingen indskrænkning indeholder.
1825 17. november Retten til at tilvirke leer og skæreknive udvides til at gælde alle redskaber, der hører til agerdyrkningen. Dette gælder for alle i købstæderne og på landet.
1839 27. november Nærmere bestemmelser om omløben med varer. Straffen for bissekræmmerhandel fastsættes og det fastslås, at sognefogeden kan blive straffet, hvis han forsømmer at anholde en bissekræmmer.
1845 14. maj Forordning om ulovlig brændevinsbrænden og -besiddelse på landet i Danmark, da de allerede virkende foranstaltninger er blevet forældede og utilstrækkelige. Bliver man fra da af taget i at brænde brændevin eller være i uberettiget besiddelse af brændevin uden for købstæderne, straffes det med bøde og konfiskation. Herefter følger en udførlig præcisering af lovens detaljer.
1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1847 24. marts Brev, hvori forordningen om købstadsjorder i kongeriget (af 14. august 1741) erklæres for ophævet.
1851 1. april Kong Frederik 7. ligestiller Bornholm med det øvrige land.[Note 33]
1851 7. februar Lov om konsumtionens ophør, brændevinsbeskatningens forandring og den inderste toldgrænses ophævelse (mellem Nørrejylland og Slesvig). Indførsels- og personalkonsumtion samt formalingsafgifterne ophæves i hele landet (for København dog indtil d. 1. april 1852 kun delvist), og som følger heraf bortfalder told- og konsumtionsvæsenets eftersyn ved byportene samt formalingskontrollen ved møllerne i og ved købstæderne. Den kommunale ’accisse’ (brændevinsafgift), som Sønderjylland, Bornholm og Læsø hidtil havde været fritaget for, indføres nu i disse områder på lige fod med resten af landet (dog træder dette for Bornholm og Læsøs vedkommende først i kraft d. 1. april 1851), og loven indeholder i forlængelse heraf nye afgiftssatser for brændevinsbeskatning samt foranstaltninger mod - og straf ved illegal destillering.
1851 9. december Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at anlægge bryggerier på købstadens jorder. Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og afsætte øl både i København og i de andre købstæder.
1852 14. april Lov om møllenæring. Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet.
1854 15. april Lov indeholdende bestemmelser angående handel med kornvarer og brød. Herunder, at handel med uformalede kornvarer i købstæderne skal stå enhver aldeles frit, ligesom alle, der er bosiddende på landet, her skal have ret til at indføre, holde og afhænde såvel formalede som uformalede kornvarer.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1862 20. november I et brev til Københavns Magistrat meddeler justitsministeriet, hvad udtrykket ’borgerlig næring’ skal være at forstå som, nemlig: ”…enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller Fabriksdrift, der drives som selvstændigt Erhverv, uden hensyn til om det er bunden Næring eller ikke…”.
1863 10. april Nye vedtægter angående bunden næring, hvor der bestemmes, hvad der i hver købstad og i hvert amt er at anse som bunden næring. De bundne erhverv opremses.

Noter

[Note 1] Andrén 1985:174 og Egevang og Thomsen (red.) 1977:21.
[Note 2] Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff.
[Note 3] Degn 1991:655.
[Note 4] Nielsen 1998:81f, som citererer Zahrtman 1934:98-100.
[Note 5] Zahrtmann 1927:24. Privilegiet ligner meget privilegiet af 1490-1501, men da Zahrtmann er en pålidelig kilde og udtrykkeligt skriver, at privilegiet rettes mod Rønne-borgere, er det medtaget her.
[Note 6] Egevang og Thomsen (red.) 1977:31.
[Note 7] Knudsen (red.) 1925:58.
[Note 8] Gengivet i uddrag i Knudsen (red.) 1925:58.
[Note 9] Knudsen (red.) 1925:59.
[Note 10] Bornholms kongebrev har en anden ordlyd end det øvrige østdanmarks. Bornholms tilladelse er generelt for korn.
[Note 11] Lind 1986:60.
[Note 12] Knudsen (red.) 1925:68.
[Note 13] Knudsen (red.) 1925:68.
[Note 14] Knudsen (red.) 1925:59.
[Note 15] Zahrtmann 1927:53.
[Note 16] Lind 1986:60.
[Note 17] Lind 1986:60.
[Note 18] Skovgaard 1975 (1804):132.
[Note 19] Skovgaard 1975 (1804):132.
[Note 20] Zahrtmann 1927:55 og 139.
[Note 21] Skovgaard 1975 (1804):132.
[Note 22] Skovgaard 1975 (1804):132.
[Note 23] Denne forordning blev skærpet ved forordningerne af 1. februar 1757, 23. november 1757, 2. september 1773 og 26. april 1776. Disse forordninger blev afskaffet i forordningen af 2. august 1786, hvor loven blev gentaget og indskærpet endnu en gang.
[Note 24] Zahrtmann 1927:139.
[Note 25] Zahrtmann 1927:139.
[Note 26] Zahrtmann 1927:139.
[Note 27] Skovgaard 1975 (1804):132.
[Note 28] Jørgensen 1980 (1900). Bind 2:155.
[Note 29] Jørgensen 1980 (1900). Bind 2:156ff.
[Note 30] Jørgensen 1980 (1900). Bind 2:171.
[Note 31] Jørgensen 1980 (1900). Bind 2:185.
[Note 32] Zahrtmann 1927:171.
[Note 33] Hansen 1969:53.

Litteratur

Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark

Andrén, Anders, Malmö, Sverige., 1985

Næringslovgivning (artikel i E. Alstrup og P.E. Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, s. 654-658)

Degn, Ole, Åbyhøj, 1991

Det gamle Rønne

Egevang, Robert, København, 1974

Rønne. Guide til byens historie

Egevang, Robert og Thomas, Johannes, Rønne, 1995

Rønne - købstad i 650 år

Egevang, Robert og Thomas, Johannes(red.), Rønne, 1977

Bornholm

Hvidtfeldt, Johan (red.), Odense, Udateret

Bornholms historie. 2 bind

Jørgensen, J.A., Rønne, 1980 (1900)

Peder Hansen Resens Atlas Danicus III, B – Bornholm

Knudsen, Johannes (red.), København, 1925

Danmarks gamle Købstadlovgivning - Skaane, Bornholm, Halland og Bleking

Kroman, Erik, København, 1961

Svaneke bys historie

Lind, Th., Rønne, 1986

Middelalderens Bornholm

Nielsen, Finn Ole Sonne(red.), Rønne, 1998

Beskrivelse over Bornholm 1804

Skovgaard, P.N., København, 1975 (1804)

Rønne by og borgere

Zahrtmann, M.K., Rønne, 1927

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.