Af Jan Baltzersen (2005)

Genforeningen i 1920

Ved fredsslutningen efter 1. verdenskrig blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemning i Slesvig om, hvorvidt befolkningen ønskede at tilhøre Danmark eller Tyskland. Afstemningen resulterede i en deling, så Sydslesvig forblev tysk, mens Nordslesvig blev dansk. Danmarks genforening med Sønderjylland blev fejret over hele landet som en stor national begivenhed, og den gav anledning til et stort antal genforenings-monumenter.

Verden slutter fred i 1919

Kravet om, at Sønderjylland skulle tilbage til Danmark, blev først rejst i det tyske parlament i oktober 1918 af de sønderjyder, der sad som repræsentanter for Sønderjylland. Derpå kom spørgsmålet også på dagsordenen på Versailles-konferencen i 1919, som afsluttede 1. verdenskrig. Det blev besluttet, at der skulle holdes folkeafstemninger i Sønderjylland for at afgøre, om området skulle høre til Tyskland eller Danmark. At Tyskland overhovedet accepterede dette, skyldtes at landet havde tabt 1. verdenskrig og derfor stod i en meget svag forhandlingsposition. Samtidig var princippet om folkeslagenes ret til selvbestemmelse netop kommet på den internationale dagsordenen.

Efter krigen stillede Danmark sig bag sønderjydernes krav. Det endte med, at der skulle gennemføres afstemninger i to zoner. Zone 1 forløb fra Kongeåen og ned til den grænse, vi kender i dag, dvs. det, der dengang kaldtes Nordslesvig, og som vi i dag kalder Sønderjylland. Zone 2 var så området længere sydpå, dvs. det, vi i dag kalder Sydslesvig.

Zone 1 fik stort dansk flertal ved afstemningen 10. februar 1920 og zone 2 et stort tysk flertal. Det betød, at grænsen blev trukket mellem de to zoner og går der den dag i dag.

Til trods for den svage tyske position krævede Danmark altså ikke at få hele det slesvigske område tilbage. Det skyldes nok ikke mindst, at landet ønskede en sikker grænse i tilfælde af, at Tyskland skulle blive stærkt igen.

Frankrig derimod ønskede under Versailles-forhandlingerne, at Danmark fik så meget som muligt af det slesvigske område for at svække Tyskland. Det skal ses i lyset af, at de to lande havde været i krig med hinanden både i den fransk-tyske krig i 1870-71 og i 1. verdenskrig. 

Der var også danske nationalt sindede kredse, der selv efter afstemningerne ønskede at zone 2 uanset afstemningsresultatet skulle indlemmes i Danmark. Kong Christian 10. var enig i det synspunkt, og det var et af de stridspunkter, der i påsken 1920 førte til det, der kaldes påskekrisen, hvor kongen afskedigede regeringen, selvom man ellers i dansk politik havde været enige om, at kongen ikke længere burde blande sig i politik. Han opgav da også snart sit forehavende og blandede sig ikke senere i politiske forhold. Grænsen lå endegyldigt fast.

Genforeningen fejres som en folkefest

15. juni 1920 var grænsens forløb helt fastlagt. og det er derfor senere blevet den officielle dag, hvor genforeningen fejres, og er det stadig. Derfor skal der også flages fra statslige bygninger den dag.  Selve genforeningens officielle gennemførelse i 1920 skete dog først 9. juli, som derfor er den officielle genforeningsdag. Begivenheden blev markeret med stor festivitas. 10. juli red Christian 10. over grænsen ved Frederikshøj mellem Kolding og Haderslev på sin hvide hest, som nogle mener, var malet eller kalket hvid til lejligheden, men det er uvist, hvad der er sandt. Monumentet, der er sat over hesten, er omtalt under emnet Usædvanlige monumenter.

Genforeningsdagen 9. juli og dagene lige efter var festdage overalt i Danmark og selvsagt ikke mindst i Sønderjylland, hvor det var en stor folkefest. Men det blev også fejret i stor stil selv i de dele af Danmark, der ikke lå lige op ad den gamle grænse ved Kongeåen. Begivenheden fyldte i det hele taget meget i datidens medier, og for det store flertal har det været en af de største dage i Danmarks historie.

Begivenheden blev fejret overalt i Danmark. På den gamle slagmark fra 1864-krigen, Dybbøl, var der 11. juli 1920 samlet op mod 100.000 mennesker. De sang sangen ”Du skønne Land med Dal og Bakker fagre”. Både kongefamilien, regeringen og rigsdagsmedlemmerne (dvs. medlemmer af folketing og landsting) var til stede, og der blev holdt taler, hvor det nationale sammenhold blev betonet.

Eksempel på en lokal fejring

Hvor stor en begivenhed, Genforeningen var også uden for Sønderjylland, kan ses i det følgende, som hovedsageligt baserer sig på Jan Baltzersens artikel ”Genforeningsstenene i Lime, Lemmer og Syvveje”.

Genforeningssten opstillet i 1920 foran Forsamlingshuset i Lime, Østjylland.
Foto: Jan Baltzersen

Også i Østjylland – der jo ligger langt fra Sønderjylland – var genforeningen en stor begivenhed. I den lille lokale ugeavis Kalø Vig-Egnens Landboblad, som dækkede en del af området af Randers Amt mellem Århus og Randers, var Genforeningen den absolutte hovedhistorie både i den uge, hvor den fandt sted, og i ugen efter.

Kalø Vig-Egnens Landboblad udkom om fredagen. Genforeningsdagen 9. jul var netop en fredag, så avisen udkom altså på selve den store dag. Den havde en tegning på forsiden med en engel, der flyver med et dannebrogsflag. Under illustrationen stod der med store bogstaver: ”Genforeningen” og nedenunder bragtes et vers fra en ny fædrelandssang af digteren Henrik Pontoppidan:

”Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage: en røvet Datter dybt begrædt, er kommen frelst tilbage.”

Dette vers skulle komme til at pryde mange genforeningsmonumenter rundt omkring i landet.

I avisens leder stod der bl.a.: ”Nu i Øjeblikket vil vi alle samles i Glæde og Taknemmelighed over Genforeningen. Vor Nations dyrebareste Ønske er gaaet i Opfyldelse; vort lille Lands Statsomraade udvides, og mange Tusinde Landsmænd forenes med vort Folk. ”Det sker, hvad som et Drømmesyn har svævet for vor Tanke: til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke”.”

Ugeavisen Kalø Vig-Egnens Landboblad udkom igen ugen efter, 16. juli. Da beskrev avisen den forløbne uges begivenheder i lokalområdet i forbindelse med genforeningen således:

”Vor store nationale Glæde, der især har ytret sig i Sønderjylland i disse Genforeningsdage, har også givet sig stærkt til kende her på Egnen. I alle Skolerne har Lærerne samlet Børnene, fortalt dem om Sønderjylland og sunget Fædrelandssange med dem. Og i alle Kirkerne har der været stor Tilstrømning til Genforeningsgudstjenesterne i Søndags. (…) Endelig er der afholdt Genforeningsfester rundt om i Egnen, dels i Fredags og dels i Søndags.”

Genforeningens monumenter rejstes over hele landet

Det store antal monumenter for genforeningen viser, hvor stor en begivenhed den var for samtidens mennesker. Det har været en nærmest altoverskyggende begivenhed, som gjorde et dybt og glædeligt indtryk på så godt som alle danskere.

Vigtigheden af Genforeningen understreges også af, at ingen anden begivenhed i Danmarks historie indtil da havde resulteret i rejsningen af lige så mange mindesmærker; i alt omkring 580 mindesmærker, der alle så vidt vides var fritstående monumenter.

Genforeningssten i Syvveje, Østjylland.
Foto: Jan Baltzersen

Der blev opstillet genforeningsmonumenter fra Sønderjylland til Bornholm. Men det er paradoksalt nok ikke de dele af landet, der lå lige op ad det sønderjyske område, der har opstillet flest, selvom det kunne synes nærliggende. Faktisk var Randers Amt det amt, der opstillede flest genforeningssten, nemlig 70 stk. Ribe Amt, derimod, som ellers havde udgjort grænsen til Tyskland 1864-1920, opstillede kun 6 stk. Hvorfor der er den forskel, vides ikke, men som vist ovenfor i afsnittet om Genforeningen, så var der meget stor lokal interesse for begivenheden i Randers Amt.

Litteratur

Adriansen, Inge og Eske Wohlfahrt: ”Kulturarv i Database – monument, ideologi og landskab”, i;

Annette Lerche Trolle m.fl. (red.):  …herfra min verden går. Dansk Identitet i fortid, nutid og fremtid (2002), s. 144-156.

Baltzersen, Jan: ”Genforeningsstenene i Lime, Lemmer og Syvveje”, i; Egnsarkivet, nr. 13, (januar 2003), s 6-11. Udg. Lime og Omegns Lokalhistoriske Forening.

Christiansen, Niels Finn: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 12 1900 - 1925: Klassesamfundet organiseres, (2. udg., København 2004),  s. 275-308.

Fink, Troels: Da Sønderjylland blev delt, 3 bind, (1979).

Genforeningen 1920. Mindeudstilling på Sønderborg Slot (1970).

Hansen, Ole Steen: Danmark under 1. verdenskrig (2000).

Jørgensen, Harald: Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920. En samling kronikker (1970).

Kaper, Ernst:Den største stund vor slægt har oplevet. Dybbølfesten 11. juli 1920 (1921).

Petersen, Kai A.: Vort århundredes hvornår skete det (1985).

Vejlager, Johannes: 533 Mindesmærker for Genforeningen (1934).

Vejlager, Johannes: Genforeningsmindesmærkernes Historie (1939).

www.monument.dk – Kulturarvsstyrelsens monumentregister.