Find din by:

Byhistorie

Etablering

Rønne er formentlig opstået i 1200-tallet, og den nævnes første gang i 1277. I 1327 betegnes den som købstad. Byen er anlagt ved en naturhavn på Bornholms vestkyst.

Middelalderbyen

Rønne fik i 1300-tallet og 1400-tallet ofte besøg af hanseatiske skibe fra især Greifswald. De tyske købmænd dominerede handelen på hele øen frem til slutningen af 1500-tallet. På dette tidspunkt var Rønne med sikkerhed øens vigtigste by.

Købstaden 1536-1850

Med tabet af Skånelandene i 1658 blev Bornholms strategiske betydning større, og Rønne blev befæstet med tidssvarende forsvarsværker. I 1700-tallet opstod en omfattende urindustri i Rønne. Hvor der normalt var én urmager i en købstad, var der i slutningen af 1700-tallet ikke mindre end 30 i Rønne. Også pottemageriet blev til en større industri i Rønne, ligesom granithuggeriet udvikledes og forfinedes. Desuden fandtes flere teglværker, der fremstillede mur- og tagsten.

Industrialisering og byvækst

Den tidlige industrialisering i Rønne videreførtes i forskellige virksomheder i 1800-tallet, og fra 1850’erne kom der også maskinfabrikker og jernstøberier til. Fra 1840 var der fast rutefart til København, hvilket især gavnede den gryende fiske- og levnedsmiddelindustri. Byen var i det hele taget i vækst, og relativt tidligt beskæftigedes et stort antal af byens indbyggere inden for industri, og således ernærede 48 procent af Rønne-borgerne sig i 1890 ved industri og håndværk. Navnlig stenhuggeriet (i alt tre brud i byens omegn), den keramiske industri og jern- og metalindustrien tog til, mens søfart og fiskeri blev begunstiget af den store havn, der blev udvidet flere gange i løbet af det 19. århundrede. Især fra omkring 1870, hvor der boede 5.500 indbyggere i byen, voksede byen støt indtil omkring århundredeskiftet, hvorefter væksten aftog en smule.

Industribyen 1900-1970

I 1900 åbnede Bornholms første jernbane fra Rønne til Åkirkeby-Neksø, og øens jernbanenet udbyggedes hurtigt. Den allerede alsidige industri udviklede sig yderligere, og blandt andet opstod en større levnedsmiddelindustri, som forarbejdede landbrugsprodukter og fisk, hvilket hjalp til, at byen fortsatte sin vækst. I 1945 overgav tyskerne på Bornholm sig ikke 5. maj som i resten af landet, og 7.- 8. maj blev 212 bygninger i Rønne ødelagt, og langt hovedparten af byens 3.200 huse beskadiget ved det sovjetiske bombedement af byen. Takket være indsamlinger og donationer, herunder 225 træhuse skænket af den svenske stat, kom byen dog snart på fode igen. I perioden efter krigen blev havnen igen udvidet kraftigt (senest i 1956). Rabækkeværket øst for byen, der i 1912 blev opkøbt af Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, udviklede sig til at blive Bornholms største fabriksanlæg, og da produktionen var på sit højest i 1950’erne og 60’erne beskæftigede det mellem 600 og 900 mand. Herefter gik det ned af bakke for den store virksomhed, og simultant med værkets gradvise afvikling påbegyndte byen også en negativ vækstperiode. I 1960’erne nåede Rønne således sit hidtil højeste indbyggertal, hvor mere end 15.000 boede i byen.

Efter industrien 1970 til i dag

Rønne er stadig Bornholms suverænt vigtigste by, om end den ligesom resten af Bornholm i de sidste årtier har haft et faldende indbyggertal, så byen i 2004 kun havde 13.879 indbyggere. Rabækkeværket, som byen nu har vokset helt ud til, lukkede i 1980’erne, men de gamle bygninger blev i 1993 udlagt som erhvervsområde. I det hele taget har Rønne flere eksportvirksomheder, der bl.a. producerer vaskemaskiner og fileteringsmaskiner, men håndværk og industri beskæftiger et stadigt lavere antal mennesker – kun 16 procent af byens arbejdsstyrke i 2002. Den store havn er vigtig som gods- og transporthavn med færgeruter til Køge, Ystad, Tyskland og Polen. Herudover er Rønne administrativt center for Bornholms Regionskommune. I 2002 var 60 procent af byens erhvervsaktive beskæftiget inden for administration og service.