Af Jan Baltzersen (2005)

Usædvanlige monumenter

Nogle monumenter er mere almindelige end andre. Her er nævnt nogle usædvanlige fra by og land i Danmark og udlandet.

Monumenter for heste

Kong Christian 10.’s hvide hest fra Genforeningen 1920

På herregården Visborggård i nærheden af Hadsund står der et monument over den hest, som Christian 10. red på, da han krydsede grænsen ved genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark 10. juli 1920. Hesten tilhørte ejeren af Visborggård, grev Knud Danneskiold-Samsøe.

Monument over den hest, som Kongen red over grænsen på under fejringen af Genforeningen 1920.
Foto: Lisbeth Skjernov

D E N   H V I D E   H E S T JEG KONGEN BAR OVER GRÆNSEN HEN DA SØNDERJYLLAND BLEV DANSK IGEN 10 JULI 1920.

General Schleppegrells hest i slaget ved Isted 1850

På en bakke ud mod Limfjorden på herregården Lundbæk i nærheden af Nibe er der et monument for en hest. Det er den hest, som den danske general Schleppegrell (1792-1850) red på under slaget ved Isted 25. juli 1850 under Treårskrigen 1848-50. Han faldt ved dette slag. Hesten angives at være begravet på Lundbæk, fordi Schleppegrell var kæreste med datteren på herregården, og de skal have siddet på en bænk omtrent, hvor hesten er begravet. På graven er der rejst et monument over den med teksten:

MINDESTEN OVER DEN HEST DER BAR GENERAL SCHLEPPEGREL I SLAGET VED ISTED 1850

Monument for døde stofbrugere

Da Københavns Kommune i 2003 renoverede Halmtorvet i København, blev der lavet en mindeindskrift i oversiden af en af de sten, der afgrænsede et forhøjet grønt område.

Kantsten med inskription ved mindested for afdøde stofbrugere. Halmtorvet, København.
Foto: Dennis Jensen, BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere

Indskriften er: TIL MINDE OM AFDØDE STOFBRUGERE

Initiativet til opstillingen af monumentet blev taget af BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere i København, og det minder de stofbrugere, der er døde i Danmark gennem årene. Ved indvielsen af monumentet var navnene på de døde indskrevet på 252 mindre sten svarende til 252 overdosis-dødsfald i 2002.

Specielle monumenter fra besættelsen 1940-1945

To mindeplader på Aarhus Universitet fra besættelsen 1940-1945

Mindeplade for studerende ved Aarhus Universitet dræbt i kamp for Danmarks frihed under 2. verdenskrig 1939-1945.
Foto: Jan Baltzersen

Aarhus Universitet er bygget i en meget enkel arkitektonisk stil, og stedets mindeplader følger arkitekturen. Deres udseende er derfor meget usædvanligt for mindeplader i Danmark. Den ene er 6 meter langt og minder de studerende, der blev dræbt under 2. verdenskrig. Den kan ses i muren bag buerne på væggen over for universitetets hovedindgang.

Mindeplade for bl.a. håndværkere dræbt under det britiske flyverangreb den 31. oktober 1944 på Aarhus Universitets kollegier, som da blev benyttet som hovedkvarter for Gestapo.
Foto: Jan Baltzersen

Den anden mindeplade sidder i trappegangen på 1. etage mellem bygning 328 og 410 på Aarhus Universitet, og den minder de håndværkere, der blev dræbt under et angreb fra britiske fly 31. oktober 1944 samt håndværkere dræbt ved en arbejdsulykke på stedet i 1941. De, der omkom i 1944 var tilfældige civile ofre for et angreb, der var rettet mod det tyske hemmelige politi Gestapos hovedkvarter, som lå i universitetets kollegier, og som var beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Flyenes mål var at ødelægge hovedkvarteret, fordi Gestapos arbejde var blevet en alvorlig trussel for den jyske modstandsbevægelse. Operationen lykkedes, men – som det ofte er i krige – ikke uden civile tab.

Et usædvanligt monument for faldne modstandsfolk i Hornslet

Monument for faldne modstandsfolk under 2. Verdenskrig i Hornslet, Østjylland.
Foto: Jan Baltzersen

Et af Danmarks mere usædvanlige monumenter, hvad angår udseende, er en del af kirkemuren ved Hornslet Kirke i stationsbyen Hornslet i Østjylland, dengang en lille by med 2500 indbyggere.

Det blev indviet 5. maj 1946 med deltagelse af flere tusinde mennesker og var blandt de første monumenter, der blev afsløret for en enkelt bys faldne i modstandskampen. Hornslet havde mistet 5 modstandsfolk, hvoraf de tre var blevet henrettet i Ryvangen - et af de steder, hvor de tyske besættelsesstyrker henrettede danske modstandsfolk under besættelsen 1940-1945.

18. maj 1945 begyndte en komite af gamle modstandsfolk at samle ind til rejsningen af monumentet, og der kom mange penge ind. Billedhuggeren Arild Rosenkrans lavede det ganske store monument med et relief af en ung mand, der har en fakkel højt hævet over hovedet. Det skal forestille sandhedens fakkel. Det skal dog siges, at besættelsen resulterede i mange, meget anderledes monumenter i forhold til tidligere historiske begivenheder, så det usædvanlige blev næsten til normen. Det fremgår klart af Anders Bjørnvads bog Krigens Monumenter, som indeholder samtlige monumenter fra besættelsen opstillet indtil slutningen af 1990erne.

Et usædvanligt monument for faldne amerikanske flyvere i Nysted

Monumentet over omkomne amerikanske flyvere er prydet med en propel. Nysted, Falster.
Foto: Marianne Hansen, Lokalhistorisk Arkiv i Nysted

I Nysted findes et monument over amerikanske flyvere omkommet 9. april 1944.

Anders Bjørnvads bog Krigens Monumenter nævner, at motivet med propellen ikke er så usædvanligt i forbindelse med gravsten og mindesten for faldne allierede flyvere. Det skal dog også nævnes, at når man ser billederne i Bjørnvads bog, er det klart, at besættelsens monumentbyggeri ofte kan siges at have specialiseret sig i det usædvanlige, så det nærmest er blevet normen, når man sammenligner med tidligere historiske begivenheders monumenter.

Monument over hemmelige krigere

Efterretningstjenester har selvsagt - pga. det hemmelige i deres arbejde - svært ved offentligt at minde de af deres agenter, der dør under udførelsen af tjenesten. Der findes imidlertid et sådant monument.

Monumentet over omkomne amerikanske flyvere er prydet med en propel. Nysted, Falster.
Foto: www.cia.gov.us

CIA – den amerikanske efterretningstjeneste har et monument for de agenter, der er faldet under udførelsen af den hemmelige tjeneste. Det består af 83 stjerner – én for hver død agent. I et glaskabinet er der en æresbog med navnene på 48 af dem, men resten er anonyme og kan ikke nævnes ved navn, da deres identitet, selvom de er døde, af sikkerhedsgrunde ikke kan røbes. Monumentet kan ses nedenfor, og der står mere om det og andre monumenter fra CIA på organisationens hjemmeside www.cia.gov.us .

Billedtekst: CIAs monument for agenter faldet i den hemmelige tjeneste

Litteratur

Bjørnvad, Anders: Krigens monumenter (Odense 1999).

Gejl, Ib (red.). Århus befriet. Udg. Århus Byhistoriske udvalg (Århus 1995).

Harris, Poul: Århus i friluftskunst og mindesmærker (Århus 1983).

Paludan, Helge m.fl.: Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid (Århus 1998).

Qvistorff, Helge V.: Herregårde i Nordjylland (Skørping 1994).

Stræde, Johannes: Når stenene fortæller. Fra istidssten til Blågårdsplads (Herning 2004).