Nørreport, København

Oprindeligt formål Fæstningsport
Anden anvendelse Bolig
Bygningsmateriale Murværk
Bygningsform Portbue
   
Opført -
Nybygget 1671
Nedrevet 1851
   
Bemærkninger Nørreport blev opført af Christian 5. 1671 efter tegning af Lambert van Hauen til erstatning for den ældre Nørreport, der 1561 havde fået et højt slankt tårn med elleve mindre, karnapagtige spir. Hoffet brugte denne port som udgang, ligesom officererne og offentlige indtog. Udsmykningen var af sandsten og bestod af en toskansk søjleopstilling, hvorimellem der til siderne var to kvindefigurer, der forestillede gudsfrygt og retfærdighed og således symboliserede kongens valgsprog. Broen over voldgraven var af rødmalet træværk og havde over porten et malet monogram for Frederik 4. Oven over porten, der var knap ni meter bred og seks meter høj, var der tjenestebolig for kaptajnsvagtmesteren.
   
Billeder
Miniature af billedet Nørreport, set fra Voldgaden mod Vest. Maleri af C. W. Eckersberg, 1807Nørreport, set fra Voldgaden mod Vest. Maleri af C. W. Eckersberg, 1807
Billedet giver et indtryk af portens størrelse og af gadebilledet omkring portåbningen.
Kilde: Georg Nygaard: Huse og Mennesker. Strejftog i det gamle København, København 1940, reproarbejde udført af F. Hendriksens Reproduktionsatelier, 1940

Miniature af billedet Nørreport 1671, håndtegning af Samuel C. GeddeNørreport 1671, håndtegning af Samuel C. Gedde
Tegningen viser Nørreports forside og bagside. Det ses, at portens forside er rigt udsmykket med statue, ornamenter og en stor opsats. Det fremgår også, at der ikke er gjort noget ud af bagsidens udsmykning. Det tyder på, at porten skulle virke som en monumental indgang til byen, der viste kongens magt og vælde.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, København 1936. Efter håndtegning af Samuel C. Gedde, 1754, reproduktionsarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsatelier, 1936

Miniature af billedet Udgravningen af Nørreport i Ahlefeldts Bastion 14. oktober 1854Udgravningen af Nørreport i Ahlefeldts Bastion 14. oktober 1854
Tegningen viser udgravningen og nedbrydningen af Nørreport i 1854. Det ses, at der var et vældigt arbejde med at fjerne voldene. Tegningen er lidt mystisk, idet der ses to portåbninger, der heller ikke er lige høje. Måske skal det forestille en lidt fortegnet udgave af Nørreports forside og bagside.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, Kbh. 1936. Efter håndtegning i Burman Bechers Samling, reproarbejde F. Hendriksens Reproduktionsanstalt 1936

Miniature af billedet Nørreport på Frederik 2.'s tidNørreport på Frederik 2.'s tid
Billedet viser et af Københavns gamle porttårne. Porten fremstilles som et højt, spidst tårn med adskillige spir.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, København 1936. Tegning af V. Schultz efter original i Kobberstiksamlingen. Reproarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsanstalt, 1936
   
Kilder Jfr. kilder til byporte i København.