Billeder
Monument for soldater fra Næstved og omegn, der faldt i krigen i 1864.
Foto: Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv
Se alle 3 billeder
Monument for de faldne fra Næstved og omegn i krigen i 1864 med mindeanlægget.
Foto: Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv
Monument for de faldne fra Næstved og omegn i krigen i 1864.
Foto: Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv
Hvad mindes
| Begivenhed |
Krigen i 1864: Enkeltperson(er) |
| Anvendelse |
Årlige mindeceremonier (Ikke oplyst) |
| |
Andre mindeceremonier (Reel senere brug) |
| |
Andre mindeceremonier (Reel senere brug) |
| |
Andre mindeceremonier (Reel senere brug) |
| |
Andre mindeceremonier (Reel senere brug) |
| |
Andre aktiviteter (Reel senere brug) |
| |
Andre aktiviteter (Reel senere brug) |
Tilblivelse
| Indvielsesdato |
14/04 - 1904 |
| Indvielsesceremoniel |
Byen var i dagens anledning smykket med flag mange steder.
Efter en faneindvielse i "Bygningens" have marcherede deltagerne til Sct. Mortens Kirkeplads mens musikken spillede "Den tapre Landsoldat" og "Dengang jeg drog afsted".
Der var mange mennesker til stede ved indvielsen.
Der blev holdt taler af blandt andre formanden for De danske Forsvarsbrødre Regnar Petersen. Han var også redaktør på Næstved Tidende. Han mindedes de falne som stenen var rejst for og nævnte det symbolske i at den stod i ly af Guds hus, i håbet om at Herren ville bevare Danmark til evig tid.
Den var ligeledes rejst hvor alle kom forbi og med kanoner og kugler for, som han sagde, at "…mane Befolkningen til trofast Kærlighed og Offervillighed overfor Fædrelandet",
Krigsminister W. H. O. Madsen var til stede og priste i nationale toner konge og fædreland og ikke mindst kongens betydning for at samle riget.
Der var endvidere en festmiddag.
Næstved Tidende bragte 16. April et fyldigt referat på 4 spalter af begivenheden. Avisen anslog at der deltog 4000 mennesker. Udover at give referater af talerne og at nævne de faldnes navne gengav den også en særlig sang skrevet til lejligheden på melodien "Slumre sødt i Slesvigs jord" og sluttede reportagen med det digt af Carl Ploug der er indskrevet på monumentet.
Sydsjællands Social-Demokrat som bragte omtalen under overskriften "Kanon-festen". Avisen lagde med sin tilknytning til Socialdemokratiet ikke skjul på at den ikke kune lide monumentets militære aspekter i form af dets udsmykning. |
| Finansiering |
Andre privatpersoner : 4 kanoner og et antal kanonkugler var en gave fra Krigsministeriet. |
| |
Forsvarsministeriet : Stenen blev fundet i Krømlinge og givet af gårdejer Anders Jensen. |
Placering
| Placering |
Åben plads: Sct. Mortens Kirkeplads. |
| |
Er den oprindelige placering |
| |
Trafikknudepunkt: Sct. Mortens Kirke mod Østergade. |
| |
Er den nuværende placering |
Indskrift
| Indskrift |
Forsiden: Øverst: Med sort skrift på lys indsat plade:
Til
Minde
om faldne Soldater
fra Næstved og Omegn i
Kampene for Fædrelandet
1848 - 1850 og 1864
Blod som Danmarks jord har drukket
rendt ej uden frygt
og det liv er ej udelukket
som til Daad blev brugt
Carl Ploug |
| |
Forsiden: Med sort skrift på lys indsat plade:
Blod som Danmarks Jord har drukket
rendt ej uden frugt
og det liv er ej udelukket
som til Daad blev brugt
Carl Ploug |
| |
Forfatter: Carl ploug |
| |
Kildetype: Vers |
| |
Forsiden: Med sort skrift på lys indsat plade: Lige over navnene og beskriver at de er fra denne krig:
1848 - 49 - 50 |
| |
Forsiden: Med sort skrift på selve stenen:
D. F. B. 1879 |
| |
Forfatter: De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn |
| |
Kildetype: Andet |
| |
Forsiden: Med sort skrift på selve stenen og visende at derunder nævnes navnene på de faldne fra 1864:
1864 |
| |
Forfatter: De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn |
| |
Kildetype: Andet |
| |
På soklen: Med sort skrift på lys indsat plade:
Reist af Selskabet "De Danske
Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn"
paa dets 25 aarige Stiftelsesdag
den 14de April 1904 |
| |
Forfatter: De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn |
| |
Kildetype: Andet |
Udseende
| Monumenttype |
Konstruktion (Tre sten med indskrifter opstillet oven på hinanden med den nederste som sokkel.) |
| |
Konstruktion (Omkring stenkonstruktionen var oprindeligt to kanonløb, der stod lodret med mundingen opad og kanonkugler liggende på jorden omkring hver af dem. Der var i 1924 megen debat om kanonerne og kanonkuglerne, fordi Sct. Mortens Kirkes præst, pastor Ring, ønskede dem fjernet. Han havde udtalt til Næstved Tidende at "Efter den forfærdelige Verdenskrig er det mig en Overvindelse at se paa Mindesmærker for Krig eller som indeholder Hentydninger dertil i det hele taget". Forslaget mødte modstand fra De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn, og debatten bølgede i de lokale aviser. Debatten om kanonerne blev kendt lokalt som "Kanon-Sagen" og endte med at, monumentet forblev intakt, og det fik endda to kanoner mere, så der var fire, hvorimellem der var en jernkæde og med beplantning omkring dem. Hele anlægget var omgivet af et støbejernsgitter. I 1967 kom spørgsmålet om kanonerne imidlertid op igen på foranledning af Sct. Mortens Kirkes menighedsråd, og kanonløb og kanonkugler blev fjernet i forbindelse med flytningen af monumentet til Østergade. I forbindelse med flytningen blev mindestenen genopfrisket hos billedhugger Erik Hemmingsen. Kanonløb og -kugler blev overladt til Gardehusarregimentet og findes nu ved et mindesmærke rejst på Grønnegade Kasserne i 1995 i anledning af 50-året for Danmarks befrielse i 1945. Kassernen er nu nedlagt, men monumentet og kanonerne er der stadig. I 1986 blev mindestenen på ny restaureret, denne gang af stenhugger Eigil Caspersen, der friskede stenens 1758 bogstaver op. I 2004 blev mindestenen endnu engang renoveret i anledning af 100-årsdagen for monumentets opstilling og De danske Forsvarsbrødre i Næstved og Omegns 125-års jubilæum.) |
| Materiale |
Granit (Stenkonstruktionen) |
| |
Jern (Kanonløbene og -kuglerne) |
| |
Jern (Kæden og gitteret) |
| Ornamentik |
Ingen |
Noter
Der var i 1924 megen debat om kanonerne og kanonkuglerne fordi Sct. Mortens kirkes præst, Pastor Ring, ønskede dem fjernet. Han havde udtalt til næstved Tidende at "Efter den forfærdelige Verdenskrig er det mig en Overvindelse at se paa Mindesmærker for Krig eller som indeholder Hentydninger dertil i det hele taget". Forslaget mødte modstand fra De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn og debatten bølgede i de lokale aviser. Debatten om kanonerne blev kendt lokalt som "Kanon-Sagen" og endte med at monumentet forblev intakt og det fik endda 2 kanoner mere så der var 4 hvorimellem der var en jernkæde og beplantning omkring dem. Hele anlægget var omgivet af et støbejernsgitter. I 1967 kom spørgsmålet om kanonerne imidlertid op igen på foranledning af Sct. Mortens Kirkes menighedsråd og kanonløb og kanonkugler blev fjernet i forbindelse med flytningen af monumentet til Østergade og i forbindelse med flytningen blev mindestenen genopfrisket hos billedhugger Erik Hemmingsen. Kanonløb og -kugler blev overladt til Gardehusarregimentet og findes nu ved et mindesmærke rejst på Grønnegade Kasserne i 1995 i anledning af 50-året for Danmarks befrielse i 1945. Kassernen er nu nedlagt, men monumentet og kanonerne er der stadig. I 1986 blev mindestenen på ny restaureret denne gang af stenhugger Eigil Caspersen, der friskede stenens 1758 bogstaver op. I 2004 blev mindestenen endnu engang renoveret i anledning af 100-årsdagen for monumentets opstilling og De danske Forsvarsbrødre i Næstved og Omegns 125-års jubilæum
Kilder
| A. Strange Nielsen: Næstved by og egn på gamle postkort, 1989, s. 34 |
| E. L. Demuth: Næstved: vor by i billeder, 1935, s. 20, 22 |
| S. Sørensen: Selskabet De Danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn af 1879., 1929, s. 20-22 |
| Anders D. Henriksen: Sydsjællandske Soldaterforeningers Centralsammenslutning 1921 - 1996, 1996, s. 79-80, 112 |
| : Artikel i, 1986, s. |
| Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv: Mindesmærket ved Sct. Mortens Kirke, manuskript, arkivalienummer C388, 2004, s. |
| : Artikel i, , s. |
| : Artikel i, 2004, s. |
| : Artikel i, 1968, s. |
| : Artikel i, 1968, s. |
| : Artikel i, 1904, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1974, s. |
| : Artikel i, 1974, s. |
| : Artikel i, 1974, s. |
| : Artikel i, 1985, s. |
| : Artikel i, 1986, s. |
| : Artikel i, 1904, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1924, s. |
| : Artikel i, 1986, s. |
| Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv |
