Ålborgs byporte under enevælden

Byporte Vesterport
Østerport
Skageport
Urbans Port
Reberbansport
Kattesundsporten
Vandport
   
Noter Ålborg var i middelalderen befæstet med grave. Byen voksede dog ud allerede i 1200-tallet. Befæstningslinien blev overskredet af byens vækst allerede i middelalderen, men den opretholdtes alligevel, åløbene var stadig i brug, selvom volde og grave skulle sløjfes på kongens ordre 1535.

I 1631 bliver det besluttet, at der skal en befæstning til af Ålborg by, idet den var så godt som ubefæstet efter Grevens Fejde. 1632 bliver det befalet Jens Juel og Otto Skeel, forhenværende og daværende lensmand på Ålborghus at gå i gang med arbejdet. Borgerskabet skal hjælpe med, fordi anlægget vil blive til gavn for byens indbyggeres og det omkringliggende lands sikkerhed. Foreløbigt var der sat 3 år af til arbejdet, men i 1634 bevilges der endnu 3 år. Planerne må være udarbejdet af Axel Urup, der havde med befæstningen af Nørrejylland at gøre. Der vides intet om værkernes form og udseende, og Lorenzen mener, at anlæggene ikke kan have været særligt betydelige.

Ålborg føler sig presset af København, idet København har eneret på at indføre ”de 4 specier” – fransk brændevin, vin, tobak og salt, og saltet var nødvendigt for Ålborg til at salte sildefangsten ned med. Samtidig lagde Ålborg selv pres på sit opland, idet det var stabelstad og derved havde eneret på indførsel af udenlandske varer.

   
Billeder -
   
Kilder Kr. Værnfeldt: Forsvundne Idyller. Ålborg 1956
Gert Poulsen og Per Bo Christensen: Ålborgs historie 1680-1914. Ålborg 1990
P.C. Knudsen: Ålborg Bys Historie. Ålborg 1931
Vilhelm Lorenzen: Christian d. 4.' s Byanlæg. København 1937

Se også: