Danmarks Købstæder: Nykøbing F.

Find din by:

Byhistorie

Etablering

Nykøbing er opstået som handelsplads ved overfartsstedet mellem Falster og Lolland. Byen kendes fra midten af 1200-tallet og har i hvert fald fra omkring 1300 fungeret som købstad, men det er uvist, hvornår den har fået sine første privilegier.

Middelalderbyen

Ved byen opførtes i 1200-tallet borgen Nykøbing Slot, som i løbet af middelalderen ofte blev benyttet af skiftende konger, hvis tilstedeværelse gavnede byens næringsliv.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet og 1600-tallet var Nykøbing Slot fortsat beboet af skiftende kongelige personer, og de gav løbende byen begunstigelser. Nykøbing havde i denne periode en udmærket skibsfart, ligesom hoffets tilstedeværelse i byen til stadighed var en stor fordel for byens håndværkere og handlende. Men fra 1714 blev slottet ikke længere benyttet som kongelig residens, og det blev senere brudt ned. Byens storhedstid var hermed forbi, og i 1700-tallet var Nykøbing præget af stagnation. Byen havde dog stadig færgefart til Lolland og var i øvrigt kendt for sit omfattende brændevinsbrænderi.

Industrialisering og byvækst

Fra begyndelsen af 1800-tallet gik det igen fremad for byen. Havnen blev moderniseret, og i 1835 grundlagdes en tobaksfabrik, som udvikledes til en stor industri. Herefter opstod et relativt stort antal industrivirksomheder i byen. I 1867 blev færgeforbindelsen til Lolland afløst af Christian IX’s Bro, havnen blev kraftigt udvidet, i 1872 åbnede jernbanen til Orehoved og fra 1875 førtes en ny bro jernbanetrafik over sundet. Den industrielle udvikling blev dermed yderligere forstærket, og langt ind i 1900-tallet oplevede Nykøbing en kraftig befolkningsvækst. Især anlæggelsen af broen til Lolland samt jernbaneforbindelsen havde gavnet handelslivet, og oplandet voksede til ikke kun at dække det meste af Falster, men også til at gå langt ind på Lolland. Handel fremstod i slutningen af det 19. århundrede ved siden af industri og håndværk derfor stadig som et meget vigtigt erhverv. Den lette industri var væsentlig, og byen havde adskillige fabrikker, hvoraf sukkerfabrikken med 230 ansatte (o. 1900) var den største.

Industribyen 1900-1970

Allerede i 1901 havde byens befolkningen rundet 7.000, og indbyggertallet fortsatte med at stige støt ind til 1960’erne, hvor det stagnerede på omkring 20.000. Udover den industrielle udvikling, blev Nykøbing også et trafikalt knudepunkt for både jernbane og havnetrafik. Ser man bort fra pensionister med videre, ernærede cirka halvdelen af Nykøbings befolkning sig i 1950 ved industri og håndværk.

Efter industrien 1970 til i dag

Overgangen fra industri- til servicesamfund var ikke helt ublid ved den traditionelle industriby Nykøbing. Sukkerfabrikken har som en af de få gamle industrivirksomheder overlevet, men en del arbejdspladser forsvandt alligevel fra byen. Et større erhvervsområde blev anlagt i byens nordlige ende i 1970’erne, men det kunne ikke forhindre, at indbyggertallet efter en lang vækstperiode faldt fra 1970 til midten af 1990’erne. Herefter begyndte det igen at stige svagt, så der i 2004 boede 16.784 indbyggere i Nykøbing. Byen blev efter kommunalreformen i 2007 kommunecentrum for den nye Guldborgsund Kommune, der strækker sig over Falster og det østlige Lolland. Den overvejende del af de erhvervsaktive er beskæftiget med administration og service (hele 62 procent i 2004).