Monument for Genforeningen 1920

Søg efter monumenter:

Billeder

Genforeningsmonumentet i Vestparken i Randers. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Se alle 7 billeder
Nærbillede af statuerne, der indgår i monumentet. Moderen forestiller Danmark og datteren Sønderjylland. De viser det, indskriften beskriver, nemlig at Sønderjylland kommer tilbage til Danmark. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Det danske rigsvåben med 3 løver, der udgør en del af ornamentikken på monumentet. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Indskriften på monumentet. Den består af 1. vers af Henrik Pontoppidans digt "Sønderjylland". Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Kunstnerens signatur på monumentet. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Monumentet set fra bagsiden. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen
Omgivelserne omkring monumentet set fra bagsiden. Et stykke foran på skrænten til højre er en talerstol af sten beregnet til brug ved folkemøder, hvor de fremmødte kan forsamles i lavningen neden for monumentet. Billedet er fra 2004.
Foto: Jan Baltzersen

Hvad mindes

Begivenhed Genforeningen 1920: Begivenheden som sådan

Tilblivelse

Indvielsesdato 15/06 - 1927
Indvielsesceremoniel Godt 5000 mennesker overværede indvielsen, der foregik i solskin.

Festpladsen var indrammet i flag, og ikke bare byens, men hele amtets soldaterforeninger var mødt op med faner og fanevagt. Desuden var de gamle veteraner, der kunne, mødt op for at overvære indvielsen.

Kort før festen skulle begynde, red 5. Dragonregiment ind på pladsen med de gamle estandarter, der kun blev benyttet ved særlige lejligheder. Regimentet tog opstillingen på bakkeskråningen i baggrunden med sablerne trukkede. Oberstløjtnant Leschly var i spidsen for regimentet, hvis orkester ledede folkesangen.

Derefter talte Grænseforeningens formand, rektor H.P. Hansen. Han sagde med et citat at "det var den lykkeligste Stund, vor Slægt har oplevet".

Derpå foranledigede formanden for Randers Sønderjyske Forening, apoteker Fr. Kabell, at tildækningen af monumentet blev fjernet. Det er blevet beskrevet som et betagende øjeblik, da monumentet sås i solskinnet. Alle herrerne i forsamlingen tog hattene af i respekt, og der var nogle minutters stilhed.

Borgmesteren modtog herefter monumentet på byens vegne. Han sagde: "Slægt efter Slægt vil vandre herop i Vestparken, en af Danmarks skønneste, og hente berigelse ved at se på dette Monument, hvori Kunstneren har lagt sin Sjæl, og som viser os Sandheden af Linjerne: "Altid det dages dog paa ny, hvor Hjerterne Morgen vente". Jeg siger Sønderjysk Forening Tak for Gaven og giver paa Byens vegne Løfte om, at vi nu og i al Fremtid vil værne og frede om dette Kærlighedens og Trofasthedens Monument."

Derpå sang Motetkoret Henrik Pontoppidans nye fædrelandssang "Det lyder som et Eventyr". Det blev fulgt af en kraftig national og personlighedspræget tale.

Indvielsen sluttede med fællessang i form af "Kongernes Konge".
Finansiering Fond(e): I 1925 gav Carlsbergfondet tilsagn om støtte på 5000 kr. Støtten var betinget af at Sønderjysk Forening selv skaffede et lignende eller større beløb. En senere ansøgning på halvdelen af udgifterne, der overskred 12.000 kr. til betaling for at gøre monumentet større, blev klart afvist.
  Indsamling, lokal: Byrådet stillede arealet i den kommunale park til rådighed.
  Fester, markeder: Sønderjysk Forening.
  Lokal forening/foreninger : Byrådet stillede arealet i den kommunale park til rådighed.
  Byrådet : Sønderjysk Forening nedsatte et udvalg til arbejdet med at få lavet monumentet. Det stod for en lokal indsamling.
  Lokal forening/foreninger : Byrådet stillede arealet i den kommunale park til rådighed.
  Byrådet : Fester og lignende afholdt af Sønderjysk Forening.
Skaber Anders Bundgaard (1864 - 1937). Han valgtes i konkurrence med billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861 - 1941). Bundgaard ændrede dog monumentet meget fra konkurrencen til det endelige monument. Sønderjysk Forening havde dog oprindeligt forestillet sig noget mere simpelt end et kunstnerisk monument. Det var nemlig oprindeligt tanken at byens genforeningsmonumentet skulle bestå af en natursten og en sådan var allerede fundet ved Støvringgaard, men så ombestemte de sig til at ville have et kunstnerisk udført monument. (Billedhugger)
  Aug. E. Jensen Bronzestøberi, København (Bronzestøber)

Placering

Placering Almindelig park: På skråning ved møde- og festpladsen i Vestparken, et 8,2 ha stor park vest for byen ved Viborgvej. Den blev flyttet lidt mod nordvest i 2002.
  Er den oprindelige placering
  Er den nuværende placering

Indskrift

Indskrift Langs kanten på overdelen af monumentets sokkel: DET LYDER SOM ET ÆVENTYR, ET SAGN FRA GAMLE DAGE: EN RØVET DATTER, DYBT BEGRÆDT, ER KOMMEN FRELST TILBAGE
  Forfatter: Henrik Pontoppidan
  Kilde: Det lyder som et eventyr.
  Kildetype: Sang
  Monumentet er signeret af dets skabere: A. J. Bundgaard 1922 - 1926 Aug. E. Jensen Bronzestøberi Kbhvn.

Udseende

Monumenttype Statue (Moder og barn forestillende Danmark og Sønderjylland. Billedhuggeren fortolkede selv sit værk ved afsløringen. Han sagde, at han var blevet inspireret af Henrik Pontoppidans nye fædrelandssang "Det lyder som et Eventyr", som også er blevet monumentets indskrift. Endvidere sagde han: "Her ligger hele situationen. Datteren kommer tilbage. Moderen har længe ventet på hende. Det hele sker så hurtigt, hvilket også fremgår af linjerne. Moderen har siddet og ventet på en grænsepæl, hensunken i dybe tanker. Da ser hun sin datter ile sig i møde. Den unge, blide kvinde har nået den ældre, før denne har rejst sig, så datteren lægger sin arm om moderens skulder, idet denne tager sit genfundne barn ind til sig. På en af rå kampesten tilhugget sokkel er der i de lodrette fire hjørnesten udhugget allegoriske figurer i basrelief, som symbolsk viser lænken, der brast, saga der rister runer, det gamle ravnebanner og dannebrog, hjemmet, rigsvåbnet og Sønderjylland. Monumentet er udført i naturlig legemsstørrelse.". Nogle mente i øvrigt at kunne genkende kvindefigurerne som hustru og datter af formanden for Sønderjysk Forening for Randers og Omegn, apoteker Fr. Kabel, og det siges, at de taler med lokal accent!)
Materiale Bronze (Statuerne)
  Kampesten (Sokkel)
Ornamentik Anden ornamentik: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Lænken der brast.
  Anden ornamentik: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Sønderjylland.
  Anden ornamentik: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Lænken der brast.
  Dannebrogsflag: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Sønderjylland.
  Anden ornamentik: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Saga der rister runer.
  Våbenskjold: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Sønderjylland.
  Anden ornamentik: På en hjørnesten i soklen: Allegorisk figur i basrelief: Saga der rister runer.

Noter

Sønderjysk Forenings formand havde endvidere en central rolle i valget af kunstner idet han var svoger til billedhugger Anders Bundgaard gennem dennes hustru Elisabeth som var født Kabell. Billedhuggeren fortolkede selv sit værk ved afsløringen. Han sagde at han var blevet inspireret af Henrik Pontoppidans nye fædrelandssang "Det lyder som et Eventyr", som også er blevet monumentets indskrift. Endvidere sagde han: "Her ligger hele situationen. Datteren kommer tilbage. Moderen har længe ventet på hende. Det hele sker så hurtigt, hvilket også fremgår af lilnjerne. Moderen har siddet og ventet på en grænsepæl, hensunken i dybe tanker. Da ser hun sin datter ile sig i møde. Den unge, blide kvinde har nået den ældre, før denne har rejst sig, så datteren lægger sin arm om moderens skulder, idet denne tager sit genfundne barn ind til sig. På en rå kampesten tilhugget sokkel er der i de lodrette fire hjørnesten udhugget allegoriske figurer i basrelief, som symbolsk viser lænken der brast, saga der rister runer, det gamle ravnebanner og dannebrog, hjemmet, rigsvåbnet og Sønderjylland. Monumentet er udført i naturlig legemsstørelse.". Nogen mente i øvrigt at kunne genkende kvindefigurerne som hustru og datter til formanden for Sønderjysk Forening for Randers og Omegn apoteker Fr. Kabell og det blev sagt at de har lokal accent.

Kilder

Johannes Vejlager: Genforeningsmindesmærkernes historie, 1939, s. 329-331
Peter Bondesen: Skulptur i det fri i Randers, 1982, s. 34-35
J. C. Trap: Danmark: Bind 7: Viborg Amt, Randers Amt, 1963, s. 601 jfr. 566-567 (kort)
Randers Lokalhistoriske Arkiv