Køges byporte under enevælden

Den Digitale Byport › Byporte under enevælden › De enkelte købstæder › Køge

Byporte Louporten
Broport
Vesterport
Nørreport
Møllegades port
   
Noter Byen var omgivet af palisadeværk. Byens rolle som egentlig fæstningsby faldt i to perioder: 1534-35, 1659-60. I alle andre år var den temmelig forsvarsløs. Da byen fik privilegier (ml. 1268 og 1286), blev den omgivet af et plankeværk. Den havde en grav uden om byen allerede 1440. Om denne grav har været en del af det første plankeværk, vides ikke.

Svenskerne befæstede Køge og en række andre byer 1658, men de volde, de efterlod, vedligeholdes ikke, og 1760-70 sløjfede man de sidste rester.

   
Billeder
Miniature af billedet Kort over Køge i 1200-talletKort over Køge i 1200-tallet
Her vises placeringen af byportene samt byens indhegning i Køge, som disse tog sig ud i slutningen af 1200-tallet. Det ses, at Broport ikke er markeret på kortet. Den Møllegades port, der omtales hos Matthiassen, er ikke med. Den ville i så fald have været placeret omtrent midt i palisadelinien.
Kilde: Helge Nielsen (red.): Køge Bys Historie, bd. 1, Køge Kommune, Køge, 1985
   
Kilder Køge Kommune: Køge Bys Historie. Køge 1985
Anders Petersen: Kjøge Bys Historie. Køge 1888
Hugo Matthiassen m.fl.: Fra det gamle Kjøge. København 1928
Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks middelalderlige byplaner. Odense 1994
Gerd Neubert, i Køge Museums Årbog 2000: Teknisk forvaltning i Køge i 1600-årene. Viborg 2000
Gerd Neubert: Teknisk forvaltning i Køge i 1600-årene. Årbog for Køge Museum, 2000, Viborg 2000
Gerd Neubert: Teknisk forvaltning i Køge i 1600-årene. Årbog for Køge Museum 2000, Viborg 2000

Se også: