De enkelte byer

Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Nakskov

Nakskov

Borgervæbninger før 1801

I 1593 opgives Nakskovs borgerstyrke til 345 mand. Af disse var 179 mand bevæbnet med harnisk, spyd og kårde, og 166 mand var bevæbnet med bøsser og kårde. En anden mønstringsrulle er bevaret fra året 1624. Blandt borgervæbningens pligter var bl.a. at yde vagttjeneste ved ved byens fæstnings porte og volde, og byens borgere gjorde sig bl.a. bemærket ved et heroisk forsvar af byen mod de svenske styrker i 1659. Der var fast organiseret to borgerkompagnier, og den særlige tradition for borgerlige korps var sikkert medvirkende årsag til, at der var levedygtige korps gennem hele 1700-tallet. I sidste fase af Store Nordiske Krig blev i 1716 oprettet et frivilligt korps, De Unge Karles Korps, til spejderopgaver og ryttervagt uden for byen. Korpset blev nedlagt ved fredsslutningen i 1720, men genoprettet i 1729 som fodfolkskorps for unge mænd uden for borgerstanden og borgerkompagnierne. I 1750 blev der dannet endnu et borgerligt korps, Det Ridende Korps. Det blev dannet efter et kongebesøg, hvor 12 af det egentlige borgerkorps medlemmer havde gjort tjeneste som kongens livgarde, og det var de blevet så beærede over, at de ønskede at danne deres eget korps. Det fik de lov til at stiftamtmanden, men fik dog ikke lov til at hedde Kongens Garde (på trommerne skrev de dog frejdigt Kongens Livkompagni).. Efter nogle år dalede entusiasmen, og det viste sig at være et problem, at uniformerne var så dyre; man hører ikke til korpset efter 1772.

Litteratur

Borgervæbningen i Danmark og Norge 1803

s. 131-132

Nakskov Købstads historie (bd. I-III)

Haugner, C.C., 1934-1936, s. I: 144-150, II: 150-158, III: 188-197

Calender over alle ved den kgl. Danske Arme, samt de Vestindiske, Guinesiske og Ostindiske Tropper ansatte Officerer og øvrige Betiente, saavelsom over Borgervæbninger og frivillige Corps.

Kierulf, Herman, 1814-1842

Den danske Armees Organisation og Sammes Vedkommende

Ræder, J.v., 1837