Monumenter i købstaden 1864 - 1920

Søg efter monumenter:

Monumenter og friluftskunst i købstæderne generelt

Hvad står der af monumenter og friluftskunst i byerne udover monumenter fra krigen i 1864, 1. verdenskrig og Genforeningen 1920?

Hovedstadens tidlige friluftskunst

Så godt som alle købstæder uden for København har været meget små til langt op i 1800-tallet, og der har derfor stået meget lidt friluftskunst og monumenter. Det var også en tid, hvor en stor del af befolkningens penge gik til at få føden, så der var ikke meget til overs til at bygge monumenter og friluftskunst for. Den offentlige sektor var meget lille og havde kun få skatteindtægter, der mest blev brugt til fattig- og skolevæsen, så det var kun de rigeste borgere og kongemagten, der havde råd til at betale for opstillingen af monumenter og friluftskunst.

København havde af samme grund også en del statuer, som man stort set ikke ser så tidlige eksempler på i andre købstæder. På Amalienborg Slotsplads står f.eks. en statue af kong Frederik 5., indviet i 1771. Det var naturligt på den tid at opstille statuer af kongen i rigets hovedstad, men ikke i dets andre byer.

Brønde og springvand

En ting, som man har kunnet se i mange byer, var en brønd eller et springvand på torvet. Det har oprindeligt tjent som en del af byens vandforsyning og havde dermed et praktisk formål. Fra gammel tid har det de fleste steder kun været en simpel brønd, hvor borgerne kunne hente vand, men med tiden blev disse en del steder udformet som springvand, der dermed også fik et dekorativt formål.

Caritas-springvandet, som er Københavns ældste eksemplar på friluftskunst, blev opstillet i 1608. Det var både tænkt som en forskønnelse af Gammeltorv, som dengang var Københavns rådhusplads, og som led i vandforsyningen til byens borgere; der havde stået et tidligere springvand på samme sted. Caritas-springvandet er nok særligt stort og flot sammenlignet med, hvad man ville finde i de mindre købstæder på den tid, men København var og er jo også landets hovedstad og største by.

Grundloven hyldes med statuer af Frederik 7.

Statue af Grundlovens giver, Frederik 7, på Køge Torv.
Foto: Jan Baltzersen

Efter at enevælden blev ophævet under Frederik 7. ved Grundlovens indførelse 5. juni 1849 ændrede det billede sig imidlertid totalt, især efter at Grundlovens bestemmelser reelt blev indskrænket ved en revision i 1866. Det gjorde kong Frederik 7. til en populær mand at opstille statuer over. Der var i tiden efter 1866 en slags stiltiende, men meget synlig protest mod Grundlovsindskrænkelserne.  Udover statuen på Christiansborg Slotsplads er der også en stor statue på torvet i Køge og i mange andre købstæder landet over, undtagen i Sønderjylland, som jo i slutningen af 1800-tallet stadig var under tysk kontrol efter det danske krigsnederlag i 1864.

Monumenter for landboreformerne

Frihedsstøtten i København blev rejst af det københavnske borgerskab for at hylde landboreformerne.
Foto: Ukendt

Landboreformerne, herunder ophævelsen af stavnsbåndet i 1788, gav mange bønder mulighed for at eje deres jord, hvilket stort set kun godsejere og kongemagten tidligere havde kunnet. Det satte sig spor i landskabet i form af omkring 50 monumenter. I København står Frihedsstøtten, som er en obelisk med figurer omkring. Den blev færdig allerede i 1797. Den var et særligt stort og flot monument, men andre monumenter findes også ude omkring i landet og ikke blot i købstæderne.

Buster og statuer af agtværdige personer

Statue af den århusianske erhvervsmand Hans Broge på Tietgens Plads i Århus.
Foto: Jan Baltzersen

I sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet blev det meget almindeligt, at købstæderne hædrede berømte bysbørn ved at opstille buster eller statuer af dem. Det kunne være lokale erhvervsmænd, politikere eller kulturpersonligheder, som var blevet landskendte. Disse statuer og buster kan opfattes som en civil pendant til krigsmonumenterne fra samme periode, fordi de blev opstillet for at hædre særligt fortjenstfulde personer og for at tjene som et godt eksempel til efterfølgelse for befolkningen.

Skulpturer med nøgne kvinder

Statue af svømmepige ved Århus Svømmestadion. Svømmepigen er udført af billedhuggeren Svend Rathsack, og indgik oprindeligt i en gruppe af atletikfigurer ved Århus Stadion.
Foto: Jan Baltzersen

Fra omkring 1930’erne ser man også statuer af nøgne kvinder ofte i bade eller sportspositurer. Disse ”bypiger” var et resultat af den betoning, der fra lægelig side bredte sig til hele samfundet af nødvendigheden af frisk luft og motion. Samtidig havde man fået et lidt friere syn på nøgenhed, som bl.a. også afspejlede sig i, at man efterhånden måtte bade nøgen i særskilte og afspærrede nudistafsnit af badestrande. ”Bypiger” ses i dag i mange byer, f.eks. i Randers og Århus.

Nutidens friluftskunst

I anden halvdel af 1900-tallet og de første år af det nye årtusinde er næsten alt, hvad der opstilles i både købstæders og stationsbyers offentlige rum rendyrket friluftskunst, og meget af det er abstrakt i sin udtryksform. Men det er stadig prestigefuldt og på mode for en by at opstille kunst i det offentlige rum. Det abstrakte er et i nutidskunsten ofte benyttet udtryk, og det går igen ved flere helt moderne monumenter. Som eksempel kan nævnes Fredsskulpturen, en laserstråle langs Vestkysten i 1995, som markerede 50-året for Danmarks befrielse. Adskillige eksempler på moderne friluftsskulptur kan ses i alle byer i Danmark.

Litteratur

Adriansen, Inge og Eske Wohlfahrt: Kulturarv i database – monument, ideologi og landskab, Annette Lerche Trolle: … herfra min verden går. Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid (Vejle 2002), s. 144-156.

Bondesen, Peter: Skulptur i det fri i Randers (Randers 1982).

Kryger, Karin: Frihedsstøtten (København 1986).

Thim, Karin: Kunst i det fri i Århus (Århus ca. 2000).

Wilhelmsen, Torben: Monumenter i København (Holte 1996).