Monument for Genforeningen 1920

Søg efter monumenter:

Billeder

Sønderborgs genforeningsmonument foran Sønderborg Slot. Billedet er fra 2005.
Foto: Jan Baltzersen
Se alle 5 billeder
Ornament og indskrift på monumentets forside. Billedet er fra 2005.
Foto: Jan Baltzersen
Monumentets bagside. Billedet er fra 2005.
Foto: Jan Baltzersen
Bagsidens indskrift. Billedet er fra 2005.
Foto: Jan Baltzersen
Genforeningsmonumentets ene ende. Billedet er fra 2005.
Foto: Jan Baltzersen

Hvad mindes

Begivenhed Genforeningen 1920: Begivenheden som sådan
Anvendelse Ingen (Reel senere brug)

Tilblivelse

Indvielsesdato 15/06 - 1930
Indvielsesceremoniel 15. juni 1930 var en søndag, og kl. 11 om formiddagen var der samlet op mod 6000 mennesker omkring den tildækkede mindesten i Slotsgården.

Mens Sønderborg Regimentsmusik og F.D.F.s orkester spillede, ankom et kompagni af bannerførere repræsenterende forskellige foreninger i Sønderborg by og amt samt Studentersangforeningen fra København. Kompagniet var anført af adjunkt Adler Lund. Fanerne anbragtes i en halvcirkel omkring mindestenen, der var dækket med et stort Dannebrogsflag.

Derefter holdt amtmand Lundbye en afsløringstale, der er beskrevet som mandig og smuk, hvorefter monumentet blev afsløret.

Herefter holdt statsminister Th. Stauning en tale, der sluttede med ordene:

"Det skal være mit Ønske, at Danskheden hernede, hvis Kærlighed til Fædrelandet altid har været saa umiskendelig, maa vokse og trives, og Landet i al Fremtid indenfor den nuværende Grænse helt og udelt maa forblive sammen med Danmark."

Derpå banede en student sig vej gennem menneskemængden og lagde på de danske studentersangeres vegne en buket blomster ved stenens fod.

Ceremonien sluttede med sangen "Der er et yndigt land".

Om eftermiddagen var der det store Dybbøl-stævne, og ceremonien fungerede som indledning til dette.

Placering

Placering Symbolsk sted: På slotspladsen, som efter Genforeningen var omdannet til et anlæg.
  Er den oprindelige placering
  Er den nuværende placering

Indskrift

Indskrift På Forsiden: GENFORENINGEN 15. JUNI 1920 VI ER DANSKE OG VI VIL VEDBLIVE AT VÆRE DANSKE
  Forfatter: De to nederste linier: Hans Krüger
  Kilde: Benyttedes i vælgerforeningens valgopråb ved afstemningen i 1920.
  Kildetype: Andet
  På bagsiden: REJST I TAKNEMMELIGHED PAA TIAARSDAGEN FOR GENFORENINGEN

Udseende

Monumenttype Natursten (Vægt: 10 tons. Det tog en blokvogn otte dage at transportere den fra Bredsted Strand på Kegnæs til Sønderborg.)
Materiale Uspecificeret Sten (Natursten evt. granit)
Ornamentik Våbenskjold: Danmarks rigsvåben.

Noter

Det tog en blokvogn 8 dage at transportere den fra Bredsted strand på Kegnæs til Sønderborg.

Kilder

Johannes Vejlager: Genforeningsmindesmærkernes historie, 1939, s. 561-562
: Sønderborg mellem 2 krige 1920 - 1940, 1981, s. 122-123 og forsiden (kort), jfr. 1
Lokalhistorisk Arkiv for Sønderborg, Dybbøl og Ulkebøl
Kirkegårdsleder Allan Krank, Sønderborg Kirkegård
Forsvarsministeriets Krigergravtilsyn