Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Randers blev grundlagt omkring år 1000, men først i 1302 har byen bevisligt fået købstadsprivilegier, og 8. marts 1302 regnes for købstadens oprettelse.[Note 1] Byen er beliggende, hvor hærvejen møder Gudenåen, og Randers har med engområderne omkring fjorden traditionelt haft et stort og godt opland.

Byen fik i 1302 ret til at handle toldfrit i hele landet, hvad Ålborg dog ikke uden videre har accepteret med hensyn til handelen i Limfjorden. I 1443 blev retten til handel i Limfjorden fremhævet, men i 1553 var der stadig uoverensstemmelser mellem Ålborg og Randers om retten til at drive handel på fiskerlejerne.[Note 2]

Randers har generelt ikke haft usædvanligt store problemer med at håndhæve sine privilegier, men indskærpelser og præciseringer har dog i flere tilfælde været nødvendige, når rettighederne blev ignoreret. I 1391 præciseredes, at byens embedsmænd og fogeder ikke måtte krænke byens privilegier. Lignende problemer var til stede i 1492, hvor byens sandemandstog for markskel og herredskel blev ophævet, når den berørte købstaden, hvilket i praksis vil sige, at det tidligere har været til skade for byens handel. I 1505 indskærpedes det, at verdslige ikke måtte drive handel uden at være borgere, og meget tyder på, at autoriteterne i byen generelt har forsøgt at omgå byens privilegier og få personlig gevinst ved det.

Ulovlige havne har også været et problem, og i 1457 måtte kong Christian 1. forbyde handel og ulovlige havne ved Randers Fjord og befale, at handlen skulle finde sted ved broen. I 1494 specificeredes, at købstaden Randers havde eneret på handel i en omkreds på to mil omkring byen. I 1505 var det dog allerede nødvendigt igen at præcisere, at ingen måtte købe uden for byens porte. Problemet forsvandt ikke af den grund, og i 1588 blev det forbudt at gøre landekøb i omegnen af Randers.[Note 3] Det er værd at bemærke, at borgmesteren i Randers så sent som i 1830 betragtede oplandet som værende på "fire mil strækning i alle retninger", et godt indicium på, at det naturlige opland for købstaden var væsentlig større end lovmæssigt fastsatte.[Note 4]

På trods af den kendsgerning, at privilegierne således blev overtrådt, lykkedes det købstaden Randers at vokse sig økonomisk stærkt og blive en af de betydeligste købstæder i provinsen. Byen havde økonomisk vækst i starten af 1600-tallet, hvilket dog var vendt til decideret nedgang omkring år 1700. I midten af 1700-tallet var byen imidlertid atter i stærk vækst, hvilket varede uafbrudt til cirka 1840.

Købstaden fik først et egentligt torv i 1462, og indtil da blev der handlet langs med Frue Kirkegaard. Indtil det 16. århundrede var der kun ét årligt marked, men i 1635 kom ét mere, i 1768 var der fire og i 1801 hele fem. Randers var med andre ord en by med en solid købmandstand og en yderst fordelagtig placering i regionen.

Randers Fjord var i perioder svært fremkommelig, og flere konger forbød ruser og andet, der kunne gøre fjorden mindre sejlbar. Udbyhøj og Albæk nævnes i kilderne som vinterhavne, men deres betydning har været minimal. Gennem tiderne har det været forsøgt at gøre Gudenåen og Nørreåen sejlbar så langt op som muligt, men det var først i midten af 1800-tallet, at der blev gjort betydelige fremskridt, og netop i denne periode, i 1862, kom jernbanen til Randers og ændrede infrastrukturen.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur