København

Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

København hed oprindeligt blot Havn, hvilket skyldtes, at stedet var kendt som en sikker havn af de mange lokale og fremmede fiskere, krigere og købmænd, som sejlede forbi. Den traditionelle historiografi har peget på, at byen formentlig var et ikke ubetydeligt fiskerleje allerede i det 10. århundrede, men at en egentlig byvækst først satte ind i 1000-tallet inden for området 'Købenmannahavn' mellem Rådhuspladsen, Vestergade, Gammel Torv og Gammel Strand og i særdeleshed efter at Roskilde-biskoppen Absalon fik overdraget byen af kong Valdemar 1. i anden halvdel af 1100-tallet (formodentlig o. 1160).[Note 1] Københavns Bymuseums udgravninger i nyere tid antyder imidlertid, at der var andre centre for byens grundlæggelser, idet der er fundet vikingetidsbosættelse ved Kgs. Nytorv og senest en 700-tals bebyggelse ved Gammel Strand.

København forblev Roskilde-biskoppernes ejendom indtil 1319. Det må noteres, at handelen i bispetiden overvejende var på fremmede hænder, og at københavnerne hovedsageligt var agerdyrkende bønder.

København fik status af købstad 13. marts 1254, da Roskildebiskoppen Jacob Erlandsen fastsatte byens første privilegier i en decideret stadsret. Byens anden stadsret blev stadfæstet 29. januar 1294, og i 1348 fik byen ret til at drive handel i Dragør på samme vilkår som i Skanør.

For København og de danske købstæder generelt fik kong Erik 7. af Pommerns købstadsforordning af 15. februar 1422 stor betydning. Heri præciseredes en række generelle købstadsrettigheder, der fik national gyldighed. Samme år samledes privilegierne i byens tredje stadsret.

I 1443 fik byen sin fjerde stadsret, og hvad vigtigere var for byens fremtid, blev byen nu i praksis residensby for kongen. I 1475 præciseredes, at fremmede købmænd ikke måtte handle ulovligt, hvilket også indebar, at ingen måtte handle på fremmede købmænds vegne. Efter reformationen oplevede København stor vækst, og byen blev nu langt større end Roskilde, som byen tidligere lå i skyggen af.

Privilegierne blev stadfæstet adskillige gange og indskærpedes specifikt i 1583 med hensyn til handel og købmandskab. I 1592 var det endvidere nødvendigt at lovgive for at begrænse amagerboernes handel med bønderne på byens torve. I 1621 har der været problemer med ulovlige havne, og kong Christian 4. pålagde byens borgmestre og råd at sørge for, at privilegierne blev overholdt med hensyn til indskibning og udskibning.

Svenskekrigene fik særlig betydning for hovedstaden, og i 1658 fik København visse begunstigelser som et forsøg på at bevare byens storhed og gengælde borgerskabets loyalitet. København fik eksempelvis stabelretten, hvad dog allerede var ophævet i 1689. Privilegierne blev stadfæstet sidste gang i 1810, men på det tidspunkt var købstadsprivilegierne af mindre betydning for København, der i høj grad mere var en international metropol end en købstad som andre danske købstæder.

Byens naturlige handelsopland var området inden for søerne, der dog ikke havde helt samme udseende som i dag. I 1619 gav kong Christian 4. Christianshavn selvstændige købstadsprivilegier, hvilket dog blev omgjort i 1674, da Christianshavn og København var uenige angående rettighederne til Grønnegårds Havn på Amager.

I 1603 udviklede der sig en sag om borgere fra København, Flensborg og Helsingør, der gik uden om købmændene i Trelleborg i Skåne og opsøgte bønder på gaden for at købe korn – "en part til nogle hundrede tønder".[Note 2] I 1607 åbnedes endvidere otte havne i Blekinge for bøndernes udførsel af brændeved til København. Men ellers er det bemærkelsesværdigt, at det bevarede kildemateriale antyder, at Københavns forsyning længe ikke var genstand for cirkumferenser eller andre særlige bestemmelser. Forsyningslinjerne ind til København er i det hele taget stærkt forsømt i forskningen. Det står dog klart, at dagligvarer som fisk, mælk, tørv, havregryn og halm blev leveret af specialiserede bønder fra en ’indre zone’ af henved en til to mils omkreds.

Oppe i 1700-tallet tog man flere initiativer til at holde hovedstaden velforsynet. I 1721 fik Valby-bønderne bemyndigelse til at opkøbe fjerkræ ”udi Landet” og sælge dem på Københavns torve. Forordningen om de fire species 1726-1730 medførte ifølge flere af de berørte sjællandske byer også en skrævvridning af oplandsmønstret. Proprietærer, præster og bønder kunne med fordel købe varerne direkte i København – bønderne ved at gå sammen om større køb. I 1790 blev det tilladt for alle kongens undersåtter at sælge og oplægge – ved sig selv eller ved andre – korn i København. Landboerne fik samme ret til at lade de varer, de ikke havde kunnet sælge på torvet, lægge på oplag i byen; denne ret blev udstrakt til de fedevarer, der blev sejlet til byen. I 1793 fik de sjællandske bønder lov til at drive opkøb på landet af kalve, får, lam og andre dyr, hvis de vel at mærke solgte disse igen i København.

Noter

[Note 1]	Jonge 1787. Bind 1:1787:1.
[Note 2]	Bitsch Christensen:2005:95 f.

Privilegier og bestemmelser

1157 9.august - 1186 21. oktober	Kong Valdemar giver Roskildebiskoppen Absalon København.[Note 1]
1254 13. marts	Biskop Jacob Erlandsen af Roskilde fastsætter Københavns første privilegier i en stadsret.[Note 2]
1275 20. februar	Biskop Peder af Roskilde stadfæster gældende privilegier.
1275 29. januar	Biskop Peder af Roskilde giver Københavns borgere en række privilegier.
1279 13. december	Biskop Stig af Roskilde stadfæster gældende privilegier.
1279 14. december	Biskop Stig af Roskilde stadfæster gældende privilegier.
1282 18. marts	Biskop Ingvar af Roskilde stadfæster gældende privilegier.
1294 29. januar	Biskop Jens af Roskilde samler gældende privilegier i Københavns anden stadsret.[Note 3]
1319 17. maj	Kong Erik 6. Menved fritager borgerne i København for den nye told, dog må gæsternes gods ikke blandes med eget.
1341 11. februar	Kong Valdemar 4. Atterdag stadfæster gældende privilegier.
1348 3. august	Kong Valdemar 4. Atterdag giver borgerne i København tilladelse til at drive handel på markedet i Dragør, på samme måde som det tillades i Skanør.
1422	Kong Erik af Pommern samler i 1422 og reviderer gældende privilegier, som stadfæstes i en stadsret. 1422 er anslået.
1422 25. februar	Kong Erik 7. af Pommern dikterer borgerne i København bestemmelser vedrørende købstæderne som reaktion på de klager, kongen er blevet præsenteret for. Det præciseres, at håndværkerne og embedsmænd skal ernære sig af deres fag og handel overlades til borgerne. Landkøb forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. Gæsters ret til at købe på torvedage begrænses til efter klokken ti.[Note 4] Det antages, at forordningen kun omfattede Sjælland.[Note 5].
1422 28. oktober	Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som borgerne i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør. Det præciseres, at fremmede købmænd kun må sælge i større partier, at gæster ikke må gøre landkøb og kun må handle med borgerne. Borgerne får ved samme lejlighed toldfrihed i hele landet, med undtagelse på fiskemarkederne.
1443 14. oktober	Kong Christoffer 3. af Bayern samler privilegierne i Københavns fjerde stadsret.
1455 14. september	Kong Christian 1. stadfæster gældende privilegier.
1458 18. april	Kong Christian 1. påbyder alle næringsdrivende at betale skat og præciserer forhold vedrørende handel og borgerskab.
1461 18. maj	Kong Christian 1. stadfæster gældende privilegier og præciserer enkelte forhold vedrørende ejendomme og salg af øl og vin.
1472 25. februar	Kong Christian 1. forbyder bønderne på Sjælland at drive købmandskab og håndværk samt at opkøbe kvæg og andet. Der præciseres endvidere, at bønderne ikke må slagte og føre flået kød til byen, men skal sælge levende kvæg.
1475 30. september	Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 6] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 7]
1479 6. juni	Kong Christian 1. gentager bestemmelser vedrørende handel som stadfæstet 15. februar 1422 af Erik af Pommern.
1485 7. januar	Kong Hans stadfæster gældende privilegier og præciserer enkelte forhold.
1514 1. juli	Kong Christian 2. forbyder udenlandske købmænd at udføre øksne og danske borgere på Sjælland at opkøbe øksne for fremmede købmænd. Derudover forbydes løbekræmmeres handel på landet og tyskeres og andre udlændinges nedsaltning af sild på Møn, Lolland, Falster og i Stevns Herred, med mindre de har privilegium derpå, og det indskærpes, at borgerne ikke mod deres privilegier må besværes med told undtagen på høstmarkedet.
1516 23. marts (omk.)	Kong Christian 2. forbyder bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn at sejle til Tyskland med eget skib og varer. Privilegierne over for bissekræmmere og landkøbere skal overholdes, og hverken gejstlige eller adelige må opkøbe for fremmedes penge. Det præciseres, at der for fremtiden kun må afholdes marked i Roskilde og Ringsted, og at andre markeder er ulovligt at besøge. Derudover indskærpes, at byens håndværkere skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab.
1521 10. februar	Kong Christian 2. forbyder handel på landet, og henlægger således både markederne og handelen generelt til købstæderne. Markeder i landsbyerne forbydes, og i købstæderne er markederne kun tilladt med privilegie. Det præciseres at borgerne skal ernære sig af deres fag, og ikke må drive købmandskab. Handel og udskibning ved ulovlige havne forbydes. Havde kort levetid.[Note 8]
1556	Kong Christian 3. præciserer, at Grønnegårds Havn på Amager tilhører København.[Note 9]
1558 13. december	Reces, bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som han kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. I samme reces (§33) forbydes det alle at benytte sig af nogen form for købmandskab til forprang i bygderne og landsbyerne. Alle som bor på landet og pløjer og sår, skal dog have lov til at købe sædekorn og hvad de ellers har brug for til deres husholdning.
1559 12. august	Kong Frederik 2.s håndfæstning om, hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som den kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told.
1559 12. august	Kong Frederik 2.s håndfæstning, der præciserer, at det skal stå adelen frit at handle med udenlandske købmænd.
1559 30. august	Kong Frederik 2. tilføjer, at adelen frit kan handle med fremmede.
1567 7. oktober	Kong Frederik 2. indskærper, at alle, der driver handel i byen, skal bidrage med skat til byen. Endvidere præciseres det, at tjenere og skibsfolk, der ikke driver handel, skal fritages for loven.
1575 21. juni	Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald- eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne.
1575 28. april	Åbent brev om afskaffelse af alle markeder på landet på Sjælland, der ikke er minimum tyve år gamle. De ældre bøndermarkeder skal henlægges til nærmeste købstad på samme dag og samme tid. Gribes nogen herefter i at holde eller søge et landsbymarked, vil deres varer blive konfiskeret af kronen.
1583 28. april	Kong Frederik 2. indskærper, at det er forbudt for fremmede at overtræde privilegierne i forbindelse med handel og købmandskab. Udenlandske købmænd må herefter ikke købe korn i skæppetal på torvet og markedet i København og må heller ikke købslå med hinanden.
1590 20. august	Åbent brev om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne. Man har erfaret, at der bliver drevet omfattende forprang og landekøb (altså handel udenfor købstæderne) med korn og andre varer, der krænker både de borgerlige privilegier, og kronens ret til told. Efter denne dag må ingen bruge nogen landekøb eller forprang på landsbyerne eller andre steder, hverken med korn eller andre varer, som er imod recessen. Også drift af ulovlige havne skal høre op, og det gælder både opskibning og udskibning. Bliver man efter denne dag taget i at bedrive landekøb eller gøre brug af ulovlige havne, vil disse varer blive konfiskerede af kronen. Det påbydes, at man går til kongens fogder eller embedsmænd, hvis man kender til sådanne ulovlige drifter. Ser en lensmand igennem fingre hermed, da skal den, der gør, havde forbrudt det len, han er forlent med.
1592 22. januar	Kong Christian 4. begrænser amagerboernes ret til at handle med bønderne på torvet i København.
1596 14. oktober	Kong Christian 4. stadfæster gældende privilegier.
1619 5. april	Kong Christian 4. giver forstaden Christianshavn egne købstadsrettigheder.[Note 10]
1621 16. januar	Kong Christian 4. beder borgmestrene og og byens råd om at føre tilsyn med, at privilegierne overholdes i forbindelse med ind- og udskibning.
1623 19. november	Forordning om liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt om bissekræmmere. Angående udenlandske liggere, der opholder sig i købstæderne og bedriver borgerlig handel og landekøb. Derforuden om bissekræmmere, der rejser fra by til by. Ingen sådanne liggere skal i riget efter denne dag ”lidis eller tilstedis”, og al gæsteskud skal derfor afskaffes. Ingen skal herefter have lov til at omløbe med kramvarer fra en købstad til en anden og sælge af dem, med mindre han først havde vundet borgerskab, nedsat sig i riget og betaler skatter lig med andre undersåtter. Ingen skal drive bissekræmmeri på landet og embedsmænd, fogder, borgmestre, rådmænd m.fl. skal sørge for at denne forordning bliver holdt og efterkommet.
1623 25. juli	Forordning om land- og studehandel. Udstedt pga. det store misbrug mod recessen og stadsretten om landekøb og forprang. Ingen ufri mand må herefter drive nogen form for køb eller salg på landet, med mindre han har søgt og fået borgerskab i en købstad. Ingen må købe græsstude uden at indberette det. Det skal stå de købmænd, som driver okse, frit for at købe græsokse, såfremt de kan opstalde dem på deres eget foder og straks opstalder dem på kongens eller adelens ladegårde. Forprang med græsokser skal herefter ikke være tilladt.
1642 23. maj	Åbent brev om, at alle må handle i købstæderne med fremmede, så længe købstædernes privilegier og friheder ikke krænkes.
1648 30. november	Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier.
1649 31. marts	Åbent brev om, at slagterne i slagterlavet i København må købe fede øksen, og andet de dertil behøver, i hele Danamark. På betingelse af at de ikke forgriber sig mod den allerede udstedte reces og anordning om øksnehandel.
1658 10. august	Kong Frederik 3. giver byen stabelstadsprivilegium, skattefrihed under krigen og andre væsentlige begunstigelser.
1661 24. juni	Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier og præciserer visse rettigheder.[Note 11]
1671 22. november	Forordning om konsumtion over hele Danmark, hvori konsumtionen genindføres. Konsumtionen var først blevet søgt indført i 1657, men blev det ikke før den såkaldte konsumtionsfred af 18. november 1660, som gjaldt for hele kongeriget. Denne blev dog ophævet igen (undtagen for Københavns vedkommende) allerede i 1662. I forordningen opremses alle de forskellige varer, der pålægges konsumtion, herunder de varer, der blev pålagt portkonsumtion ved indførsel til byen.
1674 29. oktober	Kong Christian 5. indlemmer købstaden Christianshavn i København, som byen var før 1619.[Note 12]
1680 9. oktober	Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op.
1681 16. april	Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I 1. kapitel §9 bliver det bestemt, at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad.
1683 15. april	Kong Christian 5.s Danske Lov, der afløste landskabslovene og dermed skabte retsenhed i Danmark, om end lovgivning om bl.a. skatter og told samt andre dele af forvaltningsretten er udeladt. Mange af landskabslovenes forskelle var med tiden og med den stadige strøm af landsdækkende rigslove efterhånden blevet udjævnet, og Danske Lov var derfor først og fremmest et lovkorpus af stadfæstende karakter. Angående købstadslovgivning (herunder privilegier og rettigheder) er den tredje af de seks bøger ’Om Verdslig- og Huus-Stand’ den væsentligste. Heri blev det blandt andet fastslået, at bonden uhindret skal kunne sælge sine varer til hvem, han vil (kap 13, § 16), men også at han er forpligtet til at føre varerne til købstæderne og sælge dem her, frem for at sælge dem til høkere og forprangere ”som landet omløbe” (kap. 13, § 26). Såfremt det er til eget brug (og ikke til forprang), har bonden dog ret til at købe sædekorn og andet, han har behov for i sin drift, herunder foder samt tømmer til vedligeholdelse af bygninger, plove og vogne, ”hvor han det bekomme kan” (kap. 13, § 27).
1689	Kong Christian 5. ophæver stabelstadsordningen af 1682.
1689 4. juni	Om unyttig krohold samt destileer-pander og brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes. Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet.
1692 13. december	Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring.
1734 30. april	Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion, gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde. De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde brændevin og må ikke eje udstyr til destillering.[Note 13]
1741 25. august	Forordning om land- og forprang. Købstæderne er angiveligt ‘meget fornærmede i deres lovlige handel og næring’, da land- og forprang har taget så meget overhånd, at mange slet ikke længere ved, hvad der er gældende ret. Det præciseres derfor, at landprang er, når nogen på landet boende eller omrejsende – hvem det end måtte være – ude på landet sælger eller faldholder de varer, som alene må sælges i købstæderne og skal afhentes der af bonden. Forprang – også kaldet utilladeligt forkøb på landet – er, når nogen (borger, bonde eller helt tredje) med henblik på at drive handel og søge profit opkøber korn, kvæg eller andre varer ude hos bonden uden at have privilegium dertil, vel at mærke varer, der ellers burde indføres til akseltorvene i købstæderne, og som overstiger, hvad han måtte behøve til sin egen husholdnings fornødenhed eller til at drive sin håndværksbedrift. Dette omfatter dog ikke sædegårdene (godserne). For at ingen herefter skal være i tvivl om, hvad der står i loven, gentages en lang række forordninger og andre love (f.eks. Danske Lovs bestemmelser 3-8, 3-9-3, 3-13-16, 23, 24, 25, 26 og 27, forordning af 9. oktober 1680 om købmandshandling på landet og forordning af 13. december 1692 om forprang med kornkøb på landet), “samt alle andre Kiøbstæderne enten i Almindelighed eller enhver især givne Privilegier, saadan Handel angaaende”. Der bliver også givet en indskærpelse af straffen for at overtræde lovene.
1771 15. Juni	Reglement for Hof- og Stadsretten i København. Retten skal bestå af en jurist og mindst 10 af 12 fører eller tilforordnede. Den skal afholdes hver mandag formiddag og begynde på samme tide som højesteret og vedvare til klokken et. Juristen skal holde øje med, at alt i Hof- og Stadsretten går ordentlig til og vidner skal tages i ed inden de vidner. Retten skal have en skriver, der er ansvarlig for indskrivning af data og domsslutningen i protokollen. Derudover skal retten have en sekretær, som skal hjælpe skriveren med hans arbejde. Skriveren skal have rettens arkiv i forvaring, som han også står til ansvar for.
1775 13. februar	Forordning hvorved al omløben med handels-, kram-, galanteri- og håndværksvarer i købstæderne og på landet i kongeriget Danmark aldeles forbydes. Det forbydes alle og enhver at rejse rundt som handelskræmmere på landet og i købstæderne og afsætte varer udenfor markeds tider. Det er heller ikke tilladt at medtage varer til markedet, med mindre man har lov dertil.
1790 24. november	Forordning som tillader alle at sælge og oplægge alle slags kornvarer i København (samt fødevarer under visse betingelser). Oplaget af korn og andre fødevarer har været mangelfuldt og solgt til overdrevne priser i hovedstaden, og derfor liberaliseres handelen.
1794 22. oktober	Forordning angående den almindelige frihed til at tilvirke, forarbejde og forhandle leer og skæreknive. Dette tillades alle i købstæderne og på landet.
1797 1. februar	Forordning om tolden og købstadskonsumptionen i Danmark og Norge.
1810	Kong Frederik 6. stadfæster gældende privilegier.[Note 14]
1815 27. november	Politibrev om opkøb på torvene i København. De varer, som bønderne vil føre til torvene i København, må ikke sælges på vejen dertil eller uden for byens porte.
1817 23. april	Det er ikke muligt at have handelsret som grossist uden at have borgerskab (hvilket er givet ifølge brev 22. december 1808 § 1) medmindre særlige omstændigheder taler for en undtagelse, hvilket danske kancelli skal bedømme. Dog skal den der befries for at tage borgerskab i alle tilfælde betale dobbelt næringsskat. Enhver der får borgerskab som detailhandler skal være forpligtig til inden 6 uger derefter, at have og holde åben bod, da borgerskabsbrevet i modsatfald bliver ugyldig.
1817 23. april	Anordning angående handelsberettigelse m.m. Enhver, der vil drive handel, skal have borgerskab. Fremmede handelsrejsende har tilladelse til at slutte handel med alle danskere under deres ophold i det danske rige. Dog er det dem ikke tilladt at sælge varer, som de har købt her i landet. Den fremmede, som driver videre handel, end den han er berettiget til, bør modtage straf. De bestemmelser i ’Forordning angående kommercen af 4. august 1742’ i hvis følge varer i almindelighed skulle forskrives fra første hånd, bliver hævet; og det skal herefter være enhver vedkommende tilladt, at forskrive sine varer fra det sted han finder mest tjenligt. Dog for så vidt toldordningerne i dette henseende ingen indskrænkning indeholder.
1823 19. februar	Kong Frederik 6. indskrænker landboernes ret til at indføre og sælge kød og flæsk i København. De må nu kun forhandle kød og flæsk mandag, onsdag og lørdag.
1825 17. november	Retten til at tilvirke leer og skæreknive udvides til at gælde alle redskaber, der hører til agerdyrkningen. Dette gælder for alle i købstæderne og på landet.
1826 27. december	Kong Frederik 6. ændrer landboernes ret til at indføre og forhandle kød i København. Det er nu tilladt tirsdag, onsdag, fredag og lørdag, men onsdag og lørdag er det kun tilladt indtil kl. 3 om eftermiddagen.
1839 27. november	Nærmere bestemmelser om omløben med varer. Straffen for bissekræmmerhandel fastsættes og det fastslås, at sognefogeden kan blive straffet, hvis han forsømmer at anholde en bissekræmmer.
1845 14. maj	Forordning om ulovlig brændevinsbrænden og -besiddelse på landet i Danmark, da de allerede virkende foranstaltninger er blevet forældede og utilstrækkelige. Bliver man fra da af taget i at brænde brændevin eller være i uberettiget besiddelse af brændevin uden for købstæderne, straffes det med bøde og konfiskation. Herefter følger en udførlig præcisering af lovens detaljer.
1845 23. april	Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter.
1847 24. marts	Brev, hvori forordningen om købstadsjorder i kongeriget (af 14. august 1741) erklæres for ophævet.
1851 7. februar	Lov om konsumtionens ophør uden for København (og omordning i denne), brændevinsbeskatningens forandring og den inderste toldgrænses ophævelse (mellem Nørrejylland og Slesvig). Indførsels- og personalkonsumtion samt formalingsafgifterne ophæves i hele landet, mens det i København kun gælder formalingsafgifterne og udvalgte varer. Indførselskonsumtionen skal dog bortfalde endeligt d. 1. april 1852, og som følge heraf vil told- og konsumtionsvæsenets eftersyn ved byportene bortfalde, som formalingskontrollen ved møllerne i og ved byen allerede vil være gjort. Den kommunale ’accisse’ (brændevinsafgift) oppebæres – som i resten af landet – til fordel for stadens kasse, og loven indeholder i forlængelse heraf nye afgiftssatser for brændevinsbeskatning samt foranstaltninger mod - og straf ved illegal destillering. I loven indgår desuden en udførlig liste over københavnske toldtariffer samt bestemmelser om told- konsumtionsvæsenets virke i almindelighed.
1851 9. december	Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at anlægge bryggerier på købstadens jorder. Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og afsætte øl både i København og i de andre købstæder.
1852 12. februar	Lov angående bagernæringen i København. Enhver bager må herefter frit nedsætte sig på byens grund uden for fæstningsværkerne og frit nedsætte sig som bager i København, ligesom det af 28. april 1739 fastsatte antal af bagergårde i byen bliver ophævet.
1852 14. april	Lov om møllenæring. Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet.
1854 15. april	Lov indeholdende bestemmelser angående handel med kornvarer og brød. Herunder, at handel med uformalede kornvarer i købstæderne skal stå enhver aldeles frit, ligesom alle, der er bosiddende på landet, her skal have ret til at indføre, holde og afhænde såvel formalede som uformalede kornvarer.
1856 8. marts	Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857.
1857 29. december	Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer.
1857 29. december	Midlertidig lov angående Frederiksberg Sogns økonomiske bestyrelse. Frederiksberg og Hvidovre Sogne skal fra 1. juli 1858 udskilles i to særskilte kommuner. Herefter følger en række bestemmelser, der sætter de økonomiske og administrative rammer for den nye Frederiksberg Kommune.
1858 12. april	Rådstuebrev indeholdende vedtægter om bunden næring i København. I henhold til bestemmelsen om håndværks- og fabriksdrift samt handel og beværtning[Note 15], har Indenrigsministeriet udfærdiget en række vedtægter om, hvad der for tiden indtil 1. april 1863 er at anse som bunden næring. En komplet liste over erhverv, der er at henregne til bunden næring foreligger her.
1862 20. november	I et brev til Københavns Magistrat meddeler justitsministeriet, hvad udtrykket ’borgerlig næring’ skal være at forstå som, nemlig: ”…enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller Fabriksdrift, der drives som selvstændigt Erhverv, uden hensyn til om det er bunden Næring eller ikke…”.
1863 10. april	Nye vedtægter angående bunden næring, hvor der bestemmes, hvad der i hver købstad og i hvert amt er at anse som bunden næring. De bundne erhverv opremses.

Noter

[Note 1]	Som tak for hjælp på blodnatten i Roskilde 9.august 1157, men før gavebrevet blev stadfæstet 9. oktober 1186. Bruun 1887:1-8.
[Note 2]	En teori fremsat af A.D. Jørgensen går ud på, at København allerede var blevet købstad inden 1186 og Absalon-tiden. Intet kan dog bevises med sikkerhed. Bruun 1887:4.
[Note 3]	Stadsretten blev bearbejdet på i en ny udgave i det 14. århundrede.
[Note 4]	Kroman 1955. Bind 3:74f.
[Note 5]	Degn 1991:665
[Note 6]	Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff.
[Note 7]	Degn 1991:655.
[Note 8]	Derudover præciseres visse forhold vedrørende fiskeri, og handel i byerne.
[Note 9]	Jonge 1945:407.
[Note 10]	Jonge 1945:405ff.
[Note 11]	Stabelstadsprivilegiet er inkluderet, men stabelretten er ikke gældende 1689. Bruun 1890:168.
[Note 12]	Jonge 1945:407.
[Note 13]	Denne forordning blev skærpet ved forordningerne af 1. februar 1757, 23. november 1757, 2. september 1773 og 26. april 1776. Disse forordninger blev afskaffet i forordningen af 2. august 1786, hvor loven blev gentaget og indskærpet endnu en gang.
[Note 14]	Andersen og Linvald 1979:91.
[Note 15]	Dvs. næringsloven af 29. december 1857.

Litteratur

Københavns hvornår skete det

Andersen, Lisbeth og Linvald, Steffen, København, 1979

Kjøbenhavn. Historisk-topografisk beskreven

Both, L., København, 1865

Kjøbenhavn. Anden del

Bruun, Carl, København, 1890

Kjøbenhavn. Førstel del

Bruun, Carl, København, 1887

Kjøbenhavn. Tredie del

Bruun, Carl, København, 1901

Det naturlige midtpunkt? Købstædernes økonomiske centralitet ca. 1450-1800 (Søren Bitsch Christensen (red.): Den klassiske købstad:47-136)

Christensen, Søren Bitsch, Århus, 2005

Næringslovgivning (artikel i E. Alstrup og P.E. Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, s. 654-658)

Degn, Ole, Åbyhøj, 1991

Danske Købstæders Historie og deres Erhvervsliv. Københavns omegn. Hellerup, Charlottelund, Gjentofte, Lyngby, Søborg, Skodsborg samt Hillerød by

Hougaard, O. og Wedderkop Hedegaard, A., Odense, 1923

Den kongelige hoved- og residensstad Københavns beskrivelse

Jonge, Nicolai, København, 1783

Københavns beskrivelse. Den hidtil utrykte part

Jonge, Nicolai, København, 1945

Danmarks gamle Købstadslovgivning - Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland

Kroman, Erik, København, 1955

Den Kgl. Residens-stad Kjøbenhavn

Pontoppidan, Erik, København, 1760 (c.1960)

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.

Dansk Center for Byhistorie c/o Den Gamle By - Viborgvej 2 - 8000 Århus C - mail@byhistorie.dk