Danmarks Købstæder: Augustenborg

Find din by:

Byhistorie

Etablering

Flækken Augustenborg på Als opstod ved slottet Augustenborg, der i 1651 opførtes af hertug Ernst Günther på den nedlagte landsby Stavnsbøls jorder.

Flækken 1651-1850

Augustenborg blev fortrinsvist beboet af slottets ansatte, men trods sit bymæssige præg hørte byen længe til landsognet Ketting. Det var imidlertid hertugerne af Augustenborgs ønske, at slottet skulle være selvforsynende, og derfor blev fri udøvelse af håndværk tilladt i byen, og der anlagdes et bolværk som havn. Augustenborg fik derved gradvist et flækkepræg, hvilket yderligere blev styrket, da slotskirken i 1776 blev gjort til flækkens sognekirke. Som en serviceby, der var helt afhængig af slottet, forblev Augustenborg lille. Det til trods rummede byen med kun 695 indbyggere ved indgangen til 1800-tallet specialiserede erhverv såsom apoteker og boghandler, der fortrinsvist havde hertughoffet som kunde. Augustenborgs rolle som seviceby for hertughoffet sluttede brat med Treårskrigen 1848-1850, da hertugfamilien, der var ledende i det slesvig-holstenske oprør mod Danmark, i 1848 blev jaget på flugt af omegnens dansksindede bønder. Derefter var slottet ejet af den danske stat.

Industrialisering og byvækst

Da Sønderjylland i 1864 blev tysk, gjorde preussisk kommunallovgivning fra 1867 Augustenborgs status som flække officiel, og byen blev igen et servicesamfund for nye institutioner, der fik til huse på slottet – først en kaserne 1864-1876 og siden et kvindeseminarium. Derudover blev børnehjemmet Sonnenschein i 1899 oprettet i byen af frk. Agnes Hünecken fra Hamborg. For at styrke den svagt industrialiserede by skete der desuden investeringer i infrastrukturen – bl.a. en havneudvidelse i 1884 og anlæggelsen af en amtsbane til Sønderborg i 1898 – men befolkningstallet forblev dog lavt og lå endnu ved år 1900 på bare 663 personer.

Industribyen 1900-1970

Efter Genforeningen i 1920 begyndte befolkningstallet gradvist at vokse. Augustenborg Slot blev atter overtaget af den danske stat, der i 1932 indrettede det til psykiatrisk hospital. Børnehjemmet Sonnenschein blev overtaget af Sønderjysk Fond og omdannet til Augustenborg Kystsanatorium for kirtelsvage børn. Derved kom nye institutioner til, og Augustenborg fastholdt derved gennem 1900-tallet sin rolle som serviceby med mange beskæftigede inden for service og administration suppleret af mindre grupper inden for håndværk og handel.

Efter industrien 1970 til i dag

Som nævnt dominerede servicesektoren tidligt – allerede i 1960 var f.eks. 43 % af byens indbyggere beskæftiget inden for administration og service. Det tal er siden steget til så højt et niveau som 69 % i 2002, hvilket ikke overgås af nogen anden dansk by. Yderligere er Augustenborg på mange måder blevet en pendlerby, idet 2200 personer svarende til 34 % af kommunens befolkning på 6500 i 2006 arbejdede i andre byer – fortrinsvist i Sønderborg og Nordborg. Samtidig var indpendlingen stor. Af 1900 jobs placeret i Augustenborg Kommune blev halvdelen i 2006 varetaget af folk udefra.