Monumenter i købstaden 1864 - 1920

Søg efter monumenter:

”Det lyder som et eventyr…”

Buste af forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) på gågaden mod torvet i Randers.
Foto: Jan Baltzersen

Forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) har med sit digt ”Sønderjylland” leveret indskrifter til mange Genforeningsmonumenter rundt omkring i Danmark. Digtet kaldes ofte fejlagtigt for en sang, men det er et digt. Det blev bragt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg ”Ude og Hjemme” juledag 1918. Dette nummer var helt helliget Sønderjylland, som på det tidspunkt efter alt at dømme gennem folkeafstemninger var på vej tilbage til Danmark.

Nedenfor er digtet gengivet i sin helhed, således som det blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg juledag i 1918. Det er her gengivet efter H.P. Rohde: Det lyder som et eventyr – og andre Henrik Pontoppidan-studier (København 1981), side 107:

Sønderjylland.

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage: en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage !

Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke Til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke !

Hvad knap vi turde hviske om i Krogen mellem Venner Forkyndes nu paa dansk og tysk som Løfteord af Frænder.

Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster, Hjertenskære ! Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære !

Du sad i Bolt og Fangejern til Spot for vilde Drenge. Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge !

Men du vil ingen Sørgefest! Mens Taaren Øjet brænder, du skjuler stolt, hvad ondt du led i hine Bøddelhænder.

Du kommer klædt i Hvidt og Rødt og smiler os imøde. Hil dig, vor moders Øjensten, i Nytids-Morgenrøde !

Henrik Pontoppidan

Ordforklaring

Frænder = slægtninge.

Seks tusind sønner = Sønderjyllands faldne i 1. verdenskrig 1914-1918.

Kæmpen = Tyskland.

Moder = Danmark.

Det tredje vers i Pontoppidans digt var for så vidt betinget af, at Tysklands afståelse af Sønderjylland skete frivilligt, og det troede man på i Danmark i slutningen af 1918 efter, at det havde lydt sådan i Politikens omtale 18. november 1918 af den kommende overdragelse af Sønderjylland til Danmark. Der stod der nemlig, at afståelsen af Sønderjylland ville finde sted, fordi Tyskland anerkendte folkenes selvbestemmelsesret. Sådan gik det ikke. Pontoppidan forlangte altid senere det tredje vers udeladt, fordi Tyskland havde forsøgt at beholde Sønderjylland, men senere blev tvunget til at afstå det som en del af fredsaftalerne efter 1. verdenskrig.

Pontoppidans digt gengives sjældent i sin helhed og ses stort set aldrig i sin originaludgave. Når det optræder som indskrifter på monumenter, benyttes normalt kun et vers og gerne det første, som man f.eks. kan se det på Genforeningsmonumentet i Randers, hvor versets ord vises med statuernes positurer.

Originalmanuskriptet befinder sig på Centralbiblioteket i Randers. På gågaden, der fører op til torvet i byen, er der også en buste af Henrik Pontoppidan. Han havde en særlig tilknytning til Randers, idet han flyttede dertil som 6-årig med sin familie, da faderen fik stilling som præst i Skt Mortens Kirke. Barndommen i Randers kom til at betyde meget for ham som voksen, og byen udnævnte ham til æresborger i 1933.

Litteratur

Rohde, H. P.: Det lyder som et eventyr – og andre Henrik Pontoppidan-studier (København 1981).

Bondesen, Peter: Skulptur i det fri i Randers (Randers 1982).

Links

"Det lyder som et eventyr", www.henrikpontoppidan.dk.