De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Marstal

Marstal

Oplandskort

Opland

Region

Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Ærø har fra naturens hånd mange mulige ladepladser, og det har været svært for øens eneste købstad, Ærøskøbing, at få styr på handelen. Det gjaldt især på det østlige Ærø, hvor Marstal stod stærkt i handel og søfart. Denne position blev blandt andet hjulpet frem af, at Flensborg indtil 1522 havde ret til at handle med byen.

Der blev i 1522 på Ærø gjort forsøg på at gennemføre torvetvang for bønderne, der skulle føre deres korn, kreaturer og mejeriprodukter til Ærøskøbing og ophøre med salg direkte til fremmede opkøbere.

Men torvetvangen på Ærø stod og faldt med Christian 2., og Flensborg fik sin ret tilbage i 1540'erne og beholdt den formentlig frem til kong Hans' privilegium af 1574. Alligevel var Ærøskøbings centralitet under konstant udfordring. Tre gange mellem 1574 og 1623 blev det indskrevet i denne bys købstadsprivilegier, at fremmede ikke måtte handle direkte med bønderne. I 1623 præciserede hertug Christian således, at undersåtterne ikke måtte sælge andet end heste til fremmede steder. Det blev pointeret, at al ind- og udskibning skulle foregå i Ærøskøbing, ligesom øens øvrige byer kun måtte have både til fiskeri. Lovene blev således givet til fordel for Ærøskøbing, men marstallerne fortsatte med deres handelsaktiviteter.[Note 1]

Med tiden udviklede byen sig fra at være en landsby til det, der i kilderne omtales som en flække.[Note 2] En flække var en slags mellemting mellem en landsby og en købstad, hvilket i praksis vil sige en by med visse privilegerede rettigheder, der dog ikke er umiddelbart sammenlignelige med købstadsrettigheder. Marstal havde eksempelvis ret til at have flere håndværk end en normal landsby. Kun fire år efter næringslovens indførelse i 1857 blev Marstal endvidere ophøjet til en handelsplads.

Noter

[Note 1] Kroman 1929:19ff. Bitsch Christensen 2005:84.
[Note 2] Eksempelvis Høy 1917:54.

Privilegier og bestemmelser

1522 31. marts Kong Christian 2. forbyder landgang og handel i landsbyerne på Ærø, hvad betyder, at Flensborgs særstatus i forhold til Marstal ophæves.[Note 1]
1680 9. oktober Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op.
1692 13. december Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring.
1811 27. juli Det besluttes, at Marstal fra denne dato har fast lods, og at denne må holde 1-2 reservelodser.[Note 2]
1828 5. november Kong Frederik 6. befaler, at enhver, der flytter til Marstal, kan vente at få koncession til at drive håndværk eller handel mod at betale et årligt gebyr.[Note 3]
1831 27. april Kong Frederik 6. befaler, at Marstal skal have officiel havneanordning med dertil hørende havnevæsen.[Note 4]
1845 23. april Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1856 8. marts Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.

Noter

[Note 1] Da Christian 2. blev fordrevet fra øen, fik Flensborg dog tilladelsen igen i 1541, 1544 og 1545, hvad formentlig var gældende til kong Hans' priviliegium til Æreskøbing af 1574. Kroman 1929:19ff og Hübers: 1834:178
[Note 2] Høy 1917:145.
[Note 3] Høy 1917:140.
[Note 4] Høy 1917:146.

Litteratur

Det naturlige midtpunkt? Købstædernes økonomiske centralitet ca. 1450-1800 (Søren Bitsch Christensen (red.): Den klassiske købstad:47-136)

Christensen, Søren Bitsch, Århus, 2005

Beskrivelse over Ærø. En historisk, topografisk Forsøg

Hübertz, J.R., København, 1834

Træk af Marstals historie i skildringer og billeder

Høy, C.T., Nyborg, 1913

Ærø i en nøddeskal

Jørgensen, Tove Kjærboe, Ærø, 1951

Dagligt liv i Marstal og på Ærø omkring år 1900

Kroman, Erik, Danmark, 1892

Marstals Søfart indtil 1925

Kroman, Erik, København, 1928

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.