De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Rødby

Rødby

Oplandskort

Opland

Region

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Rødby er et naturligt punkt på strækningen mellem København og Tyskland, og funktionen som sydligste havn i Danmark har med sikkerhed været med til at give byen en privilegeret status. Byen nævnes første gang i jordebøgerne i 1231, men på det tidspunkt var byen kun en bondeby, som formentlig havde eksisteret i århundreder.[Note 1] Færgefarten gav byen betydning, men var samtidig også en stor byrde for en by af den størrelse.

Omstændighederne omkring Rødbys købstadsprivilegier er en kompleks affære.[Note 2] De første privilegier eller rettigheder, som kendes, er fra 1454, hvori indbyggerne i byen fik lov til at sejle med varer til Tyskland, 'som andre købstadsmænd på Lolland gør'. Dette privilegium blev gentaget flere gange, men kan dog ikke betragtes som et egentligt købstadsprivilegium, hvad 1557-privilegiet vidner om, for den nævner, at byen var beboet af både borgere og bønder.[Note 3]

I 1582 blev byen fritaget for at afholde nævn, torv og dommergerning, hvilket tyder på, at byen var i en overgangsfase fra flække til decideret købstad. Endnu et skridt mod et komplet sæt købstadsprivilegier blev taget i 1632, da byens indbyggere fik mulighed for kvit og frit at beholde deres ejendomme samt jorden, som bygningerne stod på, men ikke markerne i øvrigt. Hermed være sagt, at byen endnu ikke var en regulær købstad.

I 1636 flyttedes markederne i Tågerup og Sæddinge til Rødby, og det er værd at bemærke, at kongen selv betegnede byen som en købstad.[[Det er kendetegnede for byens historie, at indbyggerne i byen betragtede byen som enten købstad eller flække alt afhængig af, hvad der var mest fordelagtigt for byen. I 1532 og 1556 klagede bønderne i Rødby eksempelvis til kongen, hvorimod købstaden var med til reformations-rigsdagen i 1536 på lige fod med andre købstæder. [Note 4]

Rødby blev officielt et bysamfund med kong Frederik 4.s forordning af 28. januar 1682, hvoraf det fremgår, at flækken Rødby skulle have have et byting og en byfoged.[Note 5] Samtidig blev retten til at handle med udlandet frataget byen, hvilket var en alvorlig bet, især da Nakskov, Sakskøbing og Bandholm bevarede deres tilladelse. Byen gik en vanskelig tid i møde, og perioden helt frem til 1830 var en svær periode for byen. Kun den for søfarten fordelagtige neutralitet i 1700-tallet var eneste lyspunkt.

En af grundene til, at Rødby ikke blev en vigtigere købstad, er uden tvivl omstændigheden, at havnen og fjorden til byen var blevet sandet til. Havnen kunne kun besejles af de mindste fartøjer, og det har også været et problem, at denne havn lå hele syv kilometer fra købstaden. Alternative havneanlæg blev etableret i Dragsminde nord for byen, noget senere i Kramnitse endnu længere mod nord og endelig i Syltholm lidt syd for byen. Først i slutningen af 1800-tallet var det muligt at påbegynde etableringen af den nuværende Rødby Havn. Dragsmindehavnen fungerede fornuftigt i 1500-tallet og bragte lidt velstand til byen, hvad til dels skyldtes, at havnen i samme periode var eneste lovlige havn at udføre kvæg fra for hele Sjælland, Lolland og Falster. Besejlingsforholdene har dog generelt gennem århundrederne været hæmmende for byens udvikling.

Det er uvist, hvorledes byens privilegier har været håndhævet, og der findes meget få oplysninger om graden af ulovlig handel. Byens beliggenhed må have virket som en invitation til ulovlig eksport, men omvendt har kongerne ikke fundet det nødvendigt at indskærpe byens rettigheder i forbindelse med ulovlig handel. Dette blev dog gjort adskillige gange for Lolland generelt, blandt andet ved kongens retterting i 1460, ved kongebrev af 1475 og endnu vigtigere ved fællesprivilegiet af 1516.[Note 6] I dette blev det bestemt, at bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn ikke måtte sejle til Tyskland med egne skibe og egne varer, men derimod gerne til indenrigske købstæder. I 1526 gav Frederik 1. igen bønderne lov til at sælge egne varer i Tyskland og købe grovvarer hjem til eget forbrug. Denne ordning blev indskærpet flere gange, frem til Frederik 2. i 1578 indskrænkede bøndernes ret til at sejle med korn til Tyskland til kun at være tilladt i perioden 11. november til 2. februar samt 1. maj til 15. august, men de andre varer måtte de gerne sejle med hele året. I 1586 svingede pendulet den anden vej, og al handel i udhavne blev forbudt bortset fra Handermølle, Gammelhavn og Soesmarke Havne i Musse Herred, Rødby, Selstofte og Bandholm Havne i Fuglse Herred, Albuen, Egholm og Blands Havne i Lollands Sønder Herred, Tårs og Egholm Havne i Lollands Nørre Herred, Guldborg og Gåbense Havne i Falsters Nørre Herred og Gedser Havn i Falsters Sønder Herred.[Note 7]

Rødby fik som den sidste købstad i Danmark først toldhegn i 1794, og samme år har der beviseligt været problemer med ulovlig brændevindsbrænding inden for byporten. Byens eneste særret efter 1794 kan strengt taget siges at være den dobbelte beskatning, som klart har været et stort problem for byen under dårlige konjunkturer.

Byens opland var frugtbart, og bymarkerne omfattede forholdsvis store arealer for så lille en købstad som Rødby. Privilegierne har ikke defineret et opland, og det må stå hen i det uvisse, om flækken i perioden indtil 1682 og om købstaden fra 1682 og frem i praksis har haft rettigheder i forhold til oplandets bønder. I 1730'erne protesterede byens borgere adskillige gange over Ærø- og Marstalskippernes ret til at søge havn i Kramnitse, hvad givet skyldes ulovlig handel uden for Dragsmindetolderens kontrol. Kramnitse er dog kun placeret inden for godt en mils afstand fra byen, en radius, som de flyttede årsmarkeder også var beliggende inden for.

I 1757 og igen i 1799 fik købstaden tillige tilladelse til at afholde to nye årsmarkeder i henholdvis oktober og kort før påsken.[Note 8] Faste torvedage har byen formentligt ikke afholdt.

Noter

[Note 1] Hansen 1981:24ff. betegner byen i 1231 som værende en meget stor landsby med anslået 1.000 indbyggere.
[Note 2] Haugner 1928 og Hansen 1981 står i direkte modsætning til hinanden i spørgsmålet om, hvornår Rødby fik status af købstad. I denne præsentation hældes mest til Haugners forklaring, der understøttes af Andrén 1985:173ff, som i en kortfattet gennemgang fortolker privilegiet af 1454 således, at dette gav Rødby "visse handelsprivilegier" og dermed accepterer Haugners 1682-datering for det fulde købstadsprivilegium. Da kilderne tydeligvis ikke er entydige, er det i vid udstrækning et spørgsmål om fortolkning.
[Note 3] Hansen 1981:33, 37, 75 konkluderer, at Rødby blev fuldgyldig købstad i 1454 og omtaler ikke 1557-privilegiets ordlyd som værende i strid med denne konklusion.
[Note 4] Se Haugner 1928 for en grundig gennemgang af problematikken og overgangen fra bondeby til købstad i øvrigt.
[Note 5] Den 29. marts 1690 fritoges byen dog for aflønningen af disse mænd, hvilket vidner om, at byen var en lille by.
[Note 6] Hansen 1981:34.
[Note 7] Bitsch Christensen 2005: 107f.
[Note 8] Hansen 1981:204.

Privilegier og bestemmelser

1445 25. april Kong Christoffer 3. af Bayern indskærper forbudet mod sejlads fra ulovlige havne, forprang samt bøndernes sejlads til udlandet efter varer.
1454 Kong Christian 1. forbyder forprang og høkeri på landet samt bøndernes sejlads uden for bestemte tider.
1454 9. maj Kong Christian 1. tillader indbyggerne i Rødby at sejle med egne varer til Tyskland, som andre købstadsmænd på Lolland gør.
1455 30. marts Kong Christian 1. forbyder udenlandske købmænd at sælge deres varer alenvis og skæppevis, idet denne handel er forbeholdt købstædernes borgere.
1475 30. september Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 1] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 2]
1506 30. maj Kong Hans tillader indbyggerne i Rødby at handle med bønderne og med udenlandske købmænd samt at sejle med varer til Tyskland, som andre købstadsmænd i Lolland gør.
1514 1. juli Kong Christian 2. forbyder udenlandske købmænd at udføre øksne og danske borgere på Sjælland at opkøbe øksne for fremmede købmænd. Derudover forbydes løbekræmmeres handel på landet og tyskeres og andre udlændinges nedsaltning af sild på Møn, Lolland, Falster og i Stevns Herred, med mindre de har privilegium derpå, og det indskærpes, at borgerne ikke mod deres privilegier må besværes med told undtagen på høstmarkedet.
1516 23. marts (omk.) Kong Christian 2. forbyder bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn at sejle til Tyskland med eget skib og varer. Privilegierne over for bissekræmmere og landkøbere skal overholdes, og hverken gejstelige eller adelige må opkøbe for fremmedes penge. Det præciseres, at der for fremtiden kun må afholdes marked i Roskilde og Ringsted, og at andre markeder er ulovlige at besøge. Derudover indskærpes, at byens håndværkere skal ernære sig at deres fag og ikke må drive købmandskab.
1516 5. april Kong Christian 2. stadfæster gældende privilegier.
1517 11. november Kong Christian 2. overlader Rødby den halvdel af øen Lang, som ligger nærmest ved byen.
1521 10. februar Kong Christian 2. forbyder handel på landet og henlægger således både markederne og handelen generelt til købstæderne. Markeder i landsbyerne forbydes, og i købstæderne er markederne kun tilladt med privilegium. Det præciseres, at borgerne skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab. Handel og udskibning ved ulovlige havne forbydes. Forordningen havde kun kort levetid.[Note 3]
1528 3. januar Kong Frederik 1. stadfæster gældende privilegier.[Note 4]
1557 27. april Kong Christian 3. præciserer[Note 5] retningslinjer for beskatning af byens indbyggere og bønder.[Note 6]
1558 13. december Reces, bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som han kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. I samme reces (§33) forbydes det alle at benytte sig af nogen form for købmandskab til forprang i bygderne og landsbyerne. Alle som bor på landet og pløjer og sår, skal dog have lov til at købe sædekorn og hvad de ellers har brug for til deres husholdning.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning, der præciserer, at det skal stå adelen frit at handle med udenlandske købmænd.
1559 12. august Kong Frederik 2.s håndfæstning om, hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som den kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told.
1570 6. marts Kong Frederik 2. stadfæster gældende privilegier.
1575 21. juni Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald- eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne.
1581 14. marts Åbent brev om forbud mod ulovlig bissekræmmeri med kramvarer og andet gods i Ålholms Len, fordi det skader købstadsborgerskabets næring og krænker deres privilegier.
1582 19. juni Kong Christian 4. fritager indbyggerne i Rødby for at afholde nævn, torv og dommergerning.[Note 7]
1586 28. januar Åbent brev hvorved kongen beviliger, at Hoe Havn herefter må besejles og besøges af danskere og udlændinge og er en fri og lovlig havn. Der skal betales told, zise af alle varer, der ind- og udskibes i havnen. Denne bevilling sker på anledning af en klage fra nogle bønder i Sønder herred på Lolland, som har klaget over at den tidligere har været en fri havn, men nu er blevet forbudt i henhold til Kongens forordning om havnen på Lolland og Falster fra 22. august 1585.
1590 20. august Åbent brev om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne. Man har erfaret, at der bliver drevet omfattende forprang og landekøb (altså handel udenfor købstæderne) med korn og andre varer, der krænker både de borgerlige privilegier, og kronens ret til told. Efter denne dag må ingen bruge nogen landekøb eller forprang på landsbyerne eller andre steder, hverken med korn eller andre varer, som er imod recessen. Også drift af ulovlige havne skal høre op, og det gælder både opskibning og udskibning. Bliver man efter denne dag taget i at bedrive landekøb eller gøre brug af ulovlige havne, vil disse varer blive konfiskerede af kronen. Det påbydes, at man går til kongens fogde eller embedsmænd, hvis man kender til sådanne ulovlige drifter. Ser en lensmand igennem fingre hermed, da skal den, der gør, havde forbrudt det len, han er forlent med.
1598 15. juni Kong Christian 4. stadfæster gældende privilegier.
1623 19. november Forordning om liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt om bissekræmmere. Angående udenlandske liggere, der opholder sig i købstæderne og bedriver borgerlig handel og landekøb. Derforuden om bissekræmmere, der rejser fra by til by. Ingen sådanne liggere skal i riget efter denne dag ”lidis eller tilstedis”, og al gæsteskud skal derfor afskaffes. Ingen skal herefter have lov til at omløbe med kramvarer fra en købstad til en anden og sælge af dem, med mindre han først havde vundet borgerskab, nedsat sig i riget og betaler skatter lig med andre undersåtter. Ingen skal drive bissekræmmeri på landet og embedsmænd, fogder, borgmestre, rådmænd m.fl. skal sørge for at denne forordning bliver holdt og efterkommet.
1623 25. juli Forordning om land- og studehandel. Udstedt pga. det store misbrug mod recessen og stadsretten om landekøb og forprang. Ingen ufri mand må herefter drive nogen form for køb eller salg på landet, med mindre han har søgt og fået borgerskab i en købstad. Ingen må købe græsstude uden at indberette det. Det skal stå de købmænd, som driver okse, frit for at købe græsokse, såfremt de kan opstalde dem på deres eget foder og straks opstalder dem på kongens eller adelens ladegårde. Forprang med græsokser skal herefter ikke være tilladt.
1632 19. juni Kong Christian 4. tillader Rødbys fæstere at beholde deres bygninger og den jord, de står på, kvit og frit. Markerne er dog stadig normalt krongods, som bønderne skal betales afgifter for.[Note 8]
1634 31. maj Mellem bønderne og købstadsborgerne på Lolland og Falster er der opstået uenighed om forståelsen af de kongelige forordninger og breve i forbindelse med borgernes køb af varer, bøndernes sejlads og anden ud- og opskibning på Lolland og Falster. Parterne er nået frem til følgende konsensus: Bønderne på Lolland og Falster må intet korn udføre fra Frue Dag (8. september) til Martini Dag (11. november) samt fra Kyndelmisse (2. februar) til Voldermisse (1. maj). På andre tider af året må de udskibe deres eget indavlede korn, men de må kun købe til eget husbehov. På alle tider af året må de udføre heste, som de har købt til deres plovarbejde, men okse, køer eller andet kvæg må de ikke udføre. Bønderne må ikke købe nogen fremmed drik med hjem, det være sig vin eller øl. Foruden købstadshavnene er følgende havne på Lolland og Falster lovlige: Hammele gamle Havn, Soermark Havn, Rødby Havn, Selstofte Havn, Bandholms Havn, Alboe Havn, Blands Havn, Taars Havn, Eigholms Havn, Guldborg, Gafvenes, Gierdsøe Havn. Ingen må ud- eller indskibe nogen fremmed drik (vin, øl eller andet), bortset fra i købstæderne og de havne, hvori der er en tolder. Overtræder nogen dette, vil det føre til beslaglæggelse af disse varer, ligesom han skal stå til rette som den, der handler mod forbud. Kongen vil have sig forbeholdt told, afgifter og rettighed af alt, hvad der ind- og udskibes, så vidt det med rette tilkommer kronen, og ellers som den hidtil er blevet ydet. Borgmestre og råd i hver købstad skal påse, at købstæderne udbyder gode og uforfalskede varer, der fastholdes til en rimelig pris (som de kan fås for i købstæderne på Sjælland). Bønderne på Lolland og Falster må intet korn udføre fra Frue Dag (8. september) til Martini Dag (11. november) samt fra Kyndelmisse (2. februar) til Voldermisse (1. maj). På andre tider af året må de udskibe deres eget indavlede korn, men de må kun købe til eget husbehov. På alle tider af året, må de udføre heste, som de har købt til deres plovarbejde, men okse, køer eller andet kvæg må de ikke udføre. Bønderne må ikke købe nogen fremmed drik med hjem, det være sig vin eller øl. Foruden købstadshavnene er følgende havne på Lolland og Falster lovlige: Hammele gamle Havn, Soermark Havn, Rødby Havn, Selstofte Havn, Bandholms Havn, Alboe Havn, Blands Havn, Taars Havn, Eigholms Havn, Guldborg, Gafvenes, Gierdsøe Havn. Ingen må ud- eller indskibe nogen fremmed drik (vin, øl eller andet), bortset fra i købstæderne og de havne, hvori der er en tolder. Overtræder nogen dette, vil det føre til beslaglæggelse af disse varer, ligesom han skal stå til rette som den, der handler mod forbud. Kongen vil have sig forbeholdt told, afgifter og rettighed af alt, hvad der ind- og udskibes, så vidt det med rette tilkommer kronen og ellers som den hidtil er blevet ydet. Borgmestre og råd i hver købstad skal påse, at købstæderne udbyder gode og uforfalskede varer, der fastholdes til en rimelig pris (som de kan fås for i købstæderne på Sjælland).
1636 11. november Kong Christian 4. flytter årsmarkederne i Tågerup og Sæddinge til Rødby.[Note 9]
1642 23. maj Åbent brev om, at alle må handle i købstæderne med fremmede, så længe købstædernes privilegier og friheder ikke krænkes.
1646 22. april Kong Christian 4. fritager Rødby for skatter i tre år.[Note 10]
1648 30. november Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier.
1671 22. november Forordning om konsumtion over hele Danmark, hvori konsumtionen genindføres. Konsumtionen var først blevet søgt indført i 1657, men blev det ikke før den såkaldte konsumtionsfred af 18. november 1660, som gjaldt for hele kongeriget. Denne blev dog ophævet igen (undtagen for Københavns vedkommende) allerede i 1662. I forordningen opremses alle de forskellige varer, der pålægges konsumtion, herunder de varer, der blev pålagt portkonsumtion ved indførsel til byen.
1672 8. november Kong Christian 5. pålægger foruden Nibe, Løgstør og Sundby også Rødby at svare konsumption.[Note 11]
1680 9. oktober Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op.
1681 16. april Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I 1. kapitel §9 bliver det bestemt, at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad.
1682 28. januar Kong Christian 5. forordner, at flækken Rødby skal have en byfoged og et byting. I praksis er dette byens "købstads"-privilegium.[Note 12]
1683 15. april Kong Christian 5.s Danske Lov, der afløste landskabslovene og dermed skabte retsenhed i Danmark, om end lovgivning om bl.a. skatter og told samt andre dele af forvaltningsretten er udeladt. Mange af landskabslovenes forskelle var med tiden og med den stadige strøm af landsdækkende rigslove efterhånden blevet udjævnet, og Danske Lov var derfor først og fremmest et lovkorpus af stadfæstende karakter. Angående købstadslovgivning (herunder privilegier og rettigheder) er den tredje af de seks bøger ’Om Verdslig- og Huus-Stand’ den væsentligste. Heri blev det blandt andet fastslået, at bonden uhindret skal kunne sælge sine varer til hvem, han vil (kap 13, § 16), men også at han er forpligtet til at føre varerne til købstæderne og sælge dem her, frem for at sælge dem til høkere og forprangere ”som landet omløbe” (kap. 13, § 26). Såfremt det er til eget brug (og ikke til forprang), har bonden dog ret til at købe sædekorn og andet, han har behov for i sin drift, herunder foder samt tømmer til vedligeholdelse af bygninger, plove og vogne, ”hvor han det bekomme kan” (kap. 13, § 27).
1689 Kong Christian 5. ophæver stabelstadsordningen af 1682.
1689 4. juni Om unyttig krohold samt destileer-pander og brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes. Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet.
1692 13. december Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring.
1700 31. december Kong Frederik 4. forordner, at da Hillerød, Skanderborg, Nibe, Løgstør og Rødby ernærer sig mere af landbrug, skal de i lighed med andre købstæder betale konsumption.[Note 13]
1734 30. april Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion, gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde. De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde brændevin og må ikke eje udstyr til destillering.[Note 14]
1741 25. august Forordning om land- og forprang. Købstæderne er angiveligt ‘meget fornærmede i deres lovlige handel og næring’, da land- og forprang har taget så meget overhånd, at mange slet ikke længere ved, hvad der er gældende ret. Det præciseres derfor, at landprang er, når nogen på landet boende eller omrejsende – hvem det end måtte være – ude på landet sælger eller faldholder de varer, som alene må sælges i købstæderne og skal afhentes der af bonden. Forprang – også kaldet utilladeligt forkøb på landet – er, når nogen (borger, bonde eller helt tredje) med henblik på at drive handel og søge profit opkøber korn, kvæg eller andre varer ude hos bonden uden at have privilegium dertil, vel at mærke varer, der ellers burde indføres til akseltorvene i købstæderne, og som overstiger, hvad han måtte behøve til sin egen husholdnings fornødenhed eller til at drive sin håndværksbedrift. Dette omfatter dog ikke sædegårdene (godserne). For at ingen herefter skal være i tvivl om, hvad der står i loven, gentages en lang række forordninger og andre love (f.eks. Danske Lovs bestemmelser 3-8, 3-9-3, 3-13-16, 23, 24, 25, 26 og 27, forordning af 9. oktober 1680 om købmandshandling på landet og forordning af 13. december 1692 om forprang med kornkøb på landet), “samt alle andre Kiøbstæderne enten i Almindelighed eller enhver især givne Privilegier, saadan Handel angaaende”. Der bliver også givet en indskærpelse af straffen for at overtræde lovene.
1757 27. maj Kong Frederik 5. giver Rødby tilladelse til at afholde kvæg og krammarked den 18., 19. eller 20. oktober hvert år.[Note 15]
1775 13. februar Forordning hvorved al omløben med handels-, kram-, galanteri- og håndværksvarer i købstæderne og på landet i kongeriget Danmark aldeles forbydes. Det forbydes alle og enhver at rejse rundt som handelskræmmere på landet og i købstæderne og afsætte varer udenfor markeds tider. Det er heller ikke tilladt at medtage varer til markedet, med mindre man har lov dertil.
1794 22. oktober Forordning angående den almindelige frihed til at tilvirke, forarbejde og forhandle leer og skæreknive. Dette tillades alle i købstæderne og på landet.
1797 1. februar Forordning om tolden og købstadskonsumptionen i Danmark og Norge.
1799 Kong Christian 7. giver Rødby tilladelse til at afholde et marked tirsdagen før Skærtorsdag.[Note 16]
1817 23. april Anordning angående handelsberettigelse m.m. Enhver, der vil drive handel, skal have borgerskab. Fremmede handelsrejsende har tilladelse til at slutte handel med alle danskere under deres ophold i det danske rige. Dog er det dem ikke tilladt at sælge varer, som de har købt her i landet. Den fremmede, som driver videre handel, end den han er berettiget til, bør modtage straf. De bestemmelser i ’Forordning angående kommercen af 4. august 1742’ i hvis følge varer i almindelighed skulle forskrives fra første hånd, bliver hævet; og det skal herefter være enhver vedkommende tilladt, at forskrive sine varer fra det sted han finder mest tjenligt. Dog for så vidt toldordningerne i dette henseende ingen indskrænkning indeholder.
1825 17. november Retten til at tilvirke leer og skæreknive udvides til at gælde alle redskaber, der hører til agerdyrkningen. Dette gælder for alle i købstæderne og på landet.
1839 27. november Nærmere bestemmelser om omløben med varer. Straffen for bissekræmmerhandel fastsættes og det fastslås, at sognefogeden kan blive straffet, hvis han forsømmer at anholde en bissekræmmer.
1845 14. maj Forordning om ulovlig brændevinsbrænden og -besiddelse på landet i Danmark, da de allerede virkende foranstaltninger er blevet forældede og utilstrækkelige. Bliver man fra da af taget i at brænde brændevin eller være i uberettiget besiddelse af brændevin uden for købstæderne, straffes det med bøde og konfiskation. Herefter følger en udførlig præcisering af lovens detaljer.
1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1847 24. marts Brev, hvori forordningen om købstadsjorder i kongeriget (af 14. august 1741) erklæres for ophævet.
1851 7. februar Lov om konsumtionens ophør, brændevinsbeskatningens forandring og den inderste toldgrænses ophævelse (mellem Nørrejylland og Slesvig). Indførsels- og personalkonsumtion samt formalingsafgifterne ophæves i hele landet (for København dog indtil d. 1. april 1852 kun delvist), og som følge heraf bortfalder told- og konsumtionsvæsenets eftersyn ved byportene samt formalingskontrollen ved møllerne i og ved købstæderne. Den kommunale ’accisse’ (brændevinsafgift) oppebæres til fordel for stadens kasse, og loven indeholder i forlængelse heraf nye afgiftssatser for brændevinsbeskatning samt foranstaltninger mod - og straf ved illegal destillering.
1851 9. december Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at anlægge bryggerier på købstadens jorder. Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og afsætte øl både i København og i de andre købstæder.
1852 14. april Lov om møllenæring. Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet.
1854 15. april Lov indeholdende bestemmelser angående handel med kornvarer og brød. Herunder, at handel med uformalede kornvarer i købstæderne skal stå enhver aldeles frit, ligesom alle, der er bosiddende på landet, her skal have ret til at indføre, holde og afhænde såvel formalede som uformalede kornvarer.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1862 20. november I et brev til Københavns Magistrat meddeler justitsministeriet, hvad udtrykket ’borgerlig næring’ skal være at forstå som, nemlig: ”…enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller Fabriksdrift, der drives som selvstændigt Erhverv, uden hensyn til om det er bunden Næring eller ikke…”.
1863 10. april Nye vedtægter angående bunden næring, hvor der bestemmes, hvad der i hver købstad og i hvert amt er at anse som bunden næring. De bundne erhverv opremses.

Noter

[Note 1] Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff.
[Note 2] Degn 1991:655.
[Note 3] Derudover præciseres visse forhold vedrørende fiskeri og handel i byerne.
[Note 4] Haugner 1928:11. Haugner nævner blot at stadfæstelsen skete under kong Frederik 1. Nøjagtig datering fra Hansen 1981:35.
[Note 5] Nøjagtig datering fra Hansen 1981:37.
[Note 6] Et vigtigt kongebrev, som viser, at Rødby var beboet af både bønder og folk, der drev købmandskab, hvad vidner om, at byens tidligere privilegier ikke kan betragtedes som værende købstadsprivilegier. Haugner 1928:11.
[Note 7] Haugner 1928:11.
[Note 8] Byen har altså endnu ikke opnået købstadsprivilegier, selvom dette åbne brev er et skridt i retningen. Haugner 1928:12.
[Note 9] Haugner 1928:13 betragter det som en gennemgående fejl i samtiden at betragte byen som købstad på lige fod med andre købstæder.
[Note 10] Dokumentet er kun vigtigt i den henseende, at kongen ordret bevilger fritagelsen til borgmester og råd i Rødby, hvilke byen dog ikke havde. Ordlyden går igen for de fynske og sjællandske købstæder. Haugner 1928:13.
[Note 11] Petresch Christensen 1921. Bind 1:143.
[Note 12] Haugner 1928:14. 29. marts 1690 fritages byen for aflønningen af byfogede, bysvende og ulejligheden ved at være tingmænd. Haugner 1928:85.
[Note 13] Haugner 1928:86.
[Note 14] Denne forordning blev skærpet ved forordningerne af 1. februar 1757, 23. november 1757, 2. september 1773 og 26. april 1776. Disse forordninger blev afskaffet i forordningen af 2. august 1786, hvor loven blev gentaget og indskærpet endnu en gang.
[Note 15] Hansen 1981:204.
[Note 16] Hansen 1981:204, der i øvrigt konkluderer, at byen nu har tre årlige markeder.

Litteratur

Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark

Andrén, Anders, Malmö, Sverige., 1985

Det naturlige midtpunkt? Købstædernes økonomiske centralitet ca. 1450-1800 (Søren Bitsch Christensen (red.): Den klassiske købstad:47-136)

Christensen, Søren Bitsch, Århus, 2005

Næringslovgivning (artikel i E. Alstrup og P.E. Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, s. 654-658)

Degn, Ole, Åbyhøj, 1991

Rødby. Kongernes færgeby gennem 750 år

Hansen, Marius, Rødby, 1981

Rødby Købstad og Fuglse Herreds sønder Del

Haugner, C.C., Nakskov, 1928

Danmarks gamle Købstadslovgivning - Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland

Kroman, Erik, København, 1955

Nørresundbys historie. 2 bind

Petresch Christensen, C., Ålborg, 1921

Danmarks sydligste købstæder 1918. Et antikvarisk lokalhistorisk bogværk

Rasmussen, Ib Helge, Nysted, 1980 (1918)

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.