Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Odense
Ældste bevarede mønstringsrulle er 1558 (214 mand). I 1588 talte borgervæbningen ifølge mandskabsrullen 78 mand med harnisk, 74 mand med hellebarder og 217 skytter, i alt 369 mand. I år 1600 talte borgervæbningen 64 mand med harnisk, 52 mand med hellebarder og 176 skytter, i alt 292 mand. Under Kalmar-krigen (1611-1613) gik 24 mand fra borgervæbningen vagt i byen hver nat. I 1624 udgjorde borgervæbningen 39 mand med harnisk, 109 mand med hellebarder og 206 skytter, i alt 408 mand. I 1634 ansattes en professionel officer, en stadshauptmand, der fik ansvaret for træningen af borgervæbningens militære færdigheder samt med tilsynet med bevæbning og udrustning.
I 1700 organiseredes borgervæbningen i 3 kompagnier, som efter 1801 blev til 1. afdelings hhv. 1., 2. og 3. kompagni. 2. kompagni blev "fornyet" i 1766. 3. kompagni blev "fornyet" af købmand og borgerkaptajn Jacob Faaborg i 1770. Odense Borgerlige Ridende Corps (også kaldet Det Ridende Grønne Corps) blev også grundlagt ved denne tid, og herom skrev korpschefen til Danske Kancelli i februar 1803: "Det egentlige år, når korpset er oprettet, kan ikke bestemt angives, da derom intet findes iblandt dets papirer. Tradition siger, at det skal være oprettet ved salige dronning Lovises indtog [dronning Louise 1724-1751, gift med den senere Frederik 5., indtoget fandt sted i 1743]. Kun først af året 1764 findes i arkivet de første breve fra daværende stiftamtmand Juel i Odense". Hertil kom De Unge Karles Corps, som der står følgende om i en indberetning til Danske Kancelli 13. februar 1803: "Allerede i Frederik 4.s tid [1699-1730], højlovlig ihukommelse, havde Unge Karles Corps i Odense fri parade ved de kongelige herskabers gennemrejser været organiseret, dets fastere militær konsistence af organisation er fra 1787, nærmere bestemt ved urolighederne i foråret 1801". Korpset udgjordes af håndværkssvende og handelsbetjente.