Af Jan Baltzersen (2005)

Slaget ved Helgoland 1864

Med Admiral Edouard Suenson i spidsen udkæmpede Danmark i 1864 et søslag mod Preussen og Østrig ud for Helgoland i Nordsøen. Efter at de preussiske krigsskibe var gjort ukampdygtige, sejrede Danmark over den østrigske styrke. Selvom sejren sikrede Edouard Suenson status som national helt, fik den dog ikke afgørende betydning for krigens udfald.

Sejren ved Helgoland

Den navnkundige Admiral Edouard Suenson (1805-1887) var søofficer i den danske flåde. Under krigen i 1864 mellem Danmark og Preussen-Østrig var han orlogskaptajn og deltog som chef for en eskadre (gruppe) af danske krigsskibe i søslaget ved den dengang britiske ø, Helgoland, i Nordsøen den 9. maj 1864.

Slaget stod mellem danske skibe på den ene side og østrigske og preussiske skibe på den anden. De sidstnævnte forsøgte at bryde en dansk flådeblokade af de nordtyske havne. Den danske styrke bestod af fregatterne Niels Juel og Jylland samt korvetten Heimdal. Den preussisk-østrigske styrke bestod af de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetsky, den preussiske hjuldamper Adler og kanonbådene Basilisk og Blitz.

De preussiske skibe kom imidlertid reelt ikke til at deltage i slaget. Fregatten Schwarzenberg blev skudt i brand under kampen, og østrigerne søgte derfor ly tæt ved Helgoland for at foretage reparationer. Eftersom øen var britisk og derfor neutralt område, forhindrede det danskerne i at forfølge skibet.

Danmark tabte krigen

Slaget foregik, mens man på en fredskonference i London forhandlede om, hvordan krigen i 1864 kunne afsluttes. Slaget ved Helgoland fik trods den danske sejr kun betydning som opmuntring for den danske befolkning. Ved fredskonferencen afslog Danmark at acceptere en deling af Slesvig, og det betød, at konferencen faldt fra hinanden, og krigen blev genoptaget. Danmark endte som bekendt med at tabe krigen og dermed Sønderjylland.

Efter slaget ved Helgoland beordrede Suenson de danske skibe til at sejle til Kristiansand i Norge, hvor 14 faldne søfolk blev bisat. Det blev senere kritiseret, at han ikke havde ventet på, at fjenden kom ud og genoptog kampen. De kunne nemlig kun opholde sig i det neutrale område i begrænset tid. Da de danske skibe senere kom til København, blev Suenson imidlertid modtaget som en helt, fordi han havde besejret de østrigske fregatter.

Monumenter fra Slaget ved Helgoland

De østrigske faldne fra Slaget ved Helgoland er i dag mindet på et monument i Altona nær Hamburg i Tyskland, mens de danske faldne er mindet på et monument i Kristiansand i Norge, hvor de er begravede.

Edouard Suenson er mindet på et Monument i Nyboder i København. Monumentet kan ses i den del af denne database, der viser de enkelte købstæders monumenter.

Litteratur

Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie – i grundtræk (Århus, 2000), s. 239 – 247.

Kristian Hvidt: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 11, 1850-1900 Det folkelige gennembrud, (2. udg., København 2004), s. 137.

Dansk Biografisk Leksikon, bind XXIII, (1952), s. 104-107.

Den Store Danske Encyklopædi, bind 8 (1997), a. 346-347.