Den Digitale Byport › Byporte under enevælden › De enkelte købstæder › København › Vesterport
| Oprindeligt formål |
Fæstningsport
|
| Anden anvendelse |
-
|
| Bygningsmateriale |
Murværk
|
| Bygningsform |
Portbue
|
| |
|
| Opført |
1583
|
| Nybygget |
1668
|
| Nedrevet |
1857
|
| |
|
| Bemærkninger |
Vesterport var bygget 1668 af Frederik 3. til afløsning af en ældre port fra 1583. Den var forsynet med spir (måske kan tegningen af den gamle Nørreport give en idé om udseendet). Den nye Vesterport blev restaureret 1722. På billederne ses det, at udsmykningen kun gjaldt forsiden. Bagsiden inde i byen var bar og glat. Vesterport var byens mest befærdede port. Portrummet var ca. 3¾ meter bredt og godt 4½ meter højt og kunne lukkes med store sømbeslagne portfløje.
1843 mente man, at ca. 40.000 tons varer og 30.000 personer (heraf 2/3 med de offentlige postvogne) hvert år passerede gennem Vesterport. Hertil kom agende bønder, ca. 50.000. Portene føltes da snærende (se ”Fædrelandet” 1847). Adgangen blev gradvis lempet, fra 1840 var der ved Nørreport adgang for fodgængere mod betaling, 1848 ved Vesterport, 1851 Østerport, 1852 Amagerport, 1853 Kastelsporten. Først i 1853 var der gratis adgang for fodgængere.
|
| |
|
| Billeder |
 |  | Portlukningen ved Vesterport.
Her ses et billede af området lige inden for porten. Der gives et indtryk af, i hvor høj grad byen var spærret af med høje volde og vagt foran portene.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, Kbh. 1936, reproarbejde F. Hendriksens Reproduktionsatelier 1936 efter P. Klæstrup, "Det forsvundne Kjøbenhavn", Kbh. 1877 |
 | | Ravelinen uden for Vesterport, maleri af F.L. Bradt ca. 1800
På billedet ses indfaldsvejen ind mod Vesterport og voldgraven. Billedet giver et godt indtryk af voldanlæggenes dimensioner.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, København 1936. Efter maleri af F.L. Bradt. Reproarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsatelier, 1936. |
 | | Vesterport under nedbrydning, set fra Ravelinen 1857
Billedet viser Vesterports nedbrydning. Det ses, at volden allerede er brudt ned til venstre for porten.
Kilde: Georg Nygaard: Huse og Mennesker. Strejftog i det gamle København, København 1940. Efter maleri af H.G.F. Holm, reproduktionsarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsatelier, 1940. |
 | | Vesterport fotograferet 1857
Vesterport nåede at blive fotograferet, inden den blev revet ned. På fotografiet får man rigtigt fornemmelsen af bygningens monumentale størrelse og dybden af portgangen.
Kilde: Fotografi af J. Henschel, 1857. Efter original i Københavns Bymuseum. |
 | | Vesterport 1668, tegnet af Samuel C. Gedde 1754
Tegningen viser portens forside og bagside. I lighed med Nørreport er forsiden rigt udsmykket, mens bagsiden fremstår helt upyntet. Det ses, at Vesterports facade nærmest var "sat op på" en glat mur. Det samme fremgår af maleriet af Vesterports nedbrydning.
Kilde: A. Pontoppidan: Omkring Københavns gamle Volde og Stokhuse, København 1936. Efter håndtegning af Samuel C. Gedde, 1754, reproduktionsarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsatelier, 1936. |
 | | Vesterport byder den rejsende velkommen! Portgen set udefra ca. 1750
Maleriet viser Vesterport og broen foran med træporten. Portåbningen er gengivet påfaldende oplyst og giver beskueren indtryk af at bevæge sig ind i et varmt og lyst rum ved indgangen til byen. Kan det tænkes, at porten var oplyst indeni, eller er det bare et symbolsk træk i maleriet?
Kilde: Vilhelm Lorenzen: Vore Byer, København 1947. Efter maleri af Rach og Eegberg, reproduktionsarbejde af F. Hendriksens Reproduktionsanstalt, 1947. |
|
| |
|
| Kilder |
Jfr. kilder til byporte i København.
|
