Indvielsesceremoniel |
Borgmester P.J. Pedersen talte og takkede Carlsbergfondets direktion for finansieringen af monumentet, som han anså for at give synligt udtryk for de følelser, der blev vakt i folket ved Genforeningen. Han takkede endvidere dem, der havde arbejdet med projektet, og fremførte et ønske om at det måtte "staa for Tidens Dom".
Derefter talte formanden for Carlsbergfondets direktion, professor A B. Drachmann. Han sagde, at Carlsbergfondet havde villet markere sit 50-års jubelæum ved at skænke Københavns Kommune et mindesmærke om den begivenhed, der var landets lykkeligste inden for de 50 år, fonden havde bestået, og at det var i dets stifters ånd at markere det, eftersom han arbejdede for at afbøde tabet af Sønderjylland. Endvidere var Genforeningen for fondet, som hovedsageligt støttede videnskabeligt arbejde, på ingen måde ligegyldigt, for, som han udtrykte det: "Det aabne Saar ved vor Sydgrænse, som pinte alle følende Danske siden 1864, er nu lukket, og vi tør haabe, at det inden længe vil være lægt." Han sagde endvidere, at meget tydede på, at Danmark og Tyskland derfor nu i fremtiden ville kunne få et lykkeligt samarbejde.
Derefter afsløredes monumentet ved, at en mand trak i en snor, så det, der dækkede det, forsvandt. Forsamlingen tog hattene af i respekt for monumentet. Derefter sagde professoren, at monumentet ikke var et pralende og udfordrende sejrsværk, men udtryk for lykkelige følelser. Monumentet udtrykte de følelser, der også i det fremtidige forhold mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark ville være brug for nemlig: "Trofast Kærlighed, Taalmod og Alvor!".
Dermed var den egentlige højtidelighed forbi. Der var ingen sang og musik. På kommunalbestyrelsens anmodning havde politiet afspærret området omkring monumentet i så god afstand, at kun de indbudte gæster reelt kunne deltage i højtideligheden, for kun de var så tæt på, at de kunne høre talerne. |