Oplandskort

Opland

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Hasle Herred omtales første gang i 1335, og Hasle købstad har formentlig sin oprindelse i begyndelsen af 1500-tallet. Det er uvist, hvornår Hasle fik status af købstad, men da fiskerlejet ikke nævnes som købstad i 1499 og får sine privilegier stadfæstet i år 1555, må det være sket i 1500-tallets første halvdel.[Note 1] Der har dog været et fiskerleje så tidligt som 1300-tallet, hvor der blev bygget et kapel for de mange tilrejsende tyske købmænd, som i perioder totalt dominerede handelen på øen.

Hasle forblev en mindre by i 1500-tallet trods sine privilegier, og selvom købstaden havde et betydeligt opland, hæmmedes udviklingen både af den primitive havn samt af tætheden til Bornholms største by, Rønne. Hasle købstad var på mange måder yderst ringe og havde nærmere karakter af et fiskerleje end en købstad. I 1624 var der tanker fremme om at fratage Hasle sine købstadsrettigheder, hvad dog ikke skete. Købstæderne på Bornholm ernærede sig i høj grad af fiskeriet, og for Hasles vedkommende var handel og håndværk yderst sparsomt.

Havneforholdene var klart største problem, og flere mindre fiskerlejer på øen havde bedre anløbsforhold. Indberetninger fra 1740'erne understreger problemet, og der tales ligefrem om den ringeste havn på hele øen. Selvom jorden omkring købstaden var kendt for sin frugtbarhed, kunne det langtfra opveje manglen på en velfungerende havn. I 1700-tallet blev kul i undergrunden genstand for minedrift, men den helt store økonomiske succes udeblev. Omkring år 1800 var Hasle stadig en lille fattig by, og selvom byen i stil med de øvrige danske købstæder voksede i 1800-tallet, tabte Hasle terræn.

En beretning fra 1815 vidner om, at Hasle stadig var den mindste købstad på Bornholm, og der var efter sigende ikke mere handel i byen end i fiskerlejerne Allinge og Sandvig. I 1824 berettes om, at Hasle var fattig på grund af Rønnes langt bedre havn samt Allinge og Sandvigs bedre beliggenhed. Først i 1830'erne blev havnen udbedret, hvilket entages i 1874, hvor Hasle blev en havn på Bornholms dampskibsrute, der dog ofte måtte sløjfes ved ugunstige vindforhold. Som eneste købstad på øen blev Hasle ikke stationsby, da jernbanen vandt indpas sidst i 1800-tallet.

Privilegierne for Hasle og Bornholm generelt vidner om, at handelsrettighederne har været stort set umuligt at håndhæve i 1500-tallet, og specielt i lybækkertiden fra 1525 til 1576 har købstæderne ikke haft en chance for at håndhæve privilegierne. I 1555 forbydes udlændinge at gøre landkøb i Hasle og de tre andre købstæder ved kysten, men allerede i 1563 var det nødvendigt at gentage loven. Købmænd fra de nordtyske hansastæder ignorerede i stort omfang dansk købstadslovgivning og opkøbte, hvor de ville, helt uden hensyn til købstæderne.

I 1577 indskærpes, at ingen udlændinge måtte opstille kramboder udenfor de tilladte perioder, hvad igen var et forsøg på at undgå systematiske overtrædelser af købstædernes handelsrettigheder. Borgerstanden var presset, og privilegierne af 1592 og 1593, der forbyder naturaliehandel mellem bønderne og den lokale præst, skal givet ses i det lys. Bornholm indtog dog en særstilling i det danske rige efter 1600-tallets dansk-svenske krige, og øens perifere placering og de realpolitiske vilkår betød, at øens indbyggere havde held til at undgå eller formindske skattekrav, som gjaldt det øvrige rige. I 1786 fik bornholmerne eksempelvis omgjort loven fra året før, der forbød udførsel af heste og svin og forbød bønderne at brænde brændevin.

I 1623 pålagdes købstæderne på Bornholm at afholde torvedag om torsdagen, men om disse har været afholdt, giver kilderne ikke mulighed for at belyse. Årlige markeder omtales slet ikke i kilderne.

Hasles ideelle handelsopland kan vurderes som værende det nordlige Bornholm i en linje fra Hasle til Gudhjem og videre til østkysten, samt de allernærmeste sogne syd for byen. Det naturlige opland var dog med Hasles størrelse taget i betragtning langt mindre, og man må formode, at Gudhjem og især Allinge og Sandvig uanset om de har haft privilegier eller ikke, må have haft handel i en grad, der må have frataget Hasle en del af oplandet. Tyskernes mange kramboder i fiskerlejerne og deres konsekvente overtrædelser af købstædernes privilegier i 1500-1600-tallet har så afgjort også spillet en stor rolle, og det kan ikke helt afvises, at handelen i det nordlige Bornholm foregik helt uden om købstæderne.

Hasles handelsopland blev ikke defineret, men byen har klart haft et stort opland nord og øst for byen. Rønnes nærhed i syd må have frataget byen det meste af det sydlige opland, og fiskerlejerne Allinge, Sandvig samt Gudhjem har angiveligt været byer med tilsvarende størrelser.

Fællesprivilegier for Bornholm eksisterer formelt set ikke, men det præciseres klart i flere af privilegierne, at de gælder hele Bornholm og ikke kun eksempelvis Rønne. Ifølge Kroman er Bornholm omfattet af fællesprivilegierne for det østlige Danmark, hvad foruden Bornholm vil sige Skåne, Halland og Bleking. Dette har muligvis været aktuelt i perioder, men med Bornholms særegne placering in mente og skiftende ejerforhold i øvrigt har vi valgt ikke at lade disse privilegier indgå i fortegnelserne. For slavisk gennemgang af fællesprivilegierne henvises til Erik Kroman: Danmarks gamle Købstadslovgivning 1961. Bind IV: 333-371.

Ekskurs om Gudhjem, Allinge og Sandvig:

Gudhjem var et af de største ikke-permanente fiskerlejer i perioden 1100 til 1300, men mistede betydning til købstæderne med de bedre havne i 1300-tallet.[Note 2] En myte på Bornholm fortæller om, at Gudhjem solgte sin rettigheder til Allinge for nogle tønder sild og et anker brændevin, men i virkeligheden har det nok nærmere været det faktum, at fiskerlejet mistede sin betydning i senmiddelalderen.[Note 3] Byens havn var utilstrækkelig fra 1500-1600-tallet, men i 1737 var den igen blevet det største fiskerleje på øen. Det forlyder, at byens indbyggere solgte øl og brændevin til skade for Svaneke. I 1747 ansøgtes om købstadsprivilegier, hvilket blev afslået. Trods fiskeriets betydning var Gudhjem indtil omkring 1880 i høj grad en by, der var præget af landbrug kombineret med lidt håndværk, handel og gæstgiveri. Næringslovens indførelsen i 1857 betød, at byen blev mere handelsorienteret.

Fiskerlejerne Allinge og Sandvig på det nordlige Bornholms østkyst var betydelige fiskerlejer, inden Hasle fik sine privilegier, og de har i kraft af deres jævnbyrdige størrelse været med til at mindske Hasles opland. Det må i kraft af mangel på beviser afvises, at fiskerlejerne har været købstæder, men det kan ikke helt afvises, at byerne havde visse rettigheder, og det er bemærkelsesværdigt,. at hver af de to fiskelejer havde bymarker på størrelse med Hasles. Flere fiskerlejer havde bymarker på Bornholm, eksempelvis også Gudhjem.[Note 4].

Skovgaard betegnede i 1804 Allinge og Sandvig som værende halvkøbstæder og påstod, at de begge var tidligere købstæder. Skovgaard oplyser ikke sin kilde, og det er betænkeligt, at han i samme værk ikke forsøger at definere, hvad halvkøbstad betyder, og i flæng omtaler Hasle både som en flække og en købstad.[Note 5] Resen omtaler i sit Atlas fra 1600-tallet, at Sandvig var en lille købstad eller en flække, men nærmere definition af betegnelserne undlades.[Note 6] Et detailstudie over middelalderens Bornholm har foruden Rønne, Svaneke, Åkirkeby, Nexø og Hasle også indtegnet Allinge og Sandvig som købstæder i lybækkertiden 1525-1576, men i umiddelbar forbindelse med kortet ignoreres begge byer, og der konkluderes, at Bornholm kun havde fire kystkøbstæder og en indlandskøbstad. Dette er meget sigende for beskrivelserne af Allinge og Sandvig, at selvom meget taler for visse privilegier, ender det på grund af manglende kilder med vage og udokumenterede konklusioner, som må siges at være yderst subjektive.]]

Privilegier og bestemmelser

Litteratur