Af Jeppe Klok Due


Et landskab af information

Den Virtuelle Landsudstilling er et landskab af information, hvor man via den tredimensionale model kan gå rundt i en kilderepræsentation af udstillingen. Dette giver en virkelighedsnær oplevelse af det historiske landskab, dets enorme proportioner og selve kildematerialet til det.

Modellen kan opfattes som en rummelig browser, hvorigennem man kan gå på opdagelse i de mange temaer, der fortæller historien om Landsudstillingen og den tidlige industriby i tekst, billeder, lyd og enkelte film.

To formål
Liv i Landsudstillingen
Fem temaer
Kritik af konceptet


To formål

På den ene side er formålet at give mulighed for at opleve, hvor storslået og smuk udstillingen var dengang i 1909. Gå en tur i udstillingen og giv dig hen til den enestående arkitektur og formsprog.

På den anden side er formålet at formidle udstillingens indhold samt at forklare sammenhængen med udviklingen af den moderne industriby omkring 1909. Klik på de interaktive ikoner og udforsk historien.


Liv i Landsudstillingen

Selve Landsudstillingen er veldokumenteret i billeder og tekst, og i Den Virtuelle Landsudstilling får man en god indføring i udstillingens visuelle udtryk, proportioner og historie. Men der er hverken optaget film eller lyd på Landsudstillingen, så det er vanskeligt at vise det liv, der har udspillet sig. Så for at gengive en del af udstillingens liv, er der givet mulighed for at tilgå en række forskellige kildetyper, som er lagt ud rundt omkring i Den Virtuelle Landsudstilling.

Billeder
Rundt omkring i Den Virtuelle Landsudstilling er der placeret flere forskellige figurer, som er klippet ud af fotografier fra Landsudstillingen, så de personer, man ser i modellen, ville man kunne have mødt der tilbage i 1909. De viser, hvordan udstillingsgæsterne var klædt på en dag på Landsudstillingen.

Endvidere er der lagt en række fotografier ud i Den Virtuelle Landsudstilling, som, hvis de aktiveres ved at klikke på dem, vil tone frem præcis fra den vinkel, hvor de blev taget i 1909. Herved vises det liv, der udspillede sig på Landsudstillingen indlejret i Den Virtuelle Landsudstilling.

Endelig er der lagt billedgallerier ud i forbindelse med alle undertemaerne. Disse billedgallerier viser, hvordan bygningerne så ud i virkeligheden – og ikke som på tegnebrættet, som de fremgår af Den Virtuelle Landsudstilling. Derudover er der billeder af udstillingerne inde i bygningerne.

Lyd
Til hvert undertema er der en beretning, som er et lydklip, man kan lytte til, mens man udforsker Den Virtuelle Landsudstilling eller billedgallerierne. Beretningerne består af reportager fra aviser eller fagblade, taler, eller senere nedskrevne erindringer om folks besøg på Landsudstillingen. Formålet hermed er at give Landsudstillingen en stemme, der gengiver de indtryk og begivenheder, som oplevedes tilbage i 1909. Beretningerne er indtalt af skuespillerne Ingrid Dahl og Henning Lindberg fra Den Gamle By og optaget og redigeret af Emil Thomsen, audio visual club.

Film
Til halvdelen af undertemaerne er der mulighed for at se et filmklip fra året 1909 eller tiden op mod 1909. Filmene illustrerer livet i byerne og forskellige fænomener, der knytter sig til undertemaerne. I 1909 var filmteknologien i sin vorden, og det har derfor ikke været muligt at finde film til alle undertemaer. Der findes ingen film fra Landsudstillingen.


Fem temaer

Vi har delt udstillingens indhold op i fem temaer, der er struktureret efter de vigtigste funktioner i en industriby omkring 1909. De handler således ikke alle om industri, men beskriver industribyen som fænomen. Denne inddeling fandtes ikke på udstillingen, men er et formidlingsmæssigt greb, der skal samle de mange facetter ved udstillingen i nogle overskuelige sammenhænge.

Hvert tema består af en række undertemaer, der er placeret spredt rundt omkring på udstillingsterrænet og kan tilgås via de interaktive ikoner. Ikonerne er frit placeret, men i hovedsagen er de placeret i forbindelse med de bygninger, hvor de enkelte undertemaer var til stede i 1909. Herved gives mulighed for at browse rundt i udstillingens forskellige facetter, næsten ligesom dengang.

Til hvert undertema er der både en tekst, der beskriver fænomenet på Landsudstillingen, og en tekst, der beskriver det tilsvarende fænomen i den samtidige industriby. Der fortælles således to sideløbende historier om tiden omkring 1909. Den unikke historie om Landsudstillingen og den generelle historie om industribyen.

Temaerne er i hovedsagen struktureret efter industribyens vigtigste funktioner for herved at forklare, hvad det var for et samfund, Landsudstillingen afspejlede, og hvad for et samfund, der havde skabt Landsudstillingen. Men temaerne er også valgt ud efter, hvordan Landsudstillingen var indrettet, hvordan forskellige emner var prioriteret på den, og efter store begivenheder i løbet af udstillingen.
Herved er der skabt mulighed for at gå på opdagelse i begge sider af historien: Industribyen og Landsudstilling, der således kommer til at fremstå som en helhed.

Gennem temaerne guides man gennem industribyens udvikling anno 1909, samt hvad der blev vist frem på Landsudstillingen inden for temaerne.

I temaet om ”Erhverv” kan man opleve de centrale erhverv i industribyerne, og se hvad Landsudstillingen havde prioriteret at fremvise.
I temaet ”Infrastruktur” kan man undersøge den vigtigste udvikling inden for byernes infrastruktur, samt hvad Landsudstillingen viste frem inden for feltet.
I temaet ”Fritid” kan man se, hvilke muligheder industribyen gav sine indbyggere, samt hvilke former for adspredelse Landsudstillingen tilbød.
I temaet ”Mennesker” præsenteres man for industribyens forskellige befolkningsgrupper og deres indbyrdes relationer, samt deres oplevelser og opgaver på Landsudstillingen.
I temaet ”Begivenheder” kan man læse om forskellige begivenheder, der foregik på Landsudstillingen samt introduceres for tilsvarende fænomener i industribyen.


Kritik af konceptet

I valget af de temaer er det tilstræbt, på den ene side at fortælle hvad der skete på Landsudstillingen, hvad den indeholdt, og hvad folk fik ud af at være der. På den anden side har vi ønsket at fremlægge de vigtigste sider af industribyens historie omkring år 1909.

Disse to bestræbelser har ikke altid ladet sig kombinere lige elegant, idet noget, der har været særligt fremtrædende eller vigtigt for den ene ting, ikke altid har været det for den anden. Derfor er der tekster, der til tider kan virke lidt forcerede. Men det har været vilkårene, når formålet har været at spænde over begge indgangsvinkler.

Endelig er de forskellige emner sideordnede, selvom nogle er vigtigere og mere indholdsrige end andre. Der har i en sådan struktur ikke været mulighed for at prioritere emnerne efter relevans og betydning for den historiske udvikling. I stedet for giver det mulighed for at gå på opdagelse i historiens mange facetter omkring år 1909 såvel i industribyen som på Landsudstillingen.